Adækvans

Adækvans er et juridisk begreb, der bruges til at vurdere, om en skade er påregnelig eller ej. Det er et af de centrale begreber i erstatningsretten, som skal fastslå, hvilken handling der skal følges for at få erstatning.

1. Hvad er adækvans?
2. Erstatningsbetingelser
3. Hvornår kan en skadevolder fritages for ansvar?
4. Hvornår er der tale om objektivt ansvar?

Hvad er adækvans?

Adækvans er en konkret vurdering af, hvordan en skadevolder har handlet. Det handler om, hvad der er rimeligt og forventeligt af skadevolder på det konkrete tidspunkt. Dette betyder, at adækvans kan variere afhængigt af den konkrete situation og den faktiske adfærd. Det er derfor vigtigt at vurdere, om der er mulighed for at holde skadevolder ansvarspådragende.

Adækvans handler altså om, hvorvidt det giver mening at holde en person ansvarlig for en skade, de har forårsaget. Man ser på, hvordan personen opførte sig i den konkrete situation, og om det var rimeligt at forvente, at deres handling kunne føre til skade. Det afhænger altså af omstændighederne – nogle gange kunne de umuligt have forudset skaden, mens det andre gange er tydeligt, at de burde have handlet anderledes. Derfor vurderer man fra sag til sag, om de skal stilles til ansvar.

Erstatningsbetingelser

I dansk erstatningsret er der tale om 4 betingelser, som skal være opfyldt, før en erstatning kan komme på tale. Erstatningsbetingelserne er følgende:

• Tab – Den skadelidte, en person, virksomhed eller selskab, skal have lidt et økonomisk tab.
• Ansvarsgrundlag (culpa) – Kan skadevolder bebrejdes for uagtsom eller forsætlig handling?
• Kausalitet – Der skal være en årsagssammenhæng mellem skadevolderens handling/adfærd og den indtrådte skade.
• Adækvans – Var skadevolders handling påregnelig, og har denne forøget risikoen for skadens indtræden?

Eksempel: Lise er på vej hjem fra arbejde med bussen. Hun har en ståplads i bussen, da der ikke er flere ledige sæder. Da buschaufføren pludselig bremser hårdt, kommer en medpassager til at skubbe til Lise. Som følge af skubbet taber hun sin iPhone, og skærmen revner. For at vurdere Lises erstatningsret kræver det en konkret vurdering af flere forhold på samme tid.

Læs mere om erstatningsbetingelser ved personskade her.

Læs mere om Erstatningsansvarsloven her.

Hvornår kan en skadevolder fritages for ansvar?

Selvom samtlige ovenstående betingelser for at pålægge skadevolderen et erstatningskrav er opfyldt, kan personen eller virksomheden være fritaget for både at blive stillet til ansvar og betale økonomisk erstatning. I sådanne situationer er der tale om et objektivt ansvar.

Hvornår er der tale om objektivt ansvar?

En skadevolder kan potentielt være ansvarsfri, når der foreligger en objektiv ansvarsfrihedsgrund. I dansk erstatningsret er der tale om objektivt ansvar ved følgende 5 situationer;

• Samtykke – Den skadelidte har givet samtykke til skadevolders handling (var bekendt med risikoen for skade).
• Accept – Den skadelidte har accepteret handlingen, der førte til skade.
• Nødværge – Skadevolders handling var nødvendig for at modstå eller afværge et uretmæssigt angreb.
• Nødret – Skadevolder har handlet på baggrund af truende skade på sig selv, andre personer eller gods.
• Negotiorum gestio – Skadevolders adfærd skal være forsvarlig og nødvendig for at afværge et formuetab.