Nachfrist

Nachfrist er en tysk betegnelse, der på dansk betyder ”efterfrist”. Det er en ekstra tidsfrist, der kan gives i forbindelse med opfyldelsen af en aftale. Denne frist gives af en fordringshaver, hvis skyldner ikke opfylder sine forpligtelser efter aftalen inden for en given tidsramme. Hvis skyldner ikke leverer ydelsen inden for efterfristen, vil fordringshaveren som udgangspunkt kunne hæve aftalen på grund af forsinkelse. Det er dog et krav, at fordringshaveren giver skyldneren denne efterfrist, før fordringshaveren hæver aftalen. 

Det kan være relevant for fordringshaveren at give skyldneren en efterfrist, hvis skyldneren enten:

• Ikke har leveret sin ydelse rettidigt og dermed er forsinket med ydelsen, eller
• Har misligholdt den pågældende aftale

Findes nachfrist i dansk ret?

Nachfrist stammer fra tysk ret, men efterfristen gælder også i dansk ret. Fristen er indført i CISG, som er en konvention om internationale løsørekøb, der er gennemført i dansk ret. Det er også muligt selv at aftale en nachfrist, hvilket blandt andet ses, hvor arbejdsgiverforeninger og fagforeninger aftaler, at der i visse tilfælde skal gælde en nachfrist.

Eksempel:En arbejdsgiver ansætter en medarbejder. Hvis der er fejl i ansættelsesbeviset, kan det være et krav, at arbejdsgiveren retter fejlene inden for den såkaldte nachfrist.