Præmisser

Præmisser er en betegnelse inden for jura, der refererer til de argumenter, begrundelser og faktuelle forhold, som en domstol fremfører i sin afgørelse eller kendelse. Præmisserne danner grundlaget for at vurdere, om en bestemt påstand eller et krav er berettiget i henhold til gældende ret og lovgivning.

Hvad er præmisser?

I en juridisk sammenhæng henviser præmisser til de faktiske og retlige forhold eller påstande, der udgør grundlaget for en retlig argumentation eller afgørelse. Præmisser er de juridiske argumenter, og de bruges til at etablere en logisk og retlig begrundelse for en bestemt konklusion eller afgørelse.

Eksempel: Præmisserne kan omfatte fakta som tid, sted, begivenheder, aftaler eller andre relevante omstændigheder, der er relevante for den pågældende sag. Retlige præmisser kan omfatte gældende love, præcedens, retsprincipper og juridiske teorier, der anvendes til at tolke og anvende lovgivningen på de faktiske omstændigheder i sagen.

Formål

Formålet med præmisserne er at sikre, at domstolen i sin afgørelse har taget alle relevante forhold i betragtning og har anvendt loven korrekt. Præmisserne fungerer derfor som en vejledning til parterne i sagen og andre interesserede, der ønsker at forstå domstolens begrundelse.

Hvordan defineres præmisser?

Domstolene vurderer præmisserne og foretager en retlig analyse for at nå frem til en afgørelse eller dom i sagen. Dommen eller afgørelsen skal være i overensstemmelse med de relevante præmisser og retlige argumenter, der er fremsat af parterne.

Hvad er forskellen mellem præmisser og antagelser?

I juridisk sammenhæng er der en væsentlig forskel mellem præmisser og antagelser.

• Præmisser henviser til de faktiske og juridiske oplysninger, der ligger til grund for en afgørelse eller kendelse truffet af en domstol. Disse oplysninger er ofte baseret på beviser, loven og juridiske argumenter, der er fremlagt af parterne i sagen.
• Antagelser derimod refererer til de hypoteser eller påstande, der ikke er entydigt bevist eller bekræftet, men som domstolen kan foretage som en form for spekulation eller forudsigelse.