Ægtefæller med fælles børn over 18 år

Det er dejligt at se, at du tager ansvar for din arvesituation. Vi fortæller dig nu, hvem dine arvinger er samt, hvad du kan gøre for dig, din ægtefælle og børnene.

Din ægtefælle arver 50 % af din arv, og dine børn arver de resterende 50 %. Børnene skal dele arven ligeligt blandt sig. Din ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo med jeres fælles børn i stedet for at udbetale arv til dem. 

103 Ægtefæller med fælles børn over 18 år

Hvad skal du være opmærksom på?

Der er primært 2 punkter, som du skal være opmærksom på i jeres situation.

Dine børn og ægtefælle kan miste 50 % af arven

Hvis din ægtefælle gifter sig igen eller, hvis dine børn er gift eller bliver gift, skal de dele alt med deres ægtefælle. Når de deler alt med deres ægtefælle, gælder det også arven efter dig.

Fakta: Halvdelen af alle danskere bliver skilt. Hvis dine arvinger bliver skilt fra deres ægtefælle, vil de miste 50 % af arven til deres ægtefælle ved en skilsmisse.

Du kan sikre, at dine arvinger beholder hele arven uanset om de bliver skilt. Dette gøres ved at oprette et testamente, hvori du giver arvingerne særeje med arven. Når arven er givet som særeje, skal den ikke deles ved skilsmisse. Arven bliver således i ”familien”.

Uskiftet bo kan ende galt

Det kan virke tillokkende at sidde i uskiftet bo efter sin afdøde ægtefælle. Når du sidder i uskiftet bo, så har børnene ikke fået udbetalt arv efter deres afdøde forældre. Du har dermed råderet over både dine og din ægtefælles midler.

Når du sidder i uskiftet bo, betyder det, at du ikke kan gifte dig igen.

Når du sidder i uskiftet bo, skal du "forvalte boet forsvarligt", hvilket betyder, at du ikke bare kan bruge pengene, som du lyster. Børn efter afdøde vil have ret til at kigge dig over skulderen i forhold til, hvordan du bruger pengene i boet. I mange tilfælde går det godt med at sidde i uskiftet bo med børnene, men i nogle tilfælde ender det helt galt. Hvis det ender galt med det uskiftede bo, skal det skiftes. Hvis boet skal skiftes uden et testamente, så skal afdødes børn have 50 % afdødes andel af boet.. Når der er oprettet et testamente, skal børnene kun have 12,5 % af afdødes andel af boet. Det har således meget stor økonomisk påvirkning for dig om der skal skiftes bo med eller uden et testamente!

Vi anbefaler dig at oprette et testamente, så I er sikret bedst muligt. Du kan nemt og enkelt oprette det hos os. Se hvordan du gør ved at trykke på en af de orange knapper, som starter testamentet. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, så hjælper vi dig. Ring på tlf. nr. 5370 1030 eller skriv på info@dokument24.dk.