Læsetid: 2 min
Greenwashing
Greenwashing er en betegnelse for, at virksomheder giver urigtige oplysninger om, hvor klimavenlige eller bæredygtige deres produkter er. Det er en markedsføringsstrategi, som har til formål at få flere kunder til at købe virksomhedens produkter.
For at undgå greenwashing, skal en virksomhed kunne dokumentere, at dens produkter rent faktisk er klimavenlige, bæredygtige eller andet. Det er nemlig ulovligt, når virksomhederne giver forkerte oplysningerne for at sælge mere.
Det skal du være opmærksom på, når du køber grønne produkter
Det er slet ikke let at gennemskue, hvornår en virksomhed lyver om produkternes klimavenlighed eller bæredygtighed. Der er dog en række ting, man som forbruger kan være opmærksom på, inden man køber produktet:
- Hvis produktet bliver beskrevet som miljøvenligt eller bæredygtigt, men virksomheden ikke uddyber det yderligere. Der er mange virksomheder, som påstår, at deres produkter er bæredygtige, men hvor produkterne ikke opfylder definitionen.
- Undersøg de mærker og symboler, som virksomheden har på produktet. Man kan bl.a. kigge på, om mærket er godkendt af officielle myndigheder, eller om virksomheden selv har skabt mærket
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ovenstående momenter kun er vejledende i forhold til at gennemskue greenwashing. Det er ikke ensbetydende med, at virksomheden rent faktisk greenwasher.
Mærker og certifikater forhindrer greenwashing
Der findes en masse forskellige mærker, certifikater og symboler, som har til formål at nedbringe og forhindre greenwashing. Hvis et produkt har det pågældende mærke, har en officiel myndighed eller organisation godkendt, at produktet lever op til kravene. Det er bl.a. disse mærker:
- Svanemærket
- EU-blomsten
- Fairtrade-mærket
- Ecocert og BDIH
- Natrue
Indholdet på denne side udgør ikke juridisk rådgivning. Indholdet er udelukkende beregnet til informationsformål, og bør ikke anvendes som erstatning for professionel juridisk rådgivning. Læs mere i handelsbetingelserne her.
Dine fordele hos Dokument 24
Nemt, hurtigt & overskueligt
Grundig vejledning, vi guider dig hele vejen.
100% Tilfredhedsgaranti
Vi stræber altid efter at yde den bedste service
Gratis råd & vejledning
Kompetent og venlig kundersevice
Vi er klar til at give dig råd og vejledning
Råd og vejledning er helt gratis, du betaler først, når du bestiller noget
Læs mere