Vil du være en del af teamet?

Er du interesseret i af blive en del af teamet? Så kan du læse om jobbet, kvalifikationer og Dokument 24 her.

Jurist søges til Dokument 24

Jobbet

Alt handler om at levere den bedst mulige rådgivning til vores kunder. Jobbet er jordnært og består i at:

  • Rådgive danskere i områderne familieret/arveret. Evt. rådgive om bolighandler, hvis du har kompetencer hertil.
  • Tale i telefon (svare kunder hurtigst muligt eller vende tilbage).
  • Skrive e-mails (svare fyldestgørende, når kunderne spørger om noget pr. mail.).
  • Svare kunder pr. sms, pr. video eller andet.

Ovenstående virker banalt, men vores kunder er vores et og alt. Vi ved, at vores kunder er glade, når vi får vores 5-stjernet anmeldelse hos Trustpilot.

De fleste dokumenter udarbejdes automatisk af vores onlinesystemer, hvorfor rådgivning af kunder vil være den altovervejende del af jobbet.

Når vi ikke servicerer kunder, så udvikler vi Dokument 24. Dette gør vi ved at udarbejde indhold til hjemmesiden samt skabe nye dokumenter til kunderne.

Kvalifikationer

En positiv tilgang til kunder er det absolut vigtigste. Hertil vil det være en fordel, hvis du:

  • Er jurist.
  • Har erfaring med og kan rådgive kunder i familieret/arveret + evt. bolighandler.
  • Skriver og staver korrekt. Vi er professionelle fra A-Z, også i skriftlig kommunikation.
  • Er glad for at tale i telefon. Der er mange kunder at rådgive.

Virksomheden

Vi er det modsatte af et advokatkontor. Stemningen er uformel, og du vil sidde sammen med Jørgen og Frej på kontoret i København. Vi har kontor ved Frederikskaj 4, 2450 København SV.

Kontor/hjemmearbejde: Når du er kørt godt ind i virksomheden, bestemmer du selv, om du ønsker at arbejde fra kontoret, hjemmefra eller både-og. Der er stor fleksibilitet i måden, hvorpå du ønsker at arbejde.

Partnere: Dokument 24 har en række partnere tilknyttet, der arbejder fra kontorer rundt om i landet. Der kan spares med partnere, som alle har samme mål om at levere bedst mulig rådgivning og service til kunderne.

Vi glæder os til at tale med dig

Send dit cv til os på info@dokument24.dk eller ring på 5370 1030, så tager vi en kort samtale. Vi glæder os meget til at høre fra dig.