Ægtepagt før eller efter ægteskab?

Som udgangspunkt kan man både lave en ægtepagt, før man er blevet gift, men man kan også vente til efter brylluppet. Dog er der nogle klare fordele ved at lave den før ægteskabet. Dokument 24 anbefaler derfor, at man gør det, inden bryllupsklokkerne ringer. Vi forklarer her hvorfor.

Der er mange ting, man bør holde sig for øje i forbindelse med indgåelse af ægteskab – for eksempel ægtepagt særeje, forskellige former for særeje, særeje dødsfald, kombinationssæreje, fuldstændigt særeje eller ægtepagt tinglysning.

Hos Dokument 24 samarbejder vi med branchens bedste fagfolk for at kunne hjælpe dig med disse dokumenter samt give gode råd. Ægtepagt kan nemlig blive en dyr affære, da ægtepagt pris ofte er ret høj. Vores priser er lavere end den lokale jurists priser, og vi har stort branchekendskab.

Ægtepagt - definition

En ægtepagt er et dokument, man som ægtefæller kan udfærdige, hvis man ønsker specielle regler for deling af formuer ved skilsmisse. Der findes flere forskellige former for ægtepagter med særeje, der både kan være til for at tilgodese sig selv, børnene eller andre, men også ægtefællen.

Hvis man bliver gift uden en ægtepagt, bliver begge ægtefællernes formuer indlemmet i det, der kaldes formuefællesskab eller fælleseje. Det betyder kort og godt, at man skal dele alting ligeligt ved skilsmisse eller dødsfald. Kommer man med meget forskellige økonomier, kan fordelingen blive  skæv, så det er klogt kende formuen hos ens ægtefælle. Økonomiske forhold kan være afgørende:

Eksempel

Peter og Mie skal giftes, og de laver ingen ægtepagt. Peter har en formue på 100.000 kroner, mens Mie har en formue på 1.900.000 kroner. Formuerne slås sammen til 2.000.000 kroner, og ender ægteskabet i skilsmisse, skal dette beløb deles ligeligt: Det vil sige 1.000.000 kroner til hver. Dermed går Peter ud af ægteskabet med væsentlig flere penge, end han havde før, mens Mie har ”tabt” rigtig mange penge.

Peter og Mie kunne have lavet en ægtepagt, hvor hver af deres formuer var særeje. Det betyder, at Mie ville forlade ægteskabet med sine 1.900.000 kroner, mens Peter ville få 100.000 kroner.

Læg mærke til, at der ikke findes pensionsdeling i ægteskaber uden ægtepagt, så hvis Mie eller Peter har en stor pension, bliver denne ikke delt.

Tilføjelser til ægtepagt særeje – sumdeling og sumsæreje

Ud over særejet, som beskrevet ovenfor, kan man desuden lave tilføjelser til ægtepagt med særeje. Disse kaldes henholdsvis sumdeling og sumsæreje, og de kan påvirke en og ens ægtefælle økonomisk. Forhold og forskel mellem formuer vil spille ind her:

Sumdeling

Et særeje med sumdeling betyder, at man som hovedregel får særeje på hele ens formue, men derudover kan man vælge et beløb, der skal blive til fælleseje.

Eksempel på særeje med sumdeling

Hos Peter og Mie kunne det betyde, at Mie gerne ville tilgodese Peter med et beløb: Begge ville beholde deres særeje, men Mie ville fjerne for eksempel 600.000 kroner, som hun ville gøre til fælleseje. Dermed har hun 1.300.000 kroner som særeje. De 600.000 kroner skal så deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse med 300.000 kroner til hver.

Mie vil således forlade ægteskabet med 1.600.000 kroner (1.300.000 plus 300.000), mens Peter ville få 400.000 kroner (100.000 plus 300.000 kroner).

Sumsæreje

En ægtepagt med sumsæreje betyder, at man som udgangspunkt deler formuerne ligeligt. Dog udtager man dele af formuen som særeje, som den ene eller begge parter skal beholde ved skilsmisse.

Eksempel på særeje med sumsæreje

Eftersom Peter og Mie har meget forskellige formuer, ønsker de at tilgodese Mie i tilfælde af skilsmisse, da hun bringer klart mest med ind i ægteskabet. Derfor bliver for eksempel 1.000.000 kroner af hendes formue til særeje, mens de resterende 900.000 kroner bliver til fælleseje sammen med Peters 100.000 kroner.

Skal parret skilles, får de halvdelen af disse penge hver – nemlig 500.000 kroner. Det betyder, at Peter forlader ægteskabet med disse 500.000 kroner, mens Mie får 1.500.000 kroner (1.000.000 plus 500.000).

Forskellige typer af særeje

Ud over ovenstående tilføjelser til særejet, findes der også forskellige typer af særeje: Du bør især kende til det fuldstændige særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje.

Det skal du vide - Fuldstændigt særeje

Det fuldstændige særeje betyder, at parterne i ægteskabet aldrig kommer til at dele deres formuer i tilfælde af skilsmisse. Ved dødsfald vil arven dog blive fordelt mellem den overlevende ægtefælle og eventuelle børn med mindre, at der er udfærdiget et testamente.

Denne type vil ofte være det oplagte valg, hvis ægtefællerne har børn fra tidligere forhold, som man udelukkende ønsker skal arve efter den biologiske forælder.

Det fuldstændige særeje vil tillige være oplagt i tilfælde af stor gæld: Har Ægtefælle 1 stor gæld, arver Ægtefælle 2 gælden, hvis der er formuefællesskab (fælleseje). Hvis Ægtefælle 1 opretter en ægtepagt med fuldstændigt særeje, vil gælden ikke overgå til Ægtefælle 2, hvis Ægtefælle 1 går bort.

Overvejelser omkring ægtepagt ved dødsfald er derfor en rigtig god ide.

Det skal du vide - Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje betyder, at man ikke skal dele hinandens formuer i tilfælde af en skilsmisse – dermed er der intet fælleseje/formuefællesskab. Dette gælder dog kun ved skilsmisse og ikke ved dødsfald. I tilfælde af dødsfald bliver begge formuer til fælleseje. Dette vil have betydning for, hvem der arver den bortgåede.

Det skal du vide - Kombinationssæreje

Kombinationssærejet er den populære kombination af det fuldstændige særeje og skilsmissesærejet.

Ved skilsmisse fungerer dette som et skilsmissesæreje, idet hver af ægtefællerne beholder egne formuer. Ved dødsfald betyder det, at afdødes formue bliver omdannet til fælleseje. Den overlevendes formue derimod bliver til fuldstændigt særeje. Denne form for ægtepagt ved dødsfald vil give den tilbageblevne bedre råderet over egen formue samt stille ham/hende bedre økonomisk.

Læg mærke til at der som udgangspunkt ikke er fælleseje for pensionsdeling.

Kort om ægtepagten

• Ved skilsmisse sikrer en ægtepagt, at begge ægtefæller beholder deres egne formuer
• Det er muligt at tilvælge sumdeling eller sumsæreje til særejet
• Forskellige typer af særeje – blandt andet fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje

Hvornår skal man lave en ægtepagt?

Som udgangspunkt kan man enten vælge at lave ægtepagten før eller efter indgåelse i ægteskabet. Er begge parter enige om de økonomiske forhold, kan den laves før eller efter ægteskabet.  Er ægtefællerne uenige om evt. oprettelse efter ægteskab, så er de bundet af fælleseje i hele deres ægteskab.

Hvis der ikke er noget juridisk bindende dokument omkring de fremtidige økonomiske forhold ved indtrædelsen i ægteskabet, så kan den ene eller begge parter nemlig ombestemme sig uden problemer. Derfor anbefales det på det kraftigste at lave ægtepagten, før man bliver gift.

Eksempel 1

Peter og Mie skal giftes, og de har meget forskellige formuer på henholdsvis 100.000 og 1.900.000 kroner. De laver en ægtepagt, før de bliver gift, og denne er bindende. Dermed er Mie sikker på at beholde de 1.900.000 kroner, mens Peter ikke er berettiget til mere end de 100.000.

Eksempel 2

Peter og Mie skal giftes, men laver først deres ægtepagt, når de er blevet gift. Efter brylluppet ændrer Peter dog mening og ønsker ikke længere en ægtepagt. Dermed bliver deres formuer til fælleseje, og her er han sikret halvdelen af Mies formue på 1.900.000 kroner. I stedet for ”kun” at kunne forlade ægteskabet med 100.000 kroner i tilfælde af skilsmisse, får Peter nu 1.000.000 kroner (halvdelen af fællesejet på Mies 1.900.000 plus egne 100.000). Mie ”taber” i stedet penge og får også kun 1.000.000 kroner i modsætning til de 1.900.000, hun kunne have fået, hvis de var blevet til særeje.

Kort om hvornår man skal lave ægtepagt

• Frit valg om man vil udfærdige den før eller efter indtrædelse i ægteskabet
• Det anbefales at lave den inden
• Uden en ægtepagt er det tilladt at ombestemme sig

Kan man selv lave en ægtepagt?

Hvis man ønsker at få oprettet en ægtepagt – både før eller efter ens giftermål – så bør dette gøres efter kyndig vejledning, så man er sikker på, at alt bliver i orden. Det inkluderer dokumentets ægthed samt den efterfølgende ægtepagt tinglysning, der gør den gyldig.

Det skal dog nævnes, at der ikke gælder nogen regler for, hvem der må lave en ægtepagt: Det betyder, at du faktisk selv gerne må lave den. Ægtepagt tinglysning er dog essentiel for, at den bliver opfattet som gyldig.

Det kan være noget kringlet at få lavet en ægtepagt, og derfor vælger de fleste at få vejledning til denne udfærdigelse.

Hvis du gerne vil have din ægtepagt klaret let og hurtigt, kan du kontakte Dokument 24 her på hjemmesiden. Vi samarbejder med de mest kompetente fagfolk og kan derfor give dig gode råd. Du kan udfærdige en ægtepagt i hel form via vores selvbetjening, og vi kan hjælpe med tinglysning.

Kort om selv at lave ægtepagt

• Det er lovligt men anbefales ikke selv at lave ægtepagt
• Ægtepagt tinglysning er obligatorisk
• Kontakt Dokument 24 for hjælp med ægtepagt

Hvad er prisen?

Ægtepagt pris afhænger af mange faktorer: om du vælger en advokat til udfærdigelse, om du gør det selv, eller om du kontakter Dokument 24. Tinglysning koster også, og det kan løbe op i mange tusinde kroner. Hos Dokument 24 giver vi dig den bedste pris og gode råd.

Ægtepagt er et fornuftigt valg i ægteskabet, men den er ikke omkostningsfri. Laver du den selv, er ægtepagten gratis, men du får heller ingen juridisk bistand.

Kontakter du din lokale advokat, vil ægtepagt pris ofte blive meget høj. Dertil er du ikke sikker på, at den lokale advokat har spidskompetence på området. Kontakter du i stedet Dokument 24, vejleder vi både ved udfærdigelsen, og vi gør det langt billigere. Du får ikke ægtepagt gratis, men dog til en langt lavere pris. Yderligere bidrager vi med ekspertise og råd.

Når ægtepagten er lavet, skal den tinglyses, og denne pris vil altid være den samme – uanset om du laver ægtepagten selv, hos Dokument 24 eller den lokale advokat.

Kort om ægtepagt pris

• Prisen varierer
• Billigste pris og bedre service hos Dokument 24
• Tinglysning altid samme pris

Skal ægtepagtens laves før vi bliver gift?

Der er ingen lov om, at man skal lave ægtepagten, før man bliver gift. I princippet kan man lige så godt gøre det bagefter, selv om det ofte er lettere at klare det inden. Dermed er den bindende, og ingen af ægtefællerne kan ombestemme sig.

Som før nævnt er der intet legalt, der står i vejen for først at lave ægtepagten efter brylluppet. Men uden en ægtepagt er begge ægtefæller i deres gode ret til at ombestemme sig. Det kan især føre til problemer i ægteskab, hvor der er store økonomiske forskelle: Hvis for eksempel Ægtefælle A har en stor formue, og Ægtefælle B har en lille, så er forskellene store. Ægtefælle A ønsker en ægtepagt, så hans/hendes formue er sikret i tilfælde af skilsmisse. Ægtefælle B lover at få den lavet efter giftermålet, men ombestemmer sig. Derved er Ægtefælle A tvunget til formuefællesskab og vil miste en stor del af formuen.

På grund af dette anbefales det kraftigt at få lavet ægtepagten, før man bliver gift.

Kontakt Dokument 24 for råd og vejledning til udfærdigelse af ægtepagt

Ønsker du at få lavet en ægtepagt og vil være sikker på, at den bliver lavet ordentligt, uden tvivl om typer af særeje og andre juridiske forhold? Så kontakt Dokument 24, som giver dig en god pris og markedets bedste service.

Via vores samarbejde med kompetente fagfolk sørger vi for, at du er i de bedste hænder. Hvad enten du søger råd om typer af ægtepagt, ægtepagt ved dødsfald, pensionsdeling eller for eksempel har spørgsmål om ægtefælle økonomisk forhold, så kontakt os. Vi afklarer dine spørgsmål, når du skal udfærdige den vigtige ægtepagt, så du fortsat kan være helt økonomisk tryg.

Du har måske søgt efter

• Ægtepagt - se mere her
• Ægtepagt med særeje - se mere her
• Særeje - se mere her
• Fælleseje - se mere her
• Sumdeling - se mere her
• Sumsæreje - se mere her
• Fuldstændigt særeje - se mere her
• Kombinationssæreje - se mere her
• Skilsmisse - se mere her