Brugsmodel

En brugsmodel (”det lille pant”) kan registreres for tekniske frembringelser af Patent- og Varemærkestyrelsen. Det er en eneret til at udnytte opfindelsen kommercielt. Brugsmodeller beskytter derfor det tekniske princip bag en opfindelse på samme måde som patent, men det er hurtigere og billigere at få. I modsætning til patent kan brugsmodeller ikke registreres for fremgangsmåder.

Eksempel:Små opfindelser, som ikke opfylder kravene til patent.   

Hvornår kan man få brugsret?

Brugsret kræver, at opfindelsen kan udnyttes kommercielt, samt at den løser et teknisk problem. Retten til brugsmodellen opnås ved, at den bliver registreret, uden at Patent- og Varemærkestyrelsen skal vurdere, om brugsmodellen er en nyhed og tydeligt adskiller sig fra den kendte teknik. 

Du kan læse mere om brugsret her.

Hvor lang tid gælder beskyttelsen af brugsmodeller, og hvor stærk er beskyttelsen?

Beskyttelsen varer kun 10 år i modsætning til patenter, som varer 20 år. Brugsmodellen skal ikke prøves af Patent- og Varemærkestyrelsen, og derfor er der tale om en svagere rettigheder end et patent.  

Hvad er forskellene på brugsmodeller og patent?

De væsentligste forskel på brugsmodeller og patenter er blandt andet:

  • Hurtig beskyttelse af tekniske opfindelser
  • Billigere at opnå samt opretholde i modsætning til patent
  • Beskedne krav for at opnå selve beskyttelsen
  • Beskyttelsestiden er kortere for brugsmodeller (10 år) i modsætning til patenter (20 år)

Indholdet på denne side udgør ikke juridisk rådgivning. Indholdet er udelukkende beregnet til informationsformål, og bør ikke anvendes som erstatning for professionel juridisk rådgivning. Læs mere i handelsbetingelserne her.