Caveat emptor

Caveat emptor er en betegnelse, at køber ikke har mulighed for at påberåbe sig fejl eller mangler ved et køb, hvis køber enten kendte til eller burde kende disse fejl eller mangler ved aftalens indgåelse. Der er altså tale om indskrænkninger i købers mulighed for at gøre et mangelsansvar gældende, hvis køberen har haft mulighed for at undersøge genstanden, før købet blev gennemført. 

Princippet betyder ”køberen skal passe på” og kommer til udtryk i Købelovens § 47. Princippet finder dog ikke anvendelse, hvis køberen har handlet svigagtigt, f.eks. hvis sælger har fremsat urigtige oplysninger eller forsøgt at skjule mangler. 

Har køberen en undersøgelsespligt?

Køber har ikke pligt til af egen drift at undersøge salgsgenstanden, inden aftale bliver indgået. Mangelsansvaret bliver kun afskåret, hvis køberen enten:

• Har undersøgt varen og derigennem enten opdagede eller burde have opdaget manglen
• Er blevet opfordret til at undersøge genstanden men ikke efterkommer denne opfordring, hvis manglen kunne være blevet opdaget ved besigtigelsen. Det gælder dog ikke, hvis det er praktisk umuligt at undersøge genstanden, fordi den befinder sig langt væk

Eksempel: Køber, Marianne, fik demonstreret en vaskemaskine inden købet, og sælger udtalte, at den var så god som ny. Marianne synes derfor ikke, at der var nogen grund til selv at undersøge vaskemaskinens evne til at vaske. Efterfølgende viser det sig, at vaskeevnen rent faktisk er meget dårlig. På grund af sælgers udtalelser og de øvrige omstændigheder, kan det ikke siges, at Marianne har haft en rimelig grund til at skulle undersøge maskinen nærmere. Af den grund er Marianne berettiget til at hæve købet.

Manglen var skjult?

Mangelsansvaret bliver ikke afskåret, hvis der er tale om skjulte mangler. Køber har altså stadig mulighed for at gøre en mangel gældende, hvis man ikke kunne have opdaget manglen ved en sædvanlig undersøgelse.

Hvad bliver der lagt vægt på i vurderingen?

Hvilke krav man kan stille til omfanget af undersøgelsen, afhænger af en konkret vurdering. Man kan bl.a. lægge vægt på følgende:

• Sælgerens renommé og sagkundskab
• Varebetegnelsen
• Prisen på genstanden
• Køberens sagkundskab
• Om køberen har benyttet sagkyndig bistand ved undersøgelsen af genstanden