Retlig interesse

Retlig interesse betyder, at man har en anerkendelsesværdig interesse i, at en sag bliver prøvet ved domstolene. Det betegnes også søgsmålskompetence. Det indebærer, at ikke enhver kan få en sag behandlet eller afgjort. Det kræver, at man har en individuel og væsentlig interesse i sagen.

Hvem kan være part i en sag?

Man behøver ikke nødvendigvis at være en ansøger eller klager, før man er part i en sag. I dansk ret skal man dog typisk være direkte berørt af sagen for at være part. Det indebærer, at man skal have en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen.

• Væsentlig interesse: Borgeren skal være påvirket af afgørelsen med en vis intensitet og styrke. Dette vurderes konkret fra sag til sag.
• Individuel interesse: Sagen skal være af interesse for borgeren. Det er med til at sikre, partsstatussen kun tilkommer en begrænset personkreds.
• Retlig interesse: Man skal have en søgsmålsinteresse. Det indebærer, at man ikke kan blive part, hvis man udelukkende har en moralsk eller følelsesmæssig interesse i sagen.

Kan domstolen afvise personer, der ikke har en retlig interesse?

Domstolene kan tage stilling til, om betingelserne for at opnå partsstatus er opfyldt. Dette gælder, selvom modparten ikke har nedlagt påstand om det. Hvis domstolen finder, at den retlige interesse ikke er opfyldt, kan domstolen afvise retssagen.