Hvad er forskellen på en fremtidsfuldmagt og et værgemål?
En fremtidsfuldmagt er en selvvalgt løsning oprettet, mens man er rask, hvor man selv bestemmer hvem der skal hjælpe. Et værgemål er derimod en offentlig løsning oprettet af Familieretshuset, når man ikke længere kan varetage sine egne interesser.
Herunder kan du se forskellen på en fremtidsfuldmagt og et værgemål:
| Fremtidsfuldmagt | Værgemål | |
| Hvornår oprettes det? | Du opretter fremtidsfuldmagten selv, mens du stadig er ved dine fulde fem. Den aktiveres kun, hvis du en dag ikke kan varetage dine egne interesser. | Værgemålet oprettes gennem Familieretshuset, når du ikke længere kan varetage dine interesser. |
| Hvem bestemmer? | Du bestemmer, hvem dine fremtidsfuldmægtige skal være. Hvis fremtidsfuldmagten aktiveres, kan de varetage dine interesser. Det skal være nogen, du stoler på, f.eks. ægtefælle, børn, søskende, nære familiemedlemmer eller nære venner.
| Myndighederne bestemmer, hvem der skal udpeges som værge. Det kan være familiemedlemmer, men det kan også være en offentlig værge f.eks. en advokat. |
| Tid | Det tager omkring 4 uger at aktivere en fremtidsfuldmagt gennem Familieretshuset.
| Det tager mellem 6 og 12 måneder at udpege en værge |
| Tilsyn og kontrol | Familieretshuset fører et hvilende tilsyn. Du kan også vælge at skrive i fuldmagten, at du ønsker privat tilsyn. Som udgangspunkt er der dog stor tillid til den fremtidsfuldmægtige.
| Meget streng kontrol. Værgen skal indsende årlige, detaljerede regnskaber til Familieretshuset, og penge over et vist beløb skal stå på en forvaltningskonto. |
| Økonomisk råderum | Fuldmagtshaveren kan ofte handle hurtigt og fleksibelt. | Værgen skal have godkendelse fra Familieretshuset til større beslutninger, som f.eks. at sælge fast ejendom eller give gaver.
|
Vores jurister er altid klar til at hjælpe
Har du brug for hjælp og vejledning, så sidder vi altid klar til at hjælpe dig videre. Du kan altid ringe på 53701030 eller skrive til vores jurister på info@dokument24.dk.