Pårørende fuldmagt eller fremtidsfuldmagt – hvad er forskellen?

Når dine nærmeste får brug for hjælp, vil du som pårørende ofte gerne træde til. Men hvad kræver det juridisk? Må du som ægtefælle eller barn bare tage over – eller skal der bruges en fuldmagt? Og i så fald - hvilken fuldmagt?

Mange er i tvivl om forskellen på en almindelig fuldmagt og en fremtidsfuldmagt. De to dokumenter ligner hinanden på overfladen – men fungerer meget forskelligt.

I denne guide får du klar besked om, hvilken type fuldmagt der gælder hvornår – og hvad du skal være opmærksom på, hvis du f.eks. står i en situation med demens, sygdom eller pludseligt behov for hjælp til økonomi eller kontakt med myndigheder.

1. Hvad er en pårørende fuldmagt – og hvad kan den bruges til?
2. Hvad er forskellen på en pårørendefuldmagt og en fremtidsfuldmagt?
3. Hvornår skal man vælge fremtidsfuldmagt frem for almindelig fuldmagt?
4. Hvad koster en pårørende fuldmagt – og hvad koster en fremtidsfuldmagt?
5. Ofte stillede spørgsmål om fuldmagt og fremtidsfuldmagt

1. Hvad er en pårørende fuldmagt – og hvad kan den bruges til?

En “pårørende fuldmagt” er i virkeligheden en helt almindelig fuldmagt, som en person frivilligt giver, mens han eller hun stadig er i stand til at træffe beslutninger. Den giver dig ret til at hjælpe med f.eks:

• Bankforretninger og betalinger
• Kontakt til det offentlige
• Hjælp med post eller boligsalg

En pårørende fuldmagt gælder kun så længe personen stadig har sin dømmekraft. Hvis vedkommende bliver ramt af f.eks. demens, og ikke længere forstår konsekvensen af sine handlinger, vil fuldmagten ikke længere være gyldig – og banken eller myndighederne kan afvise den.

Derfor er det vigtigt at vide, at en almindelig fuldmagt ikke er tilstrækkelig, hvis man ønsker sikkerhed ved sygdom, demens eller mental svækkelse. I sådanne tilfælde kræves en fremtidsfuldmagt.

Se video

2. Hvad er forskellen på en pårørendefuldmagt og en fremtidsfuldmagt?

Det er en udbredt misforståelse, at en almindelig fuldmagt – ofte kaldet en pårørende fuldmagt – er tilstrækkelig, hvis uheldet for alvor er ude. En pårørende fuldmagt er et praktisk værktøj her og nu, som giver dig lov til at hjælpe med f.eks. bankforretninger, boligsalg eller kontakt til det offentlige, mens personen stadig selv har sin dømmekraft.

Men her opstår den juridiske fælde: En almindelig fuldmagt ophører med at være gyldig, hvis personen bliver mentalt svækket af f.eks. demens eller alvorlig sygdom. I det øjeblik vedkommende ikke længere forstår konsekvensen af sine handlinger, vil banken og myndighederne afvise fuldmagten, da den de facto er udløbet.

En fremtidsfuldmagt er derimod dit juridiske sikkerhedsnet til fremtiden. Den oprettes, mens du er frisk, men ligger "i dvale" og kan først aktiveres af en læge og Familieretshuset, hvis du en dag mister evnen til selv at træffe beslutninger. Hvor den almindelige fuldmagt dækker hverdagens praktiske hjælp, sikrer fremtidsfuldmagten, at dine nærmeste kan handle på dine vegne i hele din sygdomsperiode – både økonomisk og personligt.

Uden en fremtidsfuldmagt risikerer familien at skulle gennem et tungt og langvarigt værgemål via staten, hvis den mentale sundhed svigter.

3. Hvornår skal man vælge fremtidsfuldmagt frem for almindelig fuldmagt?

 Det afhænger helt af, om personen stadig er i stand til at forstå konsekvenserne af sine valg. Hvis det er tilfældet, kan en almindelig fuldmagt være nok. Hvis ikke, skal man bruge en fremtidsfuldmagt.

En almindelig fuldmagt kan bruges, hvis:

• Personenstadig har samtykkekompetence
• Fuldt forstår, hvad han eller hun giver fuldmagt til
• Situationen er midlertidig (fx hospitalisering eller ferie)

En fremtidsfuldmagt kræves, hvis:

• Personen risikerer at miste evnen til at handle selv – fx ved demens, hjerneskade eller alvorlig sygdom
• I ønsker, at fuldmagten skal gælde, selv når vedkommende ikke længere kan give samtykke
• I vil sikre fremtiden på forkant

Almindelig vs. fremtidsfuldmagt – hvad er vigtigst at vide?

• En almindelig fuldmagtgælder ikke, når personen mister evnen til at forstå eller vurdere
• En fremtidsfuldmagt er juridisk gyldig netop dér, hvor den anden ikke længere virker
• Mange tror fejlagtigt, at ægtefæller eller børn automatisk må handle – det må de ikke uden fuldmagt

Derfor anbefaler vi næsten altid at oprette en fremtidsfuldmagt – den giver tryghed både nu og senere. Man kan stadig supplere med en almindelig fuldmagt, hvis der er behov her og nu.

4. Hvad koster en pårørende fuldmagt – og hvad koster en fremtidsfuldmagt?

Prisen afhænger af, hvilken fuldmagt du vælger – og hvordan du får den lavet.

Pris for en almindelig (pårørende) fuldmagt

En almindelig fuldmagt kan i princippet skrives gratis, så længe personen selv er beslutningsdygtig. Men det er vigtigt, at den:

• Er klart formuleret
• Indeholder de nødvendige oplysninger
• Er underskrevet korrekt

Pris for en fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt kræver mere formalia og omkostninger, fordi den skal godkendes af det offentlige. Her er de samlede omkostninger:

• 149 kr. hos Dokument 24 for at få dokumentet udarbejdet korrekt
• 300 kr. i notarafgift – betales til staten ved underskrift
• (Evt.) 375 kr. for hjælp til registrering på tinglysning.dk, hvis du ønsker, at vi klarer det for dig

Hos en advokat kan prisen for en fremtidsfuldmagt ofte ligge på 1.500–2.500 kr. afhængig af møder, ændringer og rådgivning. 

Hvad vælger de fleste?

 Mange vælger at oprette en fremtidsfuldmagt online, fordi det er:

• Billigere end advokat
• Juridisk korrekt
• Nemt at gøre hjemmefra – uden fysisk møde