Hvad er en subsidiær fuldmægtig?

En subsidiær fuldmægtig er din "Plan B". Det er en person, som du har udpeget til at overtage ansvaret, hvis og kun hvis din primære fuldmægtige bliver forhindret i at varetage sin rolle. 

Vi ser ofte, at de fremtidsfuldmagter, der oprettes, altid indeholder den primære fuldmægtig som enten ægtefællen eller det barn, relationen er tættest med. Det føles trygt og rigtigt. Men hvad sker der, hvis din fuldmægtig ikke kan påtage sig opgaven?

Uden en subsidiær fuldmægtig risikerer din fremtidsfuldmagt at blive et værdiløst stykke papir, netop som der er mest brug for det. 

I 2026 er løsningen med at at tilføje en eller flere reservefuldmægtige altafgørende. Hvis din primære fuldmægtige f.eks. selv bliver ramt af demens, kommer ud for en ulykke eller afgår ved døden, vil din fremtidsfuldmagt uden en reserve simpelthen ophøre med at eksistere. Resultatet er præcis det, du forsøgte at undgå, nemlig at du ender i et offentligt værgemål, hvor fremmede sagsbehandlere og advokater skal træffe dine personlige og økonomiske valg.

Er flere fuldmægtige det samme som subsidiære fuldmægtige?

Kort svar: Nej. Selvom begge modeller involverer mere end én person, er der en afgørende juridisk forskel på, hvornår og hvordan personerne kan handle på dine vegne.

Se video

1. Fremtidsfuldmagt med flere fuldmægtige (Sideordnede)

Når du indsætter flere fuldmægtige sideordnet, betyder det, at de som udgangspunkt er aktive samtidigt. Her skal du tage stilling til, hvordan de skal samarbejde:

• I forening: De skal være enige og underskrive dokumenter sammen. Dette giver en høj grad af sikkerhed og kontrol, da ingen kan træffe store beslutninger alene.
• Hver for sig: De kan handle uafhængigt af hinanden. Dette er praktisk i hverdagen (f.eks. ved betaling af regninger), men kræver stor tillid til den enkelte.

2. Fremtidsfuldmagt med subsidiære fuldmægtige (Rækkefølge)

Subsidiære fuldmægtige fungerer som en prioriteret liste eller "reserver". De træder kun i deres rolle som fuldmægtige, hvis den primære fuldmægtig er forhindret.

• Eksempel: Du udpeger din ægtefælle som primær fuldmægtig. Hvis din ægtefælle går bort, selv bliver syg eller af andre årsager ikke kan varetage opgaven, træder din datter (den subsidiære) til.
• Formål: At fremtidssikre fuldmagten, så den ikke bliver værdiløs, hvis din førstevalgte person falder fra.

Hvordan fungerer processen i virkeligheden?

Mange er bekymrede for, om en subsidiær fuldmægtig kan bestemme, selvom den primære fuldmægtig stadig er ved sine fulde fem. Her er det vigtigt at forstå den juridiske rækkefølge, der sikrer tryghed:

1. Den hvilende fase: Så længe du er rask, foretager ingen sig noget. Alle fuldmægtige (både primære og subsidiære) står blot registreret i systemet.
2. Aktivering af den primære: Hvis du bliver syg, aktiveres den primære fuldmægtig. Reserven har her ingen beføjelser og kan ikke se dine bankkonti eller tale med din læge.
3. Udskiftningen: Hvis den primære fuldmægtig bliver syg eller dør, sendes en anmodning til Familieretshuset. Her dokumenteres forhindringen (f.eks. via en dødsattest eller en ny lægeerklæring på fuldmægtigen), hvorefter den subsidiære fuldmægtig aktiveres i systemet.

Denne proces sikrer, at der aldrig opstår et "hul", hvor din økonomi er låst, eller din pleje bliver forsømt.

Fordelene ved subsidiære fuldmægtige

Hvem skal være din reserve?

En typisk og tryg model ser således ud:

• Primær fuldmægtig: Din ægtefælle (fordi I kender hinandens ønsker bedst).
• 1. Subsidiære fuldmægtige: Dine børn (f.eks. i forening eller hver for sig).
• 2. Subsidiære fuldmægtige: Eventuelt et barnebarn eller en god ven, hvis børnene bor i udlandet.

Ved at opbygge din fuldmagt i lag, sikrer du, at uanset hvad der sker i familien, så findes der altid en person, som du har givet din tillid, der kan træde til. Det fjerner presset fra den enkelte og skaber en følelse af fælles ansvar og tryghed.