Ægtepagt med sumdeling

En ægtepagt sikrer, at du kan beholde din formue, hvis du skulle blive skilt. En ægtepagt med sumdeling er en anden variant, hvor du kan beholde dine penge, men stadig tilgodese din ægtefælle med et bestemt beløb, hvis I skulle blive skilt. Hos Dokument 24 kan du få mere viden.

Indgår du i et ægteskab uden at overveje særeje, så bliver dine aktiver og formue sat ind i et formuefællesskab med ægtefællen helt automatisk, således at I deler alting ved en eventuel skilsmisse (undtaget pensionsopsparinger). Med andre ord bliver halvdelen af dine midler overdraget til ægtefællen ved ægteskab.

Ønsker man ikke at skulle dele alting ligeligt ved en skilsmisse, kan man oprette en ægtepagt med særeje. Vil man gerne dele noget af formuen, kan man få en ægtepagt med sumdeling.

Du kan få hjælp til dette hos Dokument24. Vi samarbejder udelukkende med professionelle fagfolk med stort kendskab til ægtefælleloven, og derfor kan vi hjælpe, guide og udføre forskellige former for ægtepagter på en nem og simpel måde.

Hvad er sumdeling?

Sumdeling er en variant af særejet, hvor begge ægtefæller er med til at bestemme på forhånd, hvordan de respektive formuer skal deles i tilfælde af skilsmisse på et senere tidspunkt. I aftaler her, hvilket beløb af formuerne som I hver beholder samt udvælger et beløb, der skal være fælleseje.

Eksempel på sumdeling kan se sådan ud:

Bent og Louise skal giftes, men de kommer med forskellige formuer. Louise har 700.000 kroner, mens Bent har 300.000 kroner. De vil gerne have en ægtepagt med sumdeling, således at de hver især beholder det meste af deres formuer ved en eventuel skilsmisse, men de vil også gerne have et beløb til fælleseje. Dette beløb vil de gerne have på 200.000 kroner af Louises formue.

Ender Bent og Louise med at blive skilt, vil Bent beholde sine 300.000 kroner, mens Louise nu beholder 500.000 kroner, da de resterende 200.000 kroner er blevet gjort til fælleseje. Disse 200.000 kroner skal deles i to, således at både Bent og Louise får 100.000 kroner hver. Dermed får Bent i alt 400.000 kroner ved skilsmissen, mens Louise får 600.000 kroner.

Der findes også en anden variant af ægtepagt med sumdeling. Det kaldes sumsæreje, og her udvælges et bestemt beløb som særeje, mens hovedparten af formuerne vil være fælleseje. Sumsæreje betyder i praksis dermed lidt det modsatte af sumdeling. Dette udarbejdes i henhold til ægtefælleloven/retsinformation.

Kort om sumdeling:

  • Ægtepagt, hvor du kan beholde din formue, hvis du bliver skilt
  • Ud over at beholde formuen anvendes sumdeling, hvor et bestemt beløb bliver til fælleseje
  • Især smart hvis ægtefællerne har store forskelle i formuestørrelse

Hvornår skal man lave sumdeling?

En ægtepagt med sumdeling bliver ofte anvendt, hvis den ene ægtefælle kommer ind i ægteskabet med en markant højere formue end den anden. I dette tilfælde vil ægtefællen med den mindste formue blive tilgodeset med et bestemt beløb, hvis det skulle ske, at ægteskabet ender i skilsmisse.

Sumdeling er også en god måde at skabe mere økonomisk ligevægt på, hvis de finansielle forskelligheder mellem parterne skulle være markante.

For eksempel:
Kurt og Katrine skal giftes, men kommer med formuer af meget høj forskellighed; Kurt har en formue på 1.500.000 kroner, mens Katrines formue er noget mindre på 200.000 kroner. Grundlæggende ønsker de begge at have særeje i deres ægteskab, således at de hver især beholder det, de selv besidder i tilfælde af skilsmisse. Dog ønsker de også at tilgodese Katrine økonomisk, hvis de skulle blive skilt. Derfor opretter de et fælleseje på 600.000 kroner af Kurts formue. Bliver Kurt og Katrine skilt, skal disse 600.000 kroner således fordeles ligeligt mellem parterne (altså 300.000 kroner til hver). Det betyder, at Kurt i alt får 1.200.000 kroner (1.500.000 minus 600.000 plus 300.000), mens Katrine får 500.000 kroner (200.000 plus 300.000) ved skilsmissen.

Man bør lave sin ægtepagt med sumdeling, før man bliver gift i henhold til ægtefælleloven. Retsinformation er med til fuldstændigt at belyse, hvem der har ret til hvad, og hvad der skal deles i fællesejet.

Fordele ved sumdeling

  • Ægtepagt, hvor du både kan beholde din formue og have et beløb som fælleseje
  • Sumdeling kan sikre ægtefællen med den laveste formue
  • Giver mere jævnbyrdighed i økonomien

Hvad er fuldstændigt særeje?

En ægtepagt med fuldstændigt særeje betyder, at ægtefællerne aldrig kommer til at besidde hinandens formuer (eller gæld) – hverken ved en skilsmisse eller død. Denne form for ægtepagt anvendes ofte, når man ønsker at sikre sine børn mest muligt. Dokument 24 kan hjælpe med få lavet denne form for særeje.

Ægtefæller deler alt via fælleseje

Når man bliver gift, bliver begge ægtefællers formuer og ejendele indlemmet i det, der kaldes for formuefællesskab, fælleseje eller delingsformue. Ender ægteskabet i skilsmisse eller dødsfald, så skal fællesejet deles ligeligt mellem parterne (eventuelt den afdødes børn).

Hvis man ikke ønsker at dele alle aktiver med sin ægtefælle ved skilsmisse (eller død), så bør man i stedet oprette en ægtepagt med fuldstændigt særeje. Dette kan både gøres før og efter, man er blevet gift, men typisk vil det være lettest at gøre inden indtrædelse i ægteskabet.

Hvornår er det en god ide med ægtepagt med fuldstændigt særeje?

Det kan lyde voldsomt allerede ved indtrædelse i ægteskabet at have planlagt, at ens aktiver eller formue ikke skal gå til ægtefællen, men det er ofte en rigtig god ide. Især hvis der er tale om følgende:

  • Børn fra tidligere forhold: Har en eller begge ægtefæller børn fra tidligere forhold, sikrer en ægtepagt med fuldstændigt særeje, at det kun er de biologiske børn, der arver, hvis man går bort. Går man bort uden fuldstændigt særeje, vil ens aktiver gå til både ægtefælle og eventuelt hans/hendes børn. Ved dette skal der tillige oprettes arveafkald fra begge parter.
  • Specifikke ejendele: Besidder man særlige ejendele (for eksempel en virksomhed eller fast ejendom), som man ikke ønsker, at ægtefællen skal have, så vil en ægtepagt med fuldstændigt særeje træde i kraft her. I stedet kan ejendelene gå til de biologiske børn.
  • Stor gæld: Har den ene ægtefælle en større gæld, som han eller hun ikke ønsker, at ægtefællen skal ”arve” ved et eventuelt dødsfald, så sikrer det fuldstændige særeje mod dette.

Overvej også kombinationssæreje

Der findes rigtig mange former for særeje, som Dokument 24 selvfølgelig kan hjælpe dig med. En af disse er det, der kaldes kombinationssæreje. Denne form for særeje er en slags kombination af skilsmissesærejet og det fuldstændige særeje. Denne er faktisk den mest benyttede i Danmark, når der laves ægtepagter med særeje.

Det fungerer således, at hvis man bliver skilt, så beholder begge parter deres respektive formuer og aktiver, men hvis den ene ægtefælle går bort, så vil den tilbageblevne ægtefælle blive tilgodeset.

I praksis betyder det, at hvis Ægtefælle A dør, så bliver dennes formue til fælleseje. Den ene halvdel af denne vil blive delt ligeligt mellem Ægtefælle B (der stadig lever) og eventuelle livsarvinger, og den anden halvdel går udelukkende til Ægtefælle B.

Eksempel 1:
Birthe og John er gift og har henholdsvis en formue på 600.000 og 500.000 kroner. Efter nogle år skal de skilles. Med et kombinationssæreje beholder de hver især deres formuer. Det betyder, at Birthe går ud af ægteskabet med sine 600.000 kroner, mens John beholder sine 500.000 kroner.

Eksempel 2:
Birthe og John er gift og har sammen datteren Sophia og har som før henholdsvis en formue på 600.000 og 500.000 kroner. Birthe går bort, og herefter ses Johns formue på 500.000 kroner som fuldstændigt særeje. Birthes formue på 600.000 kroner bliver i stedet omdannet til fælleseje. Disse 600.000 kroner skal derfor deles ad to omgange: Først skal halvdelen (300.000) deles som arv mellem barn (Sophia) og ægtefælle (John), hvorved Sophia får 150.000 kroner og John får 150.000 kroner. Derefter er der 300.000 kroner tilbage fra Birthes formue på 600.000 kroner, og disse går til den nulevende ægtefælle, nemlig John. Dermed får Sophia i alt 150.000 kroner, mens John får i alt 450.000 (150.000 plus 300.000) kroner. Således har John nu en formue på 950.000 kroner (500.000 plus 450.000).

Man kan både lave en ægtepagt med kombinationssæreje før og efter, man bliver gift, men det vil oftest være lettest, før man indtræder i ægtestanden. Dokument 24 kan hjælpe med det.

Øvrige former for særeje

Ud over kombinationssæreje og fuldstændigt særeje (beskrevet ovenfor) findes der yderligere 2 typer af særeje i Danmark, nemlig fuldstændigt særeje med succession og skilsmissesæreje:

Skilsmissesæreje er en størrelse, man skal passe lidt på med. Der gælder nemlig meget specifikke regler for delingen af formue og aktiver: Bliver man skilt, er der ikke så meget slinger i valsen, idet hver ægtefælle tager deres særeje med sig. Men afgår den ene ægtefælle ved døden, så kommer den overlevende til at stå tilbage med en eventuel gæld af afdødes formue, som bliver til fælleseje. Herudover vil afdødes børn få krav på 25 procent af den overlevendes formue.

Fuldstændigt særeje med succession kan også blive et problem, hvis du har givet arven til dit barn, og dette barn dør med hjemmeboende børn. I så fald skal dine børnebørn arve med det samme, og bor de et hus, der er betalt med arven, så skal arven komme fra disse penge. Dermed skal huset sælges for at udbetale arven, og så bliver børnebørnene tvunget til at flytte.

Dokument 24 anbefaler derfor ofte, at man får et kombinationssæreje for at være på den sikre side.

Hvad koster en ægtepagt med sumdeling?

Ønsker I en ægtepagt med sumdeling, skal I kontakte os, så vi kan jurist, der kan udfærdige dokumentet. Det kan dog være dyrt, og ikke alle jurister er lige vidende inden for de forskellige former for ægtepagt. Sumdeling pris kan variere en del. Vi tager normalt 2.495,- for denne service.

Dokument 24 tilbyder assistance til dette langt billigere end hos den lokale advokat. Vi samarbejder med de bedste eksperter inden for ægtepagt-området, og derfor kan du være helt sikker på at være i trygge hænder.

Hos Dokument24 udarbejder vi andre typer ægtepagter fra kun 595 kroner, hvor alle led i udførslen er med. Kontakt os gerne for den specifikke pris.

Ønsker du at få lavet din ægtepagt hos Dokument 24, så kan du få dette vigtige dokument udført på ingen tid.

Sådan gør du:

  • Type af særeje: Tag stilling til hvilken type særeje, I ønsker. Der findes 4 former, som også beskrevet ovenfor: Kombinationssæreje, fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje med succession.
  • Svar på 8-10 spørgsmål: Dette gøres direkte på hjemmesiden, og spørgsmålene er til for at uddybe dine specifikationer til ægtepagten.
  • Modtag: Efter kun få minutter vil du modtage ægtepagten i din indbakke på e-mail.
  • Skriv under og tinglys: Ægtepagten skal underskrives og tinglyses, før den er gyldig. Dette gøres på Tinglysning.dk. Har du spørgsmål til tinglysningen, så spørg os endelig.

Få hjælp her til ægtepagt med sumdeling

Vil du gerne høre mere om ægtepagt med sumdeling, eller hvad sumsæreje betyder, så kan du med fordel kontakte os her hos Dokument24. Vi har til formål at gøre de juridiske termer lidt lettere at gennemskue for dig og hjælpe med at få udfærdiget dokumenterne.

Vi arbejder udelukkende sammen med professionelle fagfolk, der er meget velbevandrede i alle emner som fuldstændigt særeje og kombinationssæreje, og som har et grundigt kendskab til ægtefælleloven og ægtepagt sumdeling pris.

Du har måske også søgt efter: