Pårørende fuldmagt eller fremtidsfuldmagt – hvad er forskellen?
Det er en udbredt misforståelse, at en almindelig fuldmagt, ofte kaldet en pårørende fuldmagt, er tilstrækkelig, hvis uheldet for alvor er ude. En pårørendefuldmagt er et praktisk værktøj her og nu, som giver dig lov til at hjælpe med f.eks. bankforretninger, boligsalg eller kontakt til det offentlige, mens personen stadig selv har sin dømmekraft.
Men her opstår den juridiske fælde: En almindelig fuldmagt ophører med at være gyldig, hvis personen bliver mentalt svækket af f.eks. demens eller alvorlig sygdom. I det øjeblik vedkommende ikke længere forstår konsekvensen af sine handlinger, vil banken og myndighederne afvise fuldmagten, da den de facto er udløbet.
En fremtidsfuldmagt er derimod dit juridiske sikkerhedsnet til fremtiden. Den oprettes, mens du er frisk, men ligger "i dvale" og kan først aktiveres af en læge og Familieretshuset, hvis du en dag mister evnen til selv at træffe beslutninger. Hvor den almindelige fuldmagt dækker hverdagens praktiske hjælp, sikrer fremtidsfuldmagten, at dine nærmeste kan handle på dine vegne i hele din sygdomsperiode – både økonomisk og personligt.
Uden en fremtidsfuldmagt risikerer familien at skulle gennem et tungt og langvarigt værgemål via staten, hvis den mentale sundhed svigter.
Se video
En almindelig fuldmagt kan bruges, hvis:
- Personen stadig har samtykkekompetence
- Fuldt forstår, hvad han eller hun giver fuldmagt til
- Situationen er midlertidig (fx hospitalisering eller ferie)
En fremtidsfuldmagt kræves, hvis:
- Personen risikerer at miste evnen til at handle selv – fx ved demens, hjerneskade eller alvorlig sygdom
- I ønsker, at fuldmagten skal gælde, selv når vedkommende ikke længere kan give samtykke
- I vil sikre fremtiden på forkant
Eksempel: Din mor har begyndende demens – en fremtidsfuldmagt sikrer, at du senere lovligt kan hjælpe med økonomi og kontakt til det offentlige.
Almindelig vs. fremtidsfuldmagt – hvad er vigtigst at vide?
- En almindelig fuldmagt gælder ikke, når personen mister evnen til at forstå eller vurdere
- En fremtidsfuldmagt er juridisk gyldig netop dér, hvor den anden ikke længere virker
- Mange tror fejlagtigt, at ægtefæller eller børn automatisk må handle – det må de ikke uden fuldmagt
Derfor anbefaler vi næsten altid at oprette en fremtidsfuldmagt – den giver tryghed både nu og senere. Man kan stadig supplere med en almindelig fuldmagt, hvis der er behov her og nu.

Det bruges en pårørende fuldmagt til
En “pårørende fuldmagt” er i virkeligheden en helt almindelig fuldmagt, som en person frivilligt giver, mens han eller hun stadig er i stand til at træffe beslutninger. Den giver dig ret til at hjælpe med f.eks:
- Bankforretninger og betalinger
- Kontakt til det offentlige
- Hjælp med post eller boligsalg
En pårørende fuldmagt gælder kun så længe personen stadig har sin dømmekraft. Hvis vedkommende bliver ramt af f.eks. demens, og ikke længere forstår konsekvensen af sine handlinger, vil fuldmagten ikke længere være gyldig. Derfor kan banken eller myndighederne afvise den.
Derfor er det vigtigt at vide, at en almindelig fuldmagt ikke er tilstrækkelig, hvis man ønsker sikkerhed ved sygdom, demens eller mental svækkelse. I sådanne tilfælde kræves en fremtidsfuldmagt.
Priser på fuldmagterne
Prisen afhænger af, hvilken fuldmagt du vælger, og hvordan du får den lavet.
Pris for en almindelig (pårørende) fuldmagt
En almindelig fuldmagt kan i princippet skrives gratis, så længe personen selv er beslutningsdygtig. Men det er vigtigt, at den:
- Er klart formuleret
- Indeholder de nødvendige oplysninger
- Er underskrevet korrekt
Pris for en fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt kræver mere formalia og omkostninger, fordi den skal godkendes af det offentlige. Her er de samlede omkostninger:
- 149kr. hos Dokument 24 for at få dokumentet udarbejdet korrekt
- 300 kr. i notarafgift – betales til staten ved underskrift
- (Evt.) 375kr. for hjælp til registrering på tinglysning.dk, hvis du ønsker, at vi klarer det for dig
Samlet pris: fra 455 kr., hvis du selv klarer registrering. Vi hjælper naturligvis også gerne med registrering på tinglisning.dk.
Hos en advokat kan prisen for en fremtidsfuldmagt ofte ligge på 1.500–2.500 kr. afhængig af møder, ændringer og rådgivning.

Hvad vælger de fleste?
Mange vælger at oprette en fremtidsfuldmagt online, fordi det er:
- Billigere end advokat
- Juridisk korrekt
- Nemt at gøre hjemmefra – uden fysisk møde
Lav Fremtidsfuldmagt nemt og enkelt
Med en fremtidsfuldmagt undgår du, at staten bestemmer over dig, hvis du bliver syg/dementSvar på 5-8 spørgsmål
Få Fremtidsfuldmagt på e-mail straks
Skriv Fremtids-fuldmagt under
Vores jurister er altid klar til at hjælpe
Har du brug for hjælp og vejledning, så sidder vi altid klar til at hjælpe dig videre. Du kan altid ringe på 53701030 eller skrive til vores jurister på info@dokument24.dk.