Afkastningsgrad

Afkastningsgraden er et vigtigt nøgletal for at forstå, hvordan en virksomhed eller investering udnytter sin kapital. Det er et mål for, hvor meget fortjeneste der genereres i forhold til den anvendte kapital, og det kan hjælpe med at vurdere, om en given investering er lønsom eller ej.

Afkastningsgrad formel og beregning

Afkastningsgraden kan beregnes ved at dividere den forventede nettogodtgørelse fra investeringen med den oprindelige investering. Forventet nettogodtgørelse er den forventede mængde af penge, som investeringen vil generere, minus eventuelle omkostninger, der er forbundet med investeringen. Oprindelig investering er den mængde penge, der er investeret i investeringen.

Formlen ser således ud:

Afkastningsgrad = (Forventet nettogodtgørelse / Oprindelig investering) x 100%

Eksempel: Hvis du investerer 1.000 kr. i en investering, og du forventer at få 1.100 kr. i nettogodtgørelse fra investeringen, så vil afkastningsgraden være:

Afkastningsgrad = (1.100 kr. / 1.000 kr.) x 100% = 110%

Bemærk, at afkastningsgraden kan være negativ, hvis forventet nettogodtgørelse er mindre end den oprindelige investering.

Hvad bruges tallet til?

Tallet fra beregningen af afkastningsgraden er et nøgletal, som virksomheder kan bruge til at vurdere effektiviteten af deres eller andre virksomheders investeringer. En høj afkastningsgrad indikerer, at en investering genererer en god fortjeneste, og at kapitalen bruges effektivt.

Tallet er væsentligt;

• Da den giver en indikation af, hvor lønsom en investering i virksomheden vil være. Jo højere afkastningsgrad, desto lønsommere vil investeringen være.
• Da den kan hjælpe dem med at vurdere, om en investering i en virksomhed vil være attraktiv. Investorer vil ofte sammenligne afkastningsgraden for en virksomhed med afkastningsgraden for andre investeringer, de overvejer, for at vurdere, hvilken investering der vil være mest lønsom.
• Da den kan bruges til at sammenligne lønsomheden af forskellige investeringer og projekter. Dette kan hjælpe virksomhederne med at træffe beslutninger om, hvilke investeringer og projekter de skal prioritere.
• Da den kan give en indikation af, om en virksomhed har en sund økonomi og er i stand til at betale sine gældsforpligtelser tilbage.

Er der forskel på afkastningsgrad og overskudsgrad?

Både afkastningsgraden og overskudsgraden er begge målinger, der anvendes til at evaluere en investerings lønsomhed. Forskellen ligger i den nettogodtgørelse, der anvendes i beregningen.

• Afkastningsgraden er beregnet ved at dividere den forventede nettogodtgørelse fra investeringen med den oprindelige investering. Nettogodtgørelsen tager alle omkostninger forbundet med investeringen i betragtning, herunder eventuelle finansieringsomkostninger.
• Overskudsgraden er beregnet ved at dividere den forventede bruttoavance fra investeringen med den oprindelige investering. Bruttoavancen tager kun investeringens direkte omkostninger i betragtning, men ikke finansieringsomkostningerne.

Eksempel: Hvis du investerer 1.000 kr. i en investering, og du forventer at få 1.100 kr. i nettogodtgørelse fra investeringen, men du har omkostninger på 100 kr. forbundet med investeringen, så vil afkastningsgraden være:

Afkastningsgrad = (1.100 kr. / 1.000 kr.) x 100% = 110%

Overskudsgraden ville i dette tilfælde være:

Overskudsgrad = (1.100 kr. - 100 kr.) / 1.000 kr. x 100% = 90%.

Som det fremgår, er afkastningsgraden højere end overskudsgraden i dette eksempel. Det skyldes, at afkastningsgraden tager finansieringsomkostningerne i betragtning, mens overskudsgraden ikke gør.