Læsetid: 6 min
Arbejdsskade
En arbejdsskade er en skade eller en sygdom, man pådrager sig som følge af sit arbejde. Det kan være fysiske skader eller arbejdsrelaterede sygdomme. I Danmark er det lovpligtigt for arbejdsgivere at tegne en arbejdsskadeforsikring for deres ansatte.
- Hvad er en arbejdsskade?
- To typer af arbejdsskader
- Hvad skal være opfyldt for at få anerkendt en arbejdsskade?
- Hvornår skal en arbejdsskade anmeldes?
- Dine rettigheder ved en anerkendt arbejdsskade
- Få den rette hjælp og rådgivning
Hvad er en arbejdsskade?
En arbejdsskade er en skade eller sygdom, som opstår på grund af dit arbejde eller de forhold, du arbejder under. I Danmark er det Arbejdsskadeloven, der fastsætter reglerne for, hvornår en skade kan anerkendes som en arbejdsskade.
Se video
To typer af arbejdsskader
Arbejdsskadeloven skelner mellem to hovedtyper af arbejdsskader:
- Arbejdsskade (ulykke): En pludselig hændelse eller påvirkning, der sker på arbejdet, og som medfører en fysisk eller psykisk skade. For eksempel et fald, en forstuvning eller en psykisk belastning ved en voldsom oplevelse som for eksempel et overfald.
- Erhvervssygdom: En sygdom, der skyldes længere tids påvirkning fra arbejdet. Det kan være høreskader fra støj, eksem fra kemikalier eller rygproblemer fra tunge løft. Det kan også være opstået PTSD eller for eksempel voldsom påvirkning efter psykisk dårligt arbejdsmiljø.

Hvad skal være opfyldt for at få anerkendt en arbejdsskade?
Både erhvervssygdomme og arbejdsulykker kan udløse erstatning, hvis det kan bevises, at skaden er opstået i arbejdssammenhæng. For at en skade eller sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, skal følgende betingelser være opfyldt:
- Skaden skal være sket i forbindelse med dit arbejde.
- Der skal være en tydelig sammenhæng mellem arbejdet og skaden eller sygdommen.
- Skaden eller sygdommen skal kunne dokumenteres, fx via en lægeundersøgelse.
- Skaden skal være anmeldt til AES - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Hvornår skal en arbejdsskade anmeldes?
Hvis du kommer til skade på arbejdet, skal skaden anmeldes hurtigst muligt. Det er normalt din arbejdsgiver eller din læge, der skal anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Du kan også selv anmelde skaden.
De vigtigste tidsfrister er:
- en arbejdsulykke skal være anmeldt senest et år efter, at den er sket
- en erhvervssygdom skal anmeldes, så snart den bliver konstateret.
Dine rettigheder ved en anerkendt arbejdsskade
Hvis din skade bliver anerkendt som en arbejdsskade, har du ret til forskellige former for hjælp og kompensation, afhængigt af skadens omfang. Hjælpen kan variere meget, men kan blandt andet omfatte:
- Behandling og genoptræning betalt af det offentlige.
- Erstatning for varigt mén, hvis skaden medfører varige gener.
- Erstatning for tab af erhvervsevne, hvis du ikke længere kan arbejde som før.
- Dækning af udgifter til for eksempel medicin eller hjælpemidler.
Få den rette hjælp og rådgivning
Har du spørgsmål om arbejdsskader eller din ret til erstatning? Du kan finde mere information på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside eller kontakte en juridisk rådgiver, der kan hjælpe dig videre.
Du kan også se, hvordan man ansøger om erstatning – klik her. Artiklen giver en dybere indsigt i processen og rettighederne i forbindelse med arbejdsskadeerstatning i Danmark.
Indholdet på denne side udgør ikke juridisk rådgivning. Indholdet er udelukkende beregnet til informationsformål, og bør ikke anvendes som erstatning for professionel juridisk rådgivning. Læs mere i handelsbetingelserne her.
Dine fordele hos Dokument 24
Nemt, hurtigt & overskueligt
Grundig vejledning, vi guider dig hele vejen.
100% Tilfredhedsgaranti
Vi stræber altid efter at yde den bedste service
Gratis råd & vejledning
Kompetent og venlig kundersevice

Vi er klar til at give dig råd og vejledning
Råd og vejledning er helt gratis, du betaler først, når du bestiller noget
Læs mere