Få overblik over reglerne for at blive fritaget for Digital Post eller MitID

Hvis du ikke kan betjene hverken Digital Post eller MitID, kan du blive fritaget. Der er dog nogle kriterier, du skal opfylde for at blive fritaget. Bliver du fritaget, vil du modtage al post fra det offentlige via papir.

Her gennemgår vi processen, kravene og reglerne i forhold til fritagelse for Digital Post, fritagelse for MitID samt fritagelse for digital selvbetjening.

  1. Hvad er Digital Post?
  2. Hvem har mulighed for at blive fritaget?
  3. Sådan bliver du fritaget for Digital Post 
  4. Sådan bliver du fritaget for digital selvbetjening
  5. Kan fritagelse for Digital Post ophæves?
  6. Hvad er MitID?

Hvad er Digital Post?

Både postkassen og de breve, du modtager fra de offentlige myndigheder, hedder Digital Post. Det vil altså sige, at det hele er digitaliseret. Det skal sikre en sikker kommunikation mellem dig og myndighederne, da der ofte indgår personfølsomme oplysninger.

Når du fylder 15 år, får du din egen digitale postkasse, hvor du kan se dine personlige beskeder fra myndighederne. Herefter er det dit eget ansvar at sørge for at logge på og læse posten.

Hvor kan jeg læse min digitale post fra det offentlige?

Hvis du gerne vil læse al den post, der er sendt til dig digitalt fra det offentlige, skal du enten benytte dig af Borger.dk eller e-Boks.dk. Disse hjemmesider er yderst sikre, så du kan med ro i sindet læse din post her.

Du kan tilmelde dig at modtage posten digitalt på en af de to hjemmesider. Når du har gjort dette, vil du kun skulle læse din post på den ene side. Ligegyldigt om du klikker dig ind på e-Boks.dk eller på Borger.dk, vil du kunne finde præcis den samme post.

Hvem har mulighed for at blive fritaget?

Selvom det er obligatorisk for alle over 15 år at modtage post fra det offentlige digitalt, kan du søge om at blive fritaget. Dog er der visse betingelser, du skal opfylde. Hvis du ønsker at blive fritaget for Digital Post, skal du henvende dig til din lokale Borgerservice.

For at blive fritaget skal du som minimum opfylde en af følgende betingelser:

  • Fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse: Det kan blandt andet være udviklingshæmmede eller demente personer.
  • Ingen adgang til computer: Personer, der ikke har adgang til en computer i sit hjem eller på sit opholdssted. Vær opmærksom på, at en smartphone eller tablet også gælder som en computer.
  • Udrejse: Du er registreret som udrejst af Danmark.
  • Sproglige barrierer: Personer, der ikke taler dansk eller er ordblinde.
  • Praktiske vanskeligheder: Personer, der har svært ved at få oprettet MitID. Hvis du for eksempel ikke har pas eller kørekort og heller ikke kan møde op i Borgerservice.

Hvis du ønsker det, er det muligt at give andre personer, såsom familiemedlemmer, tilladelse til at få adgang til din digitale postkasse.

Da bekendtgørelsen om Digital Post blev ændret pr. 1. oktober 2017, er fritagelsen desuden ikke længere midlertidig. Det betyder, at fritagelsen i stedet nu er permanent og ikke udløber. Du skal derfor ikke jævnligt sørge for at anmode om at blive undtaget, da det ikke ophæves, medmindre du tilmelder dig igen.

Sådan bliver du fritaget for Digital Post

Ønsker du at blive fritaget for Digital Post, skal du selv sørge for at gøre det. Du skal møde op på Borgerservice - det er ikke nok at ringe. Hos Borgerservice skal du udfylde en formular, der bekræfter, at du opfylder mindst en af de specifikke fritagelsesbetingelserne.

Når du møder op på Borgerservice, skal du huske at tage gyldig ID med, såsom pas eller sundhedskort. Det er for at sikre, at det er dig, der udfylder formularen. Bliver du fritaget, er det muligt at få en skriftlig kvittering, hvis du ønsker det.

Men hvad skal du så gøre, hvis du ikke selv er i stand til at besøge Borgerservice? Her kan du sende et familiemedlem eller en nær ven, der kan skrive under på formularen. Dog skal du oprette en fuldmagt, der giver den pågældende person tilladelse til at gøre dette for dig.

Er du i tvivl om noget, kan du altid få hjælp til fritagelse for Digital Post hos Borgerservice.

Det skal du være opmærksom på

Hvis du er fritaget for Digital Post, er du ikke automatisk også undtaget digital selvbetjening

Hvad betyder digital selvbetjening?

Med digital selvbetjening får du mulighed for at betjene dig selv online. Du skal benytte dig af digital selvbetjening, når du skifter læge, flytter adresse, søger om offentlige ydelser, bestiller sundhedskort og meget mere. For at kunne gøre disse ting på nettet skal du anvende dit MitID.

Sådan bliver du fritaget fra digital selvbetjening

Er du ikke i stand til at anvende digital selvbetjening, kan du også her blive undtaget. Du bliver dog ikke fritaget permanent ligesom med digital post. I stedet skal du ansøge om fritagelse fra gang til gang,

Ønsker du en fritagelse for digital selvbetjening, skal du enten møde personligt op hos Borgerservice eller ringe til dem. Her er det nemlig ikke et krav, at du selv møder op. Efter du har givet Borgerservice din anmodning, vil de vurdere, om du kan fritages eller ej.

Bliver du undtaget, vil den specifikke kommune selv beslutte, hvilke alternative ansøgningsmuligheder de giver dig. Det kan eksempelvis være en papirblanket, du skal udfylde eller en mundtlig ansøgning, hvor medarbejderen hos Borgerservice taster oplysningerne ind for dig.

Er du i tvivl om noget, er det en god idé, at du henvender dig til Borgerservice for at høre nærmere.

Kan fritagelse for Digital Post ophæves?

Hvis du er blevet fritaget for Digital Post, er det ikke ensbetydende med, at du aldrig nogensinde kan få lov til at bruge det igen. Du kan nemlig altid tilmelde dig, hvis du på et eller andet tidspunkt selv er i stand til at benytte det.

Fritagelsen kan ophæves, hvis du møder op i din kommunes Borgerservice. Du kan ligeledes selv gøre det via Digital Post. Det gøres på følgende måde:

  • Start med at logge ind på Digital Post på borger.dk med dit MitID.
  • Herefter skal du klikke på ’Menu’.
  • Klik på "Ophæv fritagelse fra 'Digital Post'.
  • Klik på 'Tilmeld mig Digital Post'.
  • Tryk på 'Ok, tilmeld mig' i det vindue, der åbner sig. Nu er du tilmeldt Digital Post.
  • Herefter skal du blot klikke på 'Start opsætning' og følge trinene.

Hvad er MitID

MitID er først og fremmest en app til din smartphone og tablet. Du bruger MitID til at logge på netbank, borger.dk og et væld af andre sider. MitID er gratis både at få og bruge. Der er intet lovkrav om at have MitID, men det gør det hele lidt nemmere.

Du kan få MitID, når:

  • Du er 13 år eller derover.
  • Du har gyldig legitimation.

Opret en fuldmagt enkelt og ligetil hos Dokument 24

Hvis du ønsker at give en anden tilladelse til at underskrive fritagelsesformularen på Borgerservice, skal der laves en fuldmagt. Fuldmagten kan findes på internettet eller fås hos Borgerservice. Sådan en type af fuldmagt er dog ikke den eneste, du kan få brug for.

Hos Dokument 24 kan du blandt andet oprette en:

  • Fremtidsfuldmagt: Dette dokument træder ikke i kraft med det samme, men ude i fremtiden, hvis det bliver nødvendigt. En fremtidsfuldmagt sikrer, at du selv kan vælge en person, der skal varetage dine økonomiske og personlige interesser, hvis du på et tidspunkt ikke længere selv er i stand til det.
  • Specialfuldmagt: Med en specialfuldmagt får den fuldmægtige tilladelse til at tage beslutninger inden for et specifikt og nærmere defineret område.
  • Generalfuldmagt: Dette er den bredest mulige fuldmagt, du kan udarbejde. Med denne fuldmagt får fuldmagtshaveren tilladelse til at træffe en beslutning, uanset hvad det måtte omhandle. Det kan enten være salg af din bolig, støtte fra det offentlige eller noget helt tredje.

Sådan opretter du en fuldmagt

Det er nemt og hurtigt at oprette en fuldmagt ved brug af Dokument 24’s platform. Det hele foregår online, så du skal ikke møde op hos din lokale advokat. I stedet kan du sidde i fred derhjemme og lave din fuldmagten baseret på dine ønsker og behov.

  1. Svar på spørgsmål: Først skal du svare på nogle spørgsmål via vores online skabelon. Disse spørgsmål tilpasses din situation.
  2. Modtag dokumentet: Dokumentet udarbejdes ud fra dine svar. Det sendes til din e-mail indenfor få minutter. 
  3. Underskrift: Til sidst skal du skrive dokumentet under. Det kan gøres på forskellige måder, alt efter hvilket dokument du har udarbejdet.

Spar penge på oprettelse af din fuldmagt

Mange tror, at juridiske dokumenter er dyre at få udarbejdet. Men det behøver de ikke at være. Hos Dokument 24 kan du få lavet en fremtidsfuldmagt for kun 175 kroner. Her kan du spare 2.000 kroner i forhold til, hvis du får den lavet hos din lokale advokat.

Derudover tager det ikke mere end 10 minutter at oprette dette dokument. Som du kan se, er det enkelt og billigt at oprette en juridisk gyldig fuldmagt med hjælp fra vores brugervenlige platform.

Vi rådgiver dig gerne helt uforpligtende

Har du spørgsmål i forbindelse med oprettelsen af dit dokument, er du altid velkommen til at kontakte os telefonisk eller via mail. Vi sidder klar til at rådgive dig helt uforpligtende og gratis, så du bliver klædt godt på til at udfylde dit juridiske dokument korrekt.

Er du ikke meget for at oprette dit juridiske dokument online, tilbyder vi, at du kan gøre det på andre måder. Det vigtigste for os er nemlig, at du føler dig tryg under hele processen.

Du kan blandt andet oprette dit dokument ved et telefonmøde med en af vores jurister. Efter mødet udarbejdes dit dokument og bliver sendt til dig via e-mail.

Du kan også vælge at mødes fysisk med enten en jurist eller en advokat. Tager du kontakt til os, finder vi en jurist eller advokat i vores store netværk, der matcher dine behov.

Hvor mange er fritaget for digital post?

Ifølge tal fra Digitaliseringsstyrelsen fra 2022 er 4,6 millioner borgere over 15 år tilmeldt til at modtage digital post fra det offentlige. I deres statistikker står der ligeledes, at i alt 331.000 borgere er fritaget.

Du har måske søgt efter:

Fritagelse Digital Post virksomheder

Vil du vide mere om ”fritagelse Digital Post virksomheder”? Ligesom borgere kan virksomheder også anmode om at blive fritaget for digital post. Det gøres ved at møde personligt op hos Borgerservice. For at virksomheden kan fritages, skal der opfyldes specifikke krav. Det er alt lige fra, hvis det ikke er muligt at få en internetforbindelse til, at virksomhedens ejer har et handicap.

Fritagelse for e-Boks

Anmodning om fritagelse for e-Boks skal ske ved at møde personligt op i din lokale Borgerservice. Her skal du udfylde en blanket, du kan printe ud via nettet eller få hos din kommune.

Digital selvbetjening

Digital selvbetjening giver dig mulighed for at betjene dig selv og foretage flere private handlinger via internettet. Denne type af selvbetjening anvendes i mange forskellige tilfælde, såsom skift af læge, flytning eller lignende.

Anmodning om fritagelse for digital post

Er du usikker på, hvordan en anmodning om fritagelse for Digital Post foregår? Her skal du i de fleste tilfælde selv tage forbi Borgerservice i din kommune, hvor du skal udfylde en blanket. Du skal underskrive blanketten, da det er dit bevis på, at du lever op til en af fritagelsesbetingelserne. Husk at du skal have legitimation med.

Hvordan bliver jeg fritaget for digital post?

For at blive fritaget skal du udfylde en blanket hos Borgerservice i din kommune. Blanketten er tilgængelig hos Borgerservice, og du skal selv personligt møde op. Har du ikke mulighed for det, kan du underskrive en fuldmagt, der giver en anden tilladelse til at udfylde og underskrive blanketten for dig.

Hvordan bliver man fritaget fra e-Boks?

Det er frivilligt, om du ønsker at tilmelde dig e-Boks eller ej. Men siden 1. november 2014 har det været et krav, at du skal kunne modtage post digitalt fra det offentlige, hvis du er over 15 år.

For at blive fritaget for at modtage post digitalt fra de offentlige myndigheder skal du udfylde en formular, du kan få hos Borgerservice.

Hvordan bliver man fritaget fra digital selvbetjening?

Du kan blive undtaget fra digital selvbetjening, hvis du ikke er i stand til at betjene det. Det er den offentlige ansatte hos Borgerservice, der vurderer, om du kan blive undtaget, eller om det ikke er en mulighed. Dette skal vurderes fra gang til gang, da du ikke bliver undtaget fra dette på ubestemt tid.