Hvad skal man vide om fremtidsfuldmagt ved demens?
Demens kan ændre livet både for dig og dine nærmeste. Når du ikke længere selv kan træffe beslutninger, har dine pårørende ikke automatisk ret til at hjælpe dig. En fremtidsfuldmagt sikrer, at du selv bestemmer, hvem der må handle på dine vegne, hvis du en dag bliver ude af stand til det f.eks. på grund af en demenssygdom.

Se video
Se video
Hvorfor er en fremtidsfuldmagt vigtig ved demens?
Ved demens bliver det gradvist sværere at overskue beslutninger og forstå konsekvenser. Når du først har mistet din evne til at give samtykke, er det for sent at oprette en fremtidsfuldmagt – og dine pårørende kan ikke automatisk træde til.
Uden en fremtidsfuldmagt kan myndighederne principielt i stedet indsætte en værge, som du ikke selv har valgt. Det kan føre til usikkerhed og forsinkelser i vigtige beslutninger.
Med en fremtidsfuldmagt bestemmer du selv på forhånd, hvem der skal hjælpe dig, f.eks. din ægtefælle, børn eller en nær ven. Det skaber tryghed både for dig og for dine nærmeste.

Kan en dement give fuldmagt?
Det korte svar er ja, men kun så længe personen stadig er beslutningsdygtig. Det betyder, at man skal kunne forstå konsekvenserne af at give fuldmagten og vide, hvad man skriver under på. Hvis demensen er fremskredet, og lægen vurderer, at man ikke længere er mentalt klar, er det desværre for sent, så er det i stedet Familieretshuset, der skal ind over med et værgemål, hvilket er en langt mere tung og upersonlig proces.
Derfor anbefales det altid at få oprettet fuldmagten, så snart diagnosen stilles, mens man stadig har kontrollen og overblikket over sine egne ønsker.
Du kan her læse mere om værgemål, og hvorfor det er bedre at få oprettet en fremtidsfuldmagt, før der af staten, udpeges en værge.
Hvad kan dine pårørende hjælpe med?
Med en fremtidsfuldmagt kan du give dine pårørende ret til at hjælpe dig med både økonomiske og personlige forhold. Du vælger selv, hvem der skal have fuldmagt – og hvad de må tage sig af.
Eksempler på, hvad fuldmagten kan dække:
Økonomiske forhold
- Betale regninger og styre din netbank
- Sælge bolig eller bil
- Underskrive aftaler på dine vegne
Personlige forhold
- Tale med læge, hospital og kommune
- Hjælpe med valg af plejehjem eller hjemmehjælp
- Føre dialog med offentlige myndigheder
Fuldmagten tilpasses dine ønsker, og den gælder først, når du ikke længere selv kan træffe beslutninger – f.eks. som følge af demens.
Hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft ved demens?
En fremtidsfuldmagt træder først i kraft, når du ikke længere selv kan tage vare på dine forhold – f.eks. på grund af demens eller anden svækkelse af din dømmekraft.
For at fuldmagten kan bruges, skal følgende ske:
En læge vurderer, at du ikke længere har samtykkekompetence
Familieretshuset godkender aktiveringen af fuldmagten, på baggrund af lægens vurdering og en anmodning fra din fuldmægtige
Før disse trin er gennemført, kan fuldmagten ikke bruges – og du bevarer fuld kontrol over dine beslutninger.
Det betyder, at en fremtidsfuldmagt ikke har nogen effekt i dagligdagen, så længe du selv er i stand til at handle.
Læs mere om aktivering af fremtidsfuldmagt her.

Lav Fremtidsfuldmagt nemt og enkelt
Med en fremtidsfuldmagt undgår du, at staten bestemmer over dig, hvis du bliver syg/dementSvar på 5-8 spørgsmål
Få Fremtidsfuldmagt på e-mail straks
Skriv Fremtids-fuldmagt under
Vores jurister er altid klar til at hjælpe
Har du brug for hjælp og vejledning, så sidder vi altid klar til at hjælpe dig videre. Du kan altid ringe på 53701030 eller skrive til vores jurister på info@dokument24.dk.