Skrevet af Jørgen Koch, stifter af Dokument 24
Opdateret 15. januar 2026
Læsetid: 2 min.
Inkassovarsel
Oplever du udfordringer med en debitor, der ikke betaler en eller flere fakturaer, kan løsningen være inkasso.
Hvornår kan man sende et inkassovarsel?
Såfremt du ønsker at benytte dig af inkasso for at få dit tilgodehavende hjem, skal du først sende et inkassovarsel. Et inkassovarsel kaldes også for en påkravsskrivelse. Formålet med inkassovarslet er, at oplyse skyldneren om jeres mellemværende og den eventuelle risiko for inkasso hvis der ikke sker betaling. Samtidig gives debitor en frist til at indfri mellemværende før sagen går til inkasso.

Hvad skal inkassovarslet indeholde?
Der findes ingen officiel juridisk skabelon til et inkassovarsel, men der findes visse krav og regler som inkassovarslet skal overholde for at være juridisk gyldigt, jf. Inkassoloven, og dermed kunne danne grundlag for en inkasso sag.

Inkassovarslet skal indeholde følgende oplysninger;
- Hvem inkassovarslet er henvendt til - herunder navn og adresse på skyldner.
- Oplysninger på kreditor - herunder navn og adresse på sig selv eller dit firma.
- Skyldner skal have en betalingsfrist på minimum 10 dage til at betale det fulde skyldige beløb.
- Gældens størrelse - herunder hvad det dækker, renter, gebyrer mm.
- At manglende betaling vil medføre overgivelse af sagen til inkasso, hvilket kan medfører flere omkostninger.
Skrevet af Jørgen Koch, stifter af Dokument 24
Jørgen Koch er stifter af Dokument 24 og har siden 2015 arbejdet med at demokratisere dansk jura. Han er uddannet Cand.merc. SCM fra CBS og har stået bag oprettelsen af mere end 100.000 juridiske dokumenter, herunder testamenter, fremtidsfuldmagter og selskabsstiftelser.