Læsetid: 2 min
Bear Market
Begrebet bear market betegner et faldende marked i form af kursfald og er altså et økonomisk begreb. Begrebet anvendes typisk ved fald på 20 pct. eller mere fra den seneste top.
Det modsatte af et Bear Market er et Bull Market, hvor der i stedet er tale om, at aktiekurserne stiger med mere end 20 procent siden seneste bund. Det kan du læse mere om her.
Hvornår opstår et bear market?
Bear-markedet kan enten opstå ved:
- At der er økonomisk usikkerhed. Det fører til, at investorerne vil forsøge at sikre deres formue. Derfor sælger investorerne aktier og andre værdipapirer, som gør, at kurserne falder.
- At der er en general mistillid til det pågældende marked.
Der har været 13 bear-markeder siden 2. verdenskrig, og på den baggrund kan det siges, at der gennemsnitligt har været et bear market hvert 6. eller 7. år. Der var blandt andet tale om et bear market ved finanskrisen i 2008. Det er forskelligt, hvor lang tid et bear market varer; det kan vare måneder eller helt op til to år, før markedet er tilbage på samme niveau som inden.
Hvordan ved man, at man er i et bear market?
Det er svært at sige generelt, hvordan man ved, om man enten er i et bear market, eller om det er på vej. Man kan dog sige, at følgende er en række indikationer, der kan tyde på det:
- Salg af aktier og værdipapirer fra investorer
- Faldende kurser på aktier og andre værdipapirer
- Generel mistillid til markedet
- Svag selskabsindtjening
- Faldende indtjeningsvægt
Hvordan håndterer man et bear market?
Det afhænger af, hvad dine investeringsmål er, samt hvor risikovillig du er. Nogle investorer vil købe flere aktier, når kurserne falder, fordi de tror på, at markedet igen vil stige. Andre investorer vil i stedet vælge at sælge aktierne og vente med at investere, før markedet vender igen, fordi markedet kan blive ved med at falde, og at man derfor mister penge.
Indholdet på denne side udgør ikke juridisk rådgivning. Indholdet er udelukkende beregnet til informationsformål, og bør ikke anvendes som erstatning for professionel juridisk rådgivning. Læs mere i handelsbetingelserne her.
Dine fordele hos Dokument 24
Nemt, hurtigt & overskueligt
Grundig vejledning, vi guider dig hele vejen.
100% Tilfredhedsgaranti
Vi stræber altid efter at yde den bedste service
Gratis råd & vejledning
Kompetent og venlig kundersevice
Vi er klar til at give dig råd og vejledning
Råd og vejledning er helt gratis, du betaler først, når du bestiller noget
Læs mere