Tabsbegrænsningspligt

Tabsbegrænsningspligten betyder, at den skadelidte er forpligtet til at begrænse sit tab mest muligt. Den skadelidte skal gøre, hvad vedkommende kan for at sørge for, at et eventuelt tab bliver begrænset. Hvis den skadelidte ikke overholder sin tabsbegrænsningspligt, bliver skadevolderens erstatningsansvar mindre. Reduceringen kommer til at svare til det beløb, som kunne være undgået ved at have foretaget rimelige foranstaltninger. 

Hensigten bag tabsbegrænsningspligten er at sørge for, at den skadelidte kommer til at tage ansvar for, at vedkommende lider et tab, der kunne være undgået. Det vil sige, at den skadelidte ikke bare kan forvente, at skadevolderen kommer til at betale fuld erstatning for et tab, der kunne være begrænset.

Hvordan bliver tabsbegrænsningspligten anvendt i praksis?

I praksis bliver tabsbegrænsningspligten anvendt i mange forskellige situationer. Det er underordnet, om skaden sker i eller uden for et kontraktforhold. Pligten kan derfor både være relevant i forhold til kontrakter, erstatningssager, mv.

• Kontrakter: Hvis der er indgået en aftale mellem flere parter, som bliver misligholdt af en af parterne, har modparten en pligt til at begrænse det tab, der kommer som følge af misligholdelsen.
• Erstatningssager: Et forsikringsselskab kan i visse situationer nægte at dække det fulde beløb i det tilfælde, hvor den skadelidte har undladt at træffe rimelige foranstaltninger, der kunne have begrænset tabet.