Benchmarking

Benchmarking betegner en systematisk undersøgelse og evalueringsmetode, hvor en virksomhed har mulighed for at sammenligne sine resultater med andre virksomheder. Man kan både benchmarke resultater, processer og nøgletal. Formålet er, at virksomheden får mulighed for at forbedre sig.

Tre former for benchmarking

Der findes tre forskellige typer af benchmarking. Alle tre former har til formål at give virksomheden et indblik i, hvordan den kan forbedre sig selv og blive konkurrencedygtig.

  • Benchmarke mellem virksomheder: En virksomhed kan sammenligne sig selv med andre virksomheder ud fra nogle kriterier, som virksomheden på forhånd opstiller for sig selv. På den måde kan virksomheden undersøge, hvordan den klarer sig i forhold til andre virksomheder.
  • Intern benchmarking: En virksomhed kan foretage interne sammenligner. Det kunne f.eks. være sammenligner på tværs af afdelingerne. Det er typisk lettere at foretage intern benchmarking, fordi man allerede har de nødvendige oplysninger for at lave sammenligningen.
  • Best practice benchmarking: En virksomhed kan sammenligne sig selv med de virksomheder, som præsterer bedst. Det bliver bl.a. anvendt af mindre virksomheder, som kan få et indblik i, hvordan succesfulde virksomheder har håndteret bestemte udfordringer. På den måde kan den mindre virksomhed blive klogere på, hvordan de skal komme igennem lignende udfordringer.

Indholdet på denne side udgør ikke juridisk rådgivning. Indholdet er udelukkende beregnet til informationsformål, og bør ikke anvendes som erstatning for professionel juridisk rådgivning. Læs mere i handelsbetingelserne her.