Ægtepagt før eller efter ægteskab?

Anbefaling - opret ægtepagt før ægteskabet

Der er ingen lov om, at ægtepagten skal oprettes før ægteskabet. Vi anbefaler dog på det kraftigste, at I sørger for at oprette den inden. Hvis I venter til efter brylluppet, kan I nemlig risikere, at den ene af jer har ombestemt sig, hvilket kan medføre en del unødvendig splid.

Hos Dokument 24 kan du oprette en ægtepagt før eller efter ægteskabet til kun 595 kr. Den er juridisk sikker, og vi hjælper dig gratis råd og vejledning.

1. Hvornår skal man lave en ægtepagt?
2. Sådan laver man en ægtepagt nemt og enkelt
   
3. Ægtepagt - definition

Der er mange ting, man bør holde sig for øje i forbindelse med indgåelse af ægteskab – for eksempel ægtepagt særeje, forskellige former for særeje, særeje dødsfald, kombinationssæreje, fuldstændigt særeje eller ægtepagt tinglysning.

Hos Dokument 24 samarbejder vi med branchens bedste fagfolk for at kunne hjælpe dig med disse dokumenter samt give gode råd. Ægtepagt kan nemlig blive en dyr affære, da ægtepagt pris ofte er ret høj. Vores priser er lavere end den lokale jurists priser, og vi har stort branchekendskab.

1. Hvornår skal man lave en ægtepagt?

Som udgangspunkt kan man enten vælge at lave ægtepagten før eller efter indgåelse i ægteskabet. Er begge parter enige om de økonomiske forhold, kan den laves før eller efter ægteskabet.  Er ægtefællerne uenige om eventuel oprettelse efter ægteskab, vil de være bundet af fælleseje i hele deres ægteskab.

Hvis der ikke er noget juridisk bindende dokument omkring de fremtidige økonomiske forhold ved indtrædelsen i ægteskabet, kan den ene eller begge parter nemlig ombestemme sig uden problemer. Derfor anbefales det på det kraftigste at lave ægtepagten, før man bliver gift.

Eksempel 1

Peter og Mie skal giftes, og de har meget forskellige formuer på henholdsvis 100.000 og 1.900.000 kroner. De laver en ægtepagt, før de bliver gift, og denne er bindende. Dermed er Mie sikker på at beholde de 1.900.000 kroner, mens Peter ikke er berettiget til mere end de 100.000.

Eksempel 2

Peter og Mie skal giftes, men laver først deres ægtepagt, når de er blevet gift. Efter brylluppet ændrer Peter dog mening og ønsker ikke længere en ægtepagt. Dermed bliver deres formuer til fælleseje, og her er han sikret halvdelen af Mies formue på 1.900.000 kroner.

I stedet for ”kun” at kunne forlade ægteskabet med 100.000 kroner i tilfælde af skilsmisse, får Peter nu 1.000.000 kroner (halvdelen af fællesejet på Mies 1.900.000 plus egne 100.000). Mie ”taber” i stedet penge og får også kun 1.000.000 kroner i modsætning til de 1.900.000, hun kunne have fået, hvis de var blevet til særeje.

Kort om, hvornår man skal lave ægtepagt

• Frit valg om man vil udfærdige den før eller efter indtrædelse i ægteskabet.
• Det anbefales at lave den inden.
• Uden en ægtepagt er det tilladt at ombestemme sig.

Skal ægtepagtens laves før vi bliver gift?

Der er ingen lov om, at man skal lave ægtepagten, før man bliver gift. I princippet kan man lige så godt gøre det bagefter, selv om det ofte er lettere at klare det inden. Dermed er den bindende, og ingen af ægtefællerne kan ombestemme sig.

Som før nævnt er der intet legalt, der står i vejen for først at lave ægtepagten efter brylluppet. Men uden en ægtepagt er begge ægtefæller i deres gode ret til at ombestemme sig. Det kan især føre til problemer i ægteskab, hvor der er store økonomiske forskelle.

Hvis for eksempel Ægtefælle A har en stor formue, og Ægtefælle B har en lille, så er forskellene store. Ægtefælle A ønsker en ægtepagt, så hans/hendes formue er sikret i tilfælde af skilsmisse. Ægtefælle B lover at få den lavet efter brylluppet, men ombestemmer sig. Derved er Ægtefælle A tvunget til formuefællesskab og vil miste en stor del af formuen.

På grund af dette anbefales det kraftigt at få lavet ægtepagten, før man bliver gift.

2. Sådan laver I en ægtepagt nemt og enkelt

Vil I beskytte en del af formuen – fx en arv, opsparing eller investering – er sumsæreje en oplagt løsning. Med denne form for ægtepagt holder I en fast sum uden for deling, mens resten af værdierne deles som fælleseje. Her er, hvordan I nemt og korrekt opretter en ægtepagt med sumsæreje:

1. Udfyld formular online. I starter med at definere, hvilken sum der skal være særeje, og hvilke aktiver der forbliver fælleseje. Det foregår via en interaktiv skabelon, der guider jer hele vejen. Har I brug for hjælp, tilbyder vi gratis support – både før og efter ægteskabet.
2. Modtag straks. Når formularen er færdigudfyldt, genereres ægtepagten øjeblikkeligt og sendes direkte til jeres e-mail. Dokumentet er klar til brug og skrevet i et juridisk korrekt format.
3. Underskriv med MitID. For at ægtepagten bliver gyldig, skal I begge skrive under med MitID via tinglysning.dk. I får en grundig trin-for-trin-guide med, eller I kan vælge at lade os klare underskriften for jer.
4. Anmeld på tinglysning.dk. Når begge underskrifter er på plads, skal ægtepagten anmeldes til Tinglysningsretten. Først derefter har den retskraft. I kan stå for det selv, eller vi kan gøre det hurtigt og sikkert for jer.

3. Ægtepagt - definition

En ægtepagt er et dokument, man som ægtefæller kan udfærdige, hvis man ønsker specielle regler for deling af formuer ved skilsmisse. Der findes flere forskellige former for ægtepagter med særeje. Både nogle, der tilgodeser en selv, børnene eller ægtefællen.

Hvis man bliver gift uden en ægtepagt, vil begge ægtefællers formuer blive indlemmet i det, der kaldes formuefællesskab eller fælleseje. Det betyder, at man skal dele alting ligeligt ved skilsmisse eller dødsfald. Kommer man med meget forskellige økonomier, kan fordelingen blive skæv. Derfor er det klogt at kende formuen hos ens ægtefælle. Økonomiske forhold kan være afgørende:

Eksempel

Peter og Mie skal giftes, og de laver ingen ægtepagt. Peter har en formue på 100.000 kroner, mens Mie har en formue på 1.900.000 kroner. Formuerne slås sammen til 2.000.000 kroner. Ender ægteskabet i skilsmisse, skal dette beløb altså deles lige over: Det vil sige 1.000.000 kroner til hver. Dermed går Peter ud af ægteskabet med væsentlig flere penge, end han havde før, mens Mie har ”tabt” rigtig mange penge.

Peter og Mie kunne have lavet en ægtepagt, hvor hver af deres formuer var særeje. Det betyder, at Mie ville forlade ægteskabet med sine 1.900.000 kroner, mens Peter ville få 100.000 kroner.

Læg mærke til, at der ikke findes pensionsdeling i ægteskaber uden ægtepagt, så hvis Mie eller Peter har en stor pension, bliver denne ikke delt.

Kontakt Dokument 24 for råd og vejledning til udfærdigelse af ægtepagt

Ønsker du at få lavet en ægtepagt og vil være sikker på, at den bliver lavet ordentligt, uden tvivl om typer af særeje og andre juridiske forhold? Så kontakt Dokument 24, som giver dig en god pris og markedets bedste service.

Via vores samarbejde med kompetente fagfolk sørger vi for, at du er i de bedste hænder. Hvad enten du søger råd om typer af ægtepagt, ægtepagt ved dødsfald, pensionsdeling eller for eksempel har spørgsmål om ægtefælle økonomisk forhold, så kontakt os. Vi afklarer dine spørgsmål, når du skal udfærdige den vigtige ægtepagt, så du fortsat kan være helt økonomisk tryg.