Hvordan fungerer frivillig likvidation?

Når selskabet skal afsluttes korrekt, benyttes frivillig likvidation ofte

Likvidation er den juridiske proces, hvor et selskab afvikles og opløses. Hos Dokument 24 tilbyder vi lukning af din virksomhed gennem betalingserklæring, når selskabet ikke har gæld til det offentlige og opfylder kravene.

Det er en sikker og enkel metode til at lukke selskabet korrekt – og vi sørger for, at du får udfyldt alle dokumenter rigtigt, så du undgår fejl og unødvendige omkostninger.

Indholdsfortegnelse – klik og gå til afsnit:

1. Hvad er likvidation af selskab?
2. Hvornår og hvorfor vælger man likvidation?
3. Sådan foregår frivillig likvidation – trin for trin
4. Likvidator, regnskab og overskud: hvad skal du vide?
5. Fordele og ulemper ved likvidation
   
6. Ofte Stillede Spørgsmål om Likvidation

Hvad er likvidation af selskab?

Likvidation er den juridiske proces, hvor et selskab (typisk ApS eller A/S) afvikles og bringes til ophør. Processen sikrer, at alle aktiviteter afsluttes, aktiver realiseres, og al gæld betales, før et eventuelt overskud udloddes til ejerne. Når likvidationen er endelig, slettes selskabet fra CVR-registret og ophører med at eksistere som juridisk enhed.

Man skelner overordnet mellem to former for likvidation:

• Frivillig likvidation (Solvent likvidation): Dette er den kontrollerede vej, hvor ejerne selv beslutter at lukke virksomheden. Det sker typisk ved en ordnet afvikling, hvor der udpeges en likvidator (ofte en advokat), som står for realisering af værdier og betaling af kreditorer. Hvis selskabet er gældfrit, kan man ofte benytte den hurtigere proces med en betalingserklæring.
• Tvangslikvidation (Sker mod ejernes vilje): Dette iværksættes af Erhvervsstyrelsen, hvis selskabet ikke overholder lovgivningen – f.eks. ved manglende indsendelse af årsrapport eller mangel på en lovpligtig ledelse. Her udpeger skifteretten en likvidator. Vigtigt: En tvangslikvidation er en ufleksibel proces, der kan medføre personligt ansvar eller konkurskarantæne for ledelsen, hvis der findes uregelmæssigheder.

Hvorfor vælge en formel likvidation

En likvidation er mere omfattende end en simpel opløsning via betalingserklæring. Den anvendes typisk, når selskabet har komplekse aktiver eller forpligtelser, der kræver en formel afvikling over en periode på mindst tre måneder (proklama-perioden).

Uanset metoden er målet hos Dokument 24 at sikre, at dit selskab lukkes juridisk korrekt, så både kreditorer og ejere behandles efter bogen, og du kan komme videre uden økonomiske hængepartier.

Hvornår og hvorfor vælger man likvidation?

Likvidation er ikke kun en afslutning, men en kontrolleret juridisk afvikling af et selskabs økonomiske og retlige forpligtelser. Beslutningen om at likvidere træffes typisk, når selskabet er solvent (kan betale alle), men ejerne ikke ønsker at drive virksomheden videre.

De typiske årsager til en frivillig likvidation er:

• Generationsskifte eller ophør: Ejerne ønsker at trække sig tilbage, og der er ikke fundet en køber til at overtage driften.
• Realisering af overskud: Selskabet har opfyldt sit formål (f.eks. et afsluttet projekt), og ejerne ønsker at få udbetalt selskabets formue som likvidationsprovenu.
  • Hos Dokument 24 har vi lavet en guide til, hvordan du udfylder og indberetter virksomhedens likvidationsprovenu.
• Strategisk oprydning: En koncern ønsker at forenkle sin struktur ved at lukke overflødige datterselskaber.

Hvorfor vælge likvidation frem for andre metoder?  Modsat en hurtig betalingserklæring giver en formel likvidation en højere grad af juridisk renhed. Ved at indrykke et proklama i Statstidende, får eventuelle kreditorer en frist på 3 måneder til at anmelde deres krav.

Dette beskytter ledelsen og ejerne mod, at der dukker uventede krav op efter selskabets sletning. Likvidation er derfor den ansvarlige vej at vælge, hvis selskabet har haft en kompleks drift med mange aftaleparter, garantiforpligtelser eller betydelige aktiver, der skal realiseres til markedspris

Sådan foregår frivillig likvidation – trin for trin

En frivillig likvidation er en struktureret proces, der sikrer en lovlig afvikling af selskabet. Herunder kan du se de fem hovedfaser.

1. Generalforsamling og beslutning om likvidation

Processen starter med en ekstraordinær generalforsamling, hvor ejerne formelt beslutter at sende selskabet i likvidation. Her udpeges en likvidator, som overtager ledelsen af selskabet fra direktionen. Beslutningen anmeldes straks til Erhvervsstyrelsen, hvorefter selskabets navn får tilføjelsen ”i likvidation”.

2. Indrykkelse af proklama (Kreditorfrist)

Når likvidationen er registreret, indrykker likvidator et proklama i Statstidende. Dette er et juridisk varsel til alle eventuelle kreditorer om, at de har 3 måneder til at anmelde deres krav mod selskabet. Dette trin er afgørende for at beskytte ejerne mod personlig hæftelse efter lukningen.

3. Realisering af aktiver og betaling af gæld

I proklama-perioden sørger likvidator for at afvikle selskabets aktiviteter. Det indebærer salg af aktiver (maskiner, ejendomme, varelager), opsigelse af kontrakter og betaling af alle kendte kreditorer, herunder afregning af skat og moms.

4. Skattekvittance og endeligt likvidationsregnskab

Når de 3 måneder er gået, og alle krav er håndteret, udarbejdes et endeligt likvidationsregnskab. Dette skal godkendes af SKAT, som udsteder en skattekvittance. Kvittancen er myndighedernes bekræftelse på, at selskabet ikke har uafklarede skatteforhold.

5. Endelig sletning og udbetaling

Når skattekvittancen foreligger, holdes en afsluttende generalforsamling, hvor likvidationen godkendes. Selskabet anmeldes til endelig sletning i CVR-registret, og det resterende overskud (likvidationsprovenuet) udbetales til aktionærerne/anpartshaverne.

Likvidator, regnskab og overskud: Hvad skal du vide?

Når et selskab træder i likvidation, skifter kontrollen og de økonomiske prioriteter. Det er ikke længere vækst, der er i fokus, men derimod en præcis og lovlig afvikling af selskabets formue. Her er de tre vigtigste elementer, du skal have styr på:

1. Likvidators rolle og ansvar

Når likvidationen besluttes, afsættes den nuværende direktion, og en likvidator indtræder som selskabets tegningsberettigede ledelse.

• Ansvar: Likvidator har det juridiske ansvar for, at alle kreditorer bliver betalt i den rette rækkefølge, og at proklama-reglerne overholdes.
• Hvem kan være likvidator? I princippet kan ejeren selv være likvidator, men ved komplekse afviklinger anbefales en professionel rådgiver for at undgå personligt erstatningsansvar, hvis processen fejler.

2. Likvidationsregnskabet

Et selskab i likvidation skal stadig udarbejde regnskaber. Der skelnes her mellem to typer:

• Åbningsbalancen: En opgørelse over selskabets aktiver og passiver på dagen, hvor likvidationen starter.
• Det afsluttende likvidationsregnskab: Dette regnskab dækker perioden fra likvidationens start til dens afslutning. Det er dette regnskab, som SKAT skal godkende, før de udsteder den nødvendige skattekvittance.

3. Udbetaling af overskud (Likvidationsprovenu)

Det beløb, der er tilbage, når alle kreditorer og omkostninger til likvidationen er betalt, kaldes likvidationsprovenuet.

• Skattebehandling: Som hovedregel beskattes udbetalingen som aktieindkomst (udbytte).
• Timing: Du må aldrig udbetale overskuddet til ejerne, før proklama-fristen på 3 måneder er udløbet, og alle kendte krav er dækket. Gør du det før tid, kan det medføre et personligt tilbagebetalingskrav og ansvar over for eventuelle oversete kreditorer.

Skal du selv udfylde skemaet for likvidationsprovenu, har vi her lavet en komplet guide til hvordan du udfylder og indsender dit likvidationsprovenu.

Fordele og ulemper ved likvidation

Når et selskab skal lukkes, er en frivillig likvidation den mest grundige juridiske metode. Men den er ikke altid den rette løsning for alle. Herunder har vi opstillet de væsentligste fordele og ulemper, så du kan træffe beslutningen på et oplyst grundlag.

Fordele: Den højeste grad af sikkerhed

• Juridisk ansvarsfrihed: Gennem proklama-perioden på 3 måneder får du en endelig afklaring af selskabets gældsforhold. Dette minimerer risikoen for, at du som ejer bliver mødt med personlige krav fra ukendte kreditorer efter lukningen.
• Professionel afvikling: Ved at bruge en likvidator sikrer du, at alle selskabsretlige regler overholdes til punkt og prikke, herunder korrekt rækkefølge for betaling af kreditorer.
• Skatteoptimering: Processen sikrer, at overskuddet udbetales korrekt som likvidationsprovenu, og at alle skatteforhold er afstemt med SKAT via en officiel skattekvittance.

Ulemper: Tid og omkostninger

• Tidskrævende proces: En likvidation tager typisk minimum 4-6 måneder. Alene proklama-fristen tager 3 måneder, hvor selskabets midler er låst og ikke kan udbetales til ejerne.
• Højere omkostninger: Da metoden kræver flere formelle trin, herunder udarbejdelse af likvidationsregnskab og eventuelt salær til en likvidator, er det en dyrere løsning end f.eks. en betalingserklæring.
• Administrativt tungt: Der stilles strengere krav til dokumentation og regnskabsføring gennem hele afviklingsperioden.

Hvornår bør du vælge likvidation?

Vi anbefaler typisk en formel likvidation, hvis dit selskab har haft en betydelig omsætning, mange ansatte, komplekse leasingaftaler eller store aktiver. Er selskabet derimod helt enkelt, gældfrit og overskueligt, vil en lukning via betalingserklæring ofte være en hurtigere og billigere vej til målet.