Ægtepagt med Sumdeling

Ægtepagt med sumdeling

Når I vælger at oprette en ægtepagt, er der flere forskellige former for særeje, I kan overveje. En af varianterne er ægtepagt med sumdeling. Sumdeling giver jer mulighed for at beholde jeres formuer, hvis I skal skilles, mens I samtidig har afsat et beløb, der skal deles.

1. Hvad er sumdeling?
2. Hvornår skal man lave sumdeling?
3. Hvad koster en ægtepagt med sumdeling?

Indgår du i et ægteskab uden at overveje særeje, vil din formue og aktiver helt automatisk blive sat ind i et formuefællesskab med din ægtefælle. Således deler I alting ved en eventuel skilsmisse (undtagen pensionsopsparinger). Med andre ord bliver halvdelen af dine midler overdraget til ægtefællen ved ægteskab. 

Ønsker man ikke at skulle dele alting ligeligt ved en skilsmisse, kan man oprette en ægtepagt med særeje. Vil man gerne dele noget af formuen, kan man få en ægtepagt med sumdeling.

Du kan få hjælp til dette hos Dokument 24. Vi samarbejder udelukkende med professionelle fagfolk med stort kendskab til ægtefælleloven, og derfor kan vi hjælpe, guide og udføre forskellige former for ægtepagter på en nem og simpel måde.

Hvad er sumdeling?

Sumdeling er en variant af særejet, hvor begge ægtefæller er med til at bestemme på forhånd, hvordan de respektive formuer skal deles i tilfælde af skilsmisse. I aftaler her, hvor stort et beløb af formuerne, I hver især beholder samt udvælger et beløb, der skal være fælleseje.

Eksempel på sumdeling kan se sådan ud:

Bent og Louise skal giftes, men de kommer med forskellige formuer. Louise har 700.000 kroner, mens Bent har 300.000 kroner. De vil gerne have en ægtepagt med sumdeling, så de hver især beholder det meste af deres formuer ved en eventuel skilsmisse. Men de vil også gerne have et beløb til fælleseje. Dette beløb vil de gerne have er på 200.000 kroner af Louises formue.

Ender Bent og Louise med at blive skilt, vil Bent beholde sine 300.000 kroner, mens Louise nu beholder 500.000 kroner, da de resterende 200.000 kroner er blevet gjort til fælleseje. Disse 200.000 kroner skal deles i to, således at både Bent og Louise får 100.000 kroner hver. Dermed får Bent i alt 400.000 kroner ved skilsmissen, mens Louise får 600.000 kroner.

Der findes også en anden variant af ægtepagt med sumdeling. Det kaldes sumsæreje. Her udvælges et bestemt beløb som særeje, mens hovedparten af formuerne vil være fælleseje. Sumsæreje betyder i praksis dermed lidt det modsatte af sumdeling. Dette udarbejdes i henhold til ægtefælleloven/retsinformation.

Kort om sumdeling:

• Ægtepagt, hvor du kan beholde din formue, hvis du bliver skilt.
• Samtidig med, at formuen beholdes,  anvendes også sumdeling, hvor et bestemt beløb bliver til fælleseje.
• Det er især smart, hvis ægtefællerne har store forskelle i formuestørrelse.

Hvornår skal man lave sumdeling?

En ægtepagt med sumdeling bliver ofte anvendt, hvis den ene ægtefælle kommer ind i ægteskabet med en markant højere formue end den anden. I det tilfælde vil ægtefællen med den mindste formue blive tilgodeset med et bestemt beløb, hvis det skulle ske, at ægteskabet ender i skilsmisse.

Sumdeling er også en god måde at skabe mere økonomisk ligevægt på, hvis de finansielle forskelligheder mellem parterne skulle være markante.

For eksempel:
Kurt og Katrine skal giftes, men kommer med meget forskellige formuer. Kurt har en formue på 1.500.000 kroner, mens Katrines formue er noget mindre på 200.000 kroner. Grundlæggende ønsker de begge at have særeje i deres ægteskab, således at de hver især beholder det, de selv besidder, i tilfælde af skilsmisse. Dog ønsker de også at tilgodese Katrine økonomisk, hvis de skulle blive skilt. Derfor opretter de et fælleseje på 600.000 kroner af Kurts formue.

Bliver Kurt og Katrine skilt, skal disse 600.000 kroner således fordeles ligeligt mellem parterne (altså 300.000 kroner til hver). Det betyder, at Kurt i alt får 1.200.000 kroner (1.500.000 minus 600.000 plus 300.000), mens Katrine får 500.000 kroner (200.000 plus 300.000) ved skilsmissen.

Man bør lave sin ægtepagt med sumdeling, før man bliver gift i henhold til ægtefælleloven. Retsinformation er med til fuldstændigt at belyse, hvem der har ret til hvad, og hvad der skal deles i fællesejet.

Fordele ved sumdeling

• Ægtepagt, hvor du både kan beholde din formue og have et beløb som fælleseje.
• Sumdeling kan sikre ægtefællen med den laveste formue.
• Gør parterne mere økonomisk jævnbyrdige.

Hvad er fuldstændigt særeje?

En ægtepagt med fuldstændigt særeje betyder, at ægtefællerne aldrig kommer til at besidde hinandens formuer (eller gæld) – hverken ved skilsmisse eller død. Denne form for ægtepagt anvendes ofte, når man ønsker at sikre sine børn mest muligt. Dokument 24 kan hjælpe dig med at udarbejde denne ægtepagt.

Ægtefæller deler alt via fælleseje

Når man bliver gift, bliver begge ægtefællers formuer og ejendele indlemmet i det, der kaldes for formuefællesskab, fælleseje eller delingsformue. Ender ægteskabet i skilsmisse eller dødsfald, skal fællesejet deles ligeligt mellem parterne (og eventuelt den afdødes børn).

Hvis man ikke ønsker at dele alle aktiver med sin ægtefælle ved skilsmisse (eller død), bør man i stedet oprette en ægtepagt med fuldstændigt særeje. Dette kan både gøres før og efter, man er blevet gift, men typisk vil det være lettest at gøre inden indtrædelse i ægteskabet.

Hvornår er det en god ide med ægtepagt med fuldstændigt særeje?

Det kan lyde voldsomt allerede ved indtrædelse i ægteskabet at have planlagt, at ens aktiver eller formue ikke skal gå til ægtefællen, men det er ofte en rigtig god idé. Især hvis der er tale om følgende:

• Børn fra tidligere forhold: Har en eller begge ægtefæller børn fra tidligere forhold, sikrer en ægtepagt med fuldstændigt særeje, at det kun er de biologiske børn, der arver, hvis man går bort. Går man bort uden fuldstændigt særeje, vil ens aktiver gå til både ægtefælle og eventuelt hans/hendes børn. Ved dette skal der tillige oprettes arveafkald fra begge parter.
• Specifikke ejendele: Besidder man særlige ejendele (for eksempel en virksomhed eller fast ejendom), som man ikke ønsker, at ægtefællen skal have, så vil en ægtepagt med fuldstændigt særeje træde i kraft her. I stedet kan ejendelene gå til de biologiske børn.
• Stor gæld: Har den ene ægtefælle en større gæld, som han eller hun ikke ønsker, at ægtefællen skal ”arve” ved et eventuelt dødsfald, kan det fuldstændige særeje sikre mod dette.

Overvej også kombinationssæreje

Der findes rigtig mange former for særeje, som Dokument 24 selvfølgelig kan hjælpe dig med. En af disse er det såkaldte kombinationssæreje. Denne form for særeje er en slags kombination af skilsmissesærejet og det fuldstændige særeje. Dette er faktisk den mest benyttede i Danmark, når der laves ægtepagter med særeje.

Det fungerer således, at hvis man bliver skilt, vil begge parter beholde deres respektive formuer og aktiver. Men hvis den ene ægtefælle går bort, vil den tilbageblevne ægtefælle blive tilgodeset.

I praksis betyder det, at hvis Ægtefælle A dør, vil dennes formue blive til fælleseje. Den ene halvdel af formuen vil blive delt ligeligt mellem Ægtefælle B (der stadig lever) og eventuelle livsarvinger, mens den anden halvdel går udelukkende til Ægtefælle B.

Eksempel 1:
Birthe og John er gift og har henholdsvis en formue på 600.000 og 500.000 kroner. Efter nogle år skal de skilles. Med et kombinationssæreje beholder de hver især deres formuer. Det betyder, at Birthe går ud af ægteskabet med sine 600.000 kroner, mens John beholder sine 500.000 kroner.

Eksempel 2:
Birthe og John er gift og har sammen datteren Sophia, Som i eksemplet ovenfor har de henholdsvis en formue på 600.000 og 500.000 kroner. Birthe går bort, og herefter ses Johns formue på 500.000 kroner som fuldstændigt særeje. Birthes formue på 600.000 kroner bliver i stedet omdannet til fælleseje.

Disse 600.000 kroner skal derfor deles ad to omgange: Først skal halvdelen (300.000) deles som arv mellem barn (Sophia) og ægtefælle (John), hvorved Sophia får 150.000 kroner og John får 150.000 kroner. Derefter er der 300.000 kroner tilbage fra Birthes formue på 600.000 kroner. Disse går til den nulevende ægtefælle, nemlig John. Dermed får Sophia i alt 150.000 kroner, mens John får i alt 450.000 (150.000 plus 300.000) kroner. Således har John nu en formue på 950.000 kroner (500.000 plus 450.000).

Man kan lave en ægtepagt med kombinationssæreje både før og efter, man bliver gift, men det vil oftest være lettest, før man indtræder i ægteskabet. Dokument 24 kan hjælpe med det.

Øvrige former for særeje

Ud over kombinationssæreje og fuldstændigt særeje (beskrevet ovenfor) findes der yderligere 2 typer af særeje i Danmark, nemlig fuldstændigt særeje med succession og skilsmissesæreje:

Skilsmissesæreje er en størrelse, man skal passe lidt på med. Der gælder nemlig meget specifikke regler for delingen af formue og aktiver: Bliver man skilt, er der ikke så meget slinger i valsen, idet hver ægtefælle tager deres særeje med sig. Men afgår den ene ægtefælle ved døden, vil den overlevende stå tilbage med en eventuel gæld af afdødes formue, som bliver til fælleseje. Herudover vil afdødes børn få krav på 25 % af den overlevendes formue.

Fuldstændigt særeje med succession kan også blive et problem, hvis du har givet arven til dit barn, og dette barn dør med hjemmeboende børn. I så fald skal dine børnebørn arve med det samme. Hvis de bor i et hus, der er betalt med arven, skal arven komme fra disse penge. Dermed skal  huset sælges for at udbetale arven, og børnebørnene vil blive tvunget til at flytte.

Dokument 24 anbefaler derfor ofte, at man i stedet får et kombinationssæreje for at være på den sikre side.

Hvad koster en ægtepagt med sumdeling?

Ønsker I en ægtepagt med sumdeling, skal I kontakte os. Herefter får I vores jurist til at udarbejde dokumentet. Sumdeling pris kan variere en del. Vi tager normalt 2.495 kroner for denne service.

Dokument 24 tilbyder assistance til dette langt billigere end hos den lokale advokat. Vi samarbejder med de bedste eksperter inden for ægtepagtområdet, og derfor kan du være helt sikker på at være i trygge hænder.

Hos Dokument 24 udarbejder vi også andre typer ægtepagter, såsom ægtepagt med kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje. Dette koster fra 595 kroner, hvor alle dele af oprettelsen er med. Læs mere om vores billige priser her.

Ønsker du at få lavet din ægtepagt hos Dokument 24, kan du få dette vigtige dokument udført på ingen tid.

Sådan gør du:

• Type af særeje: Tag stilling til hvilken type særeje, I ønsker. Der findes 4 former, som også beskrevet ovenfor: Kombinationssæreje, fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje med succession.
• Svar på 8-10 spørgsmål: Dette gøres direkte på hjemmesiden, og spørgsmålene er til for at uddybe dine specifikationer til ægtepagten.
• Modtag: Efter kun få minutter vil du modtage ægtepagten i din indbakke på e-mail.
• Skriv under og tinglys: Ægtepagten skal underskrives og tinglyses, før den er gyldig. Dette gøres på Tinglysning.dk. Har du spørgsmål til tinglysningen, så spørg os endelig.

Få hjælp her til ægtepagt med sumdeling

Vil du gerne høre mere om ægtepagt med sumdeling, eller hvad sumsæreje betyder, så kan du med fordel kontakte os her hos Dokument 24. Vi har til formål at gøre de juridiske termer lidt lettere at gennemskue for dig og hjælpe med at få udfærdiget dokumenterne.

Vi arbejder udelukkende sammen med professionelle fagfolk, der er meget velbevandrede i alle emner som fuldstændigt særeje og kombinationssæreje, og som har et grundigt kendskab til ægtefælleloven og ægtepagt sumdeling pris.

Du har måske også søgt efter:

• Ægtepagter
• Ægtepagt pris
• Ægtepagt lovkrav
• Ægteskab
• Formue arv
• Skilsmissesæreje
• Delingsformue