Præsumptionsansvar

Præsumptionsansvar, også kendt som omvendt bevisbyrde, er et juridisk begreb, der angiver en særlig regel eller en retlig antagelse om ansvar eller skyld. Det indebærer, at visse faktiske eller juridiske forhold antages at være sande, medmindre den modstående part fremlægger modbevis.

Hvad er præsumptionsansvar?

Præsumptionsansvar er en juridisk term, der refererer til en situation, hvor en part automatisk anses for at være ansvarlig for en skade eller en ulovlig handling, uden at der behøves at være bevis for, at vedkommende faktisk har handlet skyldigt eller været uagtsom.

I praksis

I praksis indebærer præsumptionsansvar, at det er den skadevoldende parts ansvar at bevise, at han ikke er skyldig i at forårsage skaden. Dette er i modsætning til den almindelige bevisbyrde, hvor det normalt er op til den part, der påstår ansvar, at bevise dette.

Anvendelse af præsumptionsansvar

Præsumptionsansvar kan finde anvendelse i forskellige retsområder og retssager, herunder civilretlige sager, straffesager og administrative sager. Her er et par eksempler på, hvordan præsumptionsansvar kan anvendes:

• Straffesager – I visse straffesager kan der være en præsumption om uskyld, hvor anklagemyndigheden har bevisbyrden for at bevise anklagede skyldig ud over enhver rimelig tvivl. Men der kan også være tilfælde, hvor en bestemt handling automatisk antages at være ulovlig eller at have en bestemt skyld, medmindre den anklagede kan bevise det modsatte.
• Civilretlige sager – I visse civilretlige sager kan der være præsumptionsansvar for at fastslå ansvar. For eksempel kan der være en præsumption om ansvar for en læge eller et lægemiddelfirma, hvis en patient lider af en bestemt skade eller sygdom efter at have modtaget behandling eller taget medicin. Den læge eller det lægemiddelfirma, der ønsker at fraskrive sig ansvaret, har bevisbyrden for at vise, at de ikke var skyldige i skaden.
• Arbejdsretlige sager – I visse arbejdsretlige sager kan der være præsumptionsansvar for at fastslå arbejdsgiverens ansvar for en arbejdsskade eller en arbejdsrelateret sygdom. Det antages, at arbejdsgiveren er ansvarlig, medmindre de kan bevise, at de har truffet passende forholdsregler eller ikke var skyldige i skaden eller sygdommen.