Lov om hvidvask
I forbindelse med stiftelse af et selskab eller kapitalforhøjelse via Dokument 24 ApS (Dokument 24) skal Vivolex Advokatfirma v/ Silas Hecht, CVR-nr. 35941878, Frederiksholms Kanal 18, 1., 1220 København K, bekræfte, at selskabskapitalen er til stede.
Da sagen er omfattet af reglerne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), er Vivolex Advokatfirma forpligtet til at indhente, registrere, kontrollere og opbevare personoplysninger og legitimation vedrørende dig som led i kundekendskabsprocedurerne (KYC).
Vivolex Advokatfirma behandler derfor de personoplysninger, der modtages fra dig til Dokument 24, med det formål at opfylde forpligtelserne efter hvidvaskloven, herunder identitetskontrol, PEP- og sanktionsscreening, risikovurdering, dokumentation af selskabskapitalens tilstedeværelse samt eventuel ajourføring og kontrol under sagens behandling. Oplysninger indhentet i medfør af hvidvaskloven behandles alene med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme og anvendes ikke til kommercielle formål.
Vivolex Advokatfirma kan modtage og udveksle relevante identitets- og sagsoplysninger med Dokument 24, i det omfang dette er nødvendigt for sagens gennemførelse, opfyldelse af kundekendskabsprocedurer og dokumentation af kapitalforholdene. Oplysningerne kan endvidere videregives, når dette følger af lovgivningen, herunder til offentlige myndigheder, Hvidvasksekretariatet, Erhvervsstyrelsen eller pengeinstitutter, hvis dette er nødvendigt som led i sagens behandling eller for opfyldelse af lovpligter. Vivolex Advokatfirmas forretningsbetingelser, herunder reglerne om hvidvask, findes her. Oplysninger og legitimation, der indhentes som led i opfyldelse af hvidvasklovens regler, opbevares i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om opbevaring efter hvidvasklovgivningen og Vivolex advokatfirmas persondatapolitik kan findes her.
Såfremt Vivolex Advokatfirma får mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, kan Vivolex Advokatfirma være forpligtet til at foretage underretning til Hvidvasksekretariatet og i den forbindelse videregive relevante oplysninger. Vivolex Advokatfirma må i så fald ikke orientere dig om, at en sådan underretning er eller vil blive foretaget. Du bedes sikre, at de oplysninger og dokumenter, der afgives i sagen, er korrekte og ajourførte. Hvis du er eller bliver omfattet af regler om politisk eksponerede personer (PEP), eller hvis der sker ændringer i ejer- eller kontrolforhold, bedes du straks oplyse dette til Dokument 24 og Vivolex Advokatfirma.
Vores jurister er altid klar til at hjælpe
Har du brug for hjælp og vejledning, så sidder vi altid klar til at hjælpe dig videre. Du kan altid ringe på 53701030 eller skrive til vores jurister på info@dokument24.dk.