Beslaglæggelse

Beslaglæggelse foretages, når det offentlige vil sikre sig bevismateriale eller sikre ting, der enten skal tilintetgøres, konfiskeres eller vindiceres. Det indebærer blandt andet, at hvis politiet har en mistanke om, at der er sket en lovovertrædelse, kan politiet beslaglægge genstande, som den mistænkte råder over. Det fremgår af Retsplejelovens kapitel 74.

Hvad siger reglerne om beslaglæggelse?

Retsplejelovens § 801, stk. 1 beskriver de situationer, hvor der må foretages beslaglæggelse. Det er i følgende tilfælde:

• Til sikring af bevismidler
• Til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde
• Til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering eller erstatning
• Når tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning

Der gælder nogle særregler for beslaglæggelse af breve, telegrammer og øvrige forsendelser, som kan findes i Retsplejelovens kapitel 71.  

Hvad er foreløbig beslaglæggelse?

Politiet kan foretage foreløbige beslaglæggelser. Det betyder, at beslaglæggelsen skal forelægges for retten inden for 24 timer. Inden for de 24 timer skal retten vurdere, om beslaglæggelsen skal opretholdes. Det er bl.a. relevant, hvis beslutningen om at beslaglægge ikke kan afvente, at retten træffer en beslutning inden beslaglæggelsen. De reelle retsvirkninger af beslaglæggelsen kommer an på den konkrete form for beslaglæggelse.