Bevisbyrde

Bevisbyrde er en betegnelse for den byrde, der pålægges en person, som skal fremskaffe bevis om et forhold i en retssag. Det er til partens egen skade, hvis der ikke fremskaffes tilstrækkelig oplysninger og dermed ikke løfter sin bevisbyrde.

To former for bevisbyrde

Man skelner mellem en ligefrem bevisbyrde og omvendt bevisbyrde (præsumptionsansvar).

• Ved en ligefrem bevisbyrde skal vedkommende, der påstår noget under en retssag, kunne bevise sin påstands rigtighed; derfor har vedkommende bevisbyrden.
• Ved en omvendt bevisbyrde (præsumptionsansvar) bliver byrden pålagt sagsøgte eller skadevolderen, der i stedet skal bevise, at der ikke foreligger forsæt eller uagtsomhed.
  • Eksempel:Et luftfartsselskab er blevet forsinket. Flypassagererne er berettigede til kompensation, medmindre luftfartsselskabets kan løfte sin bevisbyrde for, at der foreligger en usædvanlig omstændighed, som gør, at de kan undgå kompensationsforpligtelser. 

I straffesager har anklagemyndigheden typisk bevisbyrden. Det er i stedet sagsøgeren, der pålægges bevisbyrden for de kendsgerninger, sagsøgeren påberåber sig i civile retssager.