Positiv ret

Positiv ret er en juridisk term, der henviser til den faktiske lovgivning og de regler, der er formelt vedtaget af en bestemt stat eller juridisk system. Det er den lovgivning, der er "positivt" fastlagt og autoriseret af myndighederne og er bindende for en given jurisdiktion.

Positiv ret består af love, regler, forordninger og andre juridiske bestemmelser, der er nedskrevet og offentligt tilgængelige. Disse bestemmelser kan omfatte forfatninger, lovgivning vedtaget af den lovgivende magt, administrativ ret, retspraksis og andre juridiske kilder, som myndighederne håndhæver.

Baggrund

Positiv ret er en retsfilosofisk betegnelse, der fokuserer på lovgivningen som den primære kilde til retten. Denne tilgang mener, at retten er skabt og fastlagt af lovgiverne gennem love, regler og forskrifter. Den positive ret betragter loven som den eneste gyldige og bindende kilde til rettigheder og forpligtelser.

Naturretten

I modsætning hertil er naturretten, der mener, at retten er baseret på mere universelle og naturlige principper, der er iboende i mennesket og samfundet. Naturretten mener, at loven kun er gyldig, hvis den er i overensstemmelse med disse grundlæggende principper.

Positiv ret er blevet dominerende i de fleste moderne retssystemer, herunder Danmark. Det betyder, at domstolene primært anvender lovgivningen som grundlag for at træffe deres afgørelser. Domstolene fortolker og anvender lovene i overensstemmelse med deres bogstav og intention.