Stedlig kompetence

Stedlig kompetence er en betegnelse for, at en myndighed eller en domstol har kompetence til at behandle en sag inden for et bestemt geografisk område. Landet er altså opdelt i områder, som er fordelt mellem forskellige myndigheder og domstole. Det vil sige, at en myndighed eller en domstol har en stedlig kompetence, når den har rådighed over det område, hvor sagen har fundet sted.

Eksempel:Hvis Skatteankenævnet i Vejle træffer afgørelse i en sag, der skulle være behandlet hos Skatteankenævnet i København, er der tale om stedlig inkompetence. Det vil sige, at Skatteankenævn Vejle ikke havde den stedlige kompetence til at afgøre sagen.  

Formålet med stedlig kompetence

Der er flere forskellige formål med stedlig kompetence. Først og fremmest vil myndighederne og domstolene have et bedre kendskab til det pågældende område, og derfor vil de være mere kompetente til at varetage opgaven. For det andet er det mere praktisk, at arbejdsopgaverne er fordelt mellem flere områder.

Hvad er forskellen på saglig kompetence og stedlig kompetence?

Den stedlige kompetence vedrører en kompetence, der er afgrænset ud fra det geografiske område. Den saglige kompetence vedrører i stedet kompetencen til at afgøre sager efter deres art, fordi myndigheden har bedre faglige kundskaber til at træffe den type afgørelser.

En myndighed kan være sagligt kompetente til at behandle en sag uden at have den stedlige kompetence. Det kunne f.eks. være Skatteankenævnet i Vejle, der har fagligheden til at træffe afgørelser, men som ikke har den stedlige kompetence til at behandle sager fra København.