Læsetid: 2 min
Skattepligt
Skattepligt betyder, at en person eller et selskab er forpligtet til at betale skat i et land. For at blive skattepligtig skal man dog opfylde visse kriterier. Man skal bl.a. have en vis personlig og økonomisk tilknytning til landet. Reglerne om skattepligt er dermed med til at beslutte, hvornår et land kan gøre et skattekrav gældende mod enten en privatperson eller et selskab. I Danmark skelner man mellem ubegrænset skattepligt og en begrænset skattepligt.
Hvad er forskellen på en begrænset skattepligt og en ubegrænset skattepligt?
En ubegrænset skattepligt betyder, at man skal betale skat af al ens indkomst, uanset om indkomsten kommer fra Danmark eller udlandet. En begrænset skattepligt betyder i stedet, at man skal betale skat af de indkomster, man optjener i Danmark, mens man er bosat i et andet land.
Hvornår har man skattepligt?
Det er både selskaber og privatpersoner, der kan være skattepligtige. Der er dog en række kriterier for, hvornår man er forpligtet til at betale skat i et land. For privatpersoner kigger man bl.a. på vedkommendes bopæl og arbejdssted. For selskaber er det afgørende, hvor selskabet har hjemsted og driver sin forretning.
I Danmark har virksomheder og privatpersoner en ubegrænset skattepligt, når:
- Privatpersoner: Man har bopæl i Danmark, eller hvis man opholder sig i Danmark i mere end seks måneder.
- Selskaber: Når selskabet er indregistreret i Danmark, eller hvis selskabet bliver ledet effektivt fra Danmark.
Kan man være skattepligtig i flere lande?
Det er muligt at være skattepligtig i flere lande, f.eks. hvis man bor i Sverige men arbejder i Danmark. Mange lande har dog indgået aftaler, som fastsætter regler for dobbeltbeskatning. Det skal være med til at sikre, at indkomsten ikke bliver dobbeltbeskattet.
Indholdet på denne side udgør ikke juridisk rådgivning. Indholdet er udelukkende beregnet til informationsformål, og bør ikke anvendes som erstatning for professionel juridisk rådgivning. Læs mere i handelsbetingelserne her.
Dine fordele hos Dokument 24
Nemt, hurtigt & overskueligt
Grundig vejledning, vi guider dig hele vejen.
100% Tilfredhedsgaranti
Vi stræber altid efter at yde den bedste service
Gratis råd & vejledning
Kompetent og venlig kundersevice
Vi er klar til at give dig råd og vejledning
Råd og vejledning er helt gratis, du betaler først, når du bestiller noget
Læs mere