Få hjælp til at finde en dødsboadvokat
Ved et dødsboskifte bliver alle aktiver og passiver fra dødsboet fordelt mellem arvingerne. Det er Skifteretten, der har ansvaret for dødsboet, men de vil som regel altid overlade behandlingen til arvingerne eller en dødsboadvokat.
Det anbefales altid at kontakte en dødsboadvokat, hvis man er i tvivl om det mindste ved processen.
Hvilke opgaver har en dødsboadvokat ved et dødsfald?
Når en person afgår ved døden, vil personens aktiver (formue, ejendom og ejendele) overgå til personens dødsbo. Alle disse ting skal afvikles, før en eventuel arv kan overgå til arvingerne - denne process kalder man for et “dødsboskifte”.
Processen kan typisk være meget omfattende og indeholder eksempelvis mange opgørelser, der skal indsendes til SKAT samt dokumenter, som skal sendes til Skifteretten. Vi har herunder forsøgt at opsummere nogle af de væsentligste opgaver, som en dødsboadvokat kan bistå med i processen efter et dødsfald:
- Advokaten hjælper med at udarbejde en lovpligtig åbningsstatus (proklama), som skal indsendes til Skifteretten inden tidsfristen.
- Dødsboadvokaten hjælper med at indhente vurderinger på boets aktiver, herunder inventar, fast ejendom, biler etc.
- I forlængelse af tidligere punkt kan dødsboadvokaten også hjælpe med at sælge boets aktiver til de korrekte vurderinger.
- Dødsboadvokaten rådgiver om valg af skæringsdag for dødsboet, hvilket kan være et særligt opmærksomhedspunkt, hvis der er tale om et skattepligtigt dødsbo.
- Hjælp til udarbejdelse af selvangivelse for boet. som skal indsendes til SKAT. Ved selvangivelsen er der mange ting at tage højde for - alle faldgruber vil en dødsboadvokat være bekendt med.
- Der sørges for, at alle kreditorer bliver imødekommet samt sikres, at betaling af afdødes gæld foregår korrekt. Dette er et væsentligt punkt, da arven ikke kan blive delt, før dette er løst.
- Sørger for, at alle frister i dødsboet overholdes, således at der undgås en eventuel afgørelse fra Skifteretten, hvor dødsboet overgår til tvungen bobestyrerbehandling.
Ovenstående punkter er blot et uddrag af de mange opgaver en dødsbobehandler foretager, når han repræsenterer et dødsbo.
Hvert bo er forskelligt, så opgaverne kan også variere. Vi anbefaler at kontakte en dødsbobehandler og forklare din situation, så du kan få en vurdering på omfanget af dødsboet.
Har du fået svar på alle dine spørgsmål?
En dødsboadvokat, bobestyrer eller dødsbobehandler har mange navne, men er helt essentielt din hjælpende hånd, når du står i den uheldige situation, at et kært familiemedlem går bort.
Har du brug for hjælp til at finde en dødsboadvokat eller en pris på en bobestyrer, så hjælper vi dig gerne. Udfyld vores formular her på siden og vi vil vende tilbage snarest muligt med en hjælpende hånd - ganske uforpligtende!