Principal påstand

Principal påstand er et udtryk, der anvendes inden for jura til at henvise til den primære påstand eller hovedpåstand, som en part fremsætter i en retssag. Det er den centrale påstand eller krav, som parten gør gældende over for retten og søger at få anerkendt.

Når en part fremsætter en principal påstand, præsenterer de det grundlæggende retlige argument eller krav, som de ønsker, at retten skal tage stilling til. En principal påstand repræsenterer den mest væsentlige del af sagens retlige tvist og er normalt knyttet til de juridiske krav, rettigheder eller forpligtelser, som parten hævder.

Eksempel: I en civilretlig sag kan en principal påstand være, at en sagsøger kræver erstatning for et kontraktbrud begået af sagsøgte. Påstanden vil være, at sagsøger har ret til at modtage erstatning som følge af den angivelige krænkelse af kontrakten.

Flere påstande i samme retssag

Det er værd at bemærke, at der i nogle retssager kan være flere påstande, herunder supplerende eller alternative påstande ud over den principal påstand. Disse supplerende påstande kan være et forsøg på at sikre alternative retlige grunde eller muligheder for at opnå den ønskede retlige afgørelse.