Bodel

En bodel referer til det, en ægtefælle bringer med sig ved ægteskabets indgåelse, samt hvad ægtefællen senere erhverver, uanset hvordan det er erhvervet. Det indebærer, at alt, man ejer, indgår i ens bodel, uanset om det er erhvervet før eller efter ægteskabets indgåelse. En ægtefælles bodel vil som udgangspunkt indgå formuefællesskabet (lovens almindelige formueordning) og er en del af fællesboet.

Du kan læse mere om formuefællesskab her.

Hvem må råde over min bodel?

Som udgangspunkt råder en ægtefælle alene over sin bodel (princippet om særråden). Det indebærer, at de ting, du som ægtefælle indbringer i ægteskabet, tilhører dig.

Eksempel:Hanne har købt en bil for 2 år siden og giftede sig med Lars for 3 måneder siden. Hanne bragte derfor sin bil med ind i ægteskabet. Imens Hanne var på arbejde, har Lars solgt Hannes bil for 25.000 kr. Det er i strid med princippet om særråden, fordi Lars ikke ejer bilen og derfor ikke må råde over Hannes bil, som indgår i Hannes bodel.

Hvis din bodel indeholder en fast ejendom, som tjener til helårsbolig for familien, må ejendommen ikke sælges, medmindre din ægtefælle har samtykket til det. Hvis begge ægtefæller ejer huset, vil ”din halvdel” af huset være en del af din bodel.

Hvordan hænger ens bodel sammen med gæld?

Hver ægtefælle hæfter med sin egen bodel over for eventuelle kreditorer (princippet om særhæften). Når man indgår i et ægteskab, vil hver ægtefælle hæfte for sin egen gæld. 

Hvad sker der med ens bodel, hvis ægtefællerne skilles eller dør?

En bodel skal deles, når ægteskabet ophører. Det kan enten ophøre ved, at ægtefællerne bliver separeret eller skilt, eller hvis en af ægtefællerne afgår ved døden.

• Separation eller skilsmisse: Der vil ske en bodeling, hvor fællesboet skal deles mellem ægtefællerne.
• Død: En bodel skal deles mellem arvingerne. Det, der tilfalder arvingerne ved et skifte efter dødsfald, kaldes arvelodden.

Du kan læse mere om bodeling ved skilsmisse på dette link.