Nævn

Et nævn er særlige organer i den offentlige forvaltning. Nævn oprettes typisk ved lov eller ministeriel beføjelse. Det har til formål at udføre en række særlige opgaver, som oftest ligger inden for et bestemt ansvarsområde. Nævnet er dog uafhængigt af regeringen, og af den grund kan en minister ikke sende tjenestebefalinger til et nævn. Medlemmerne kan i stedet handle på en objektiv måde.

Hvem er med i nævn?

Nævnet er et kollegialt organ, hvilket vil sige, at det er sammensat af flere personer. I de fleste tilfælde er det sammensat af interesserepræsentanter, sagkyndige og sommetider dommere. Det vil sige, at der typisk er professionelle, som har en særlig interesse eller viden på ansvarsområdet. Man kan dog også finde nævn i kommunalt regi, hvilket blandt andet kan være i skolebestyrelser.

Hvordan fungerer nævn?

Nævn fungerer uafhængigt af regeringen, hvilket vil sige, at nævnet kan træffe afgørelser på en objektiv måde. Nævnet afholder typisk møder, hvor medlemmerne drøfter de pågældende opgaver og træffer afgørelse inden for deres ansvarsområde.

Nævnet har oftest en formand, som har ansvaret for at lede møderne. Derudover er der i visse nævn en sekretær, som står for at dokumentere:

• Hvad der er sket til møderne,
• Hvilke beslutninger nævnet har truffet på møderne, samt
• Forberede dokumenterne til kommende møder

Hvilke slags nævn findes i dansk ret?

I dansk ret er der både administrative nævn og domstolslignende nævn.

• Administrative nævn: Et eksempel på et administrativt nævn er Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, som er en uafhængig klageinstans, der behandler forbrugernes klager over ejendomsmæglere
• Domstolslignende nævn: Et eksempel på et domstolslignende nævn er Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er den øverste klagemyndighed for afgørelser, der er truffet af blandt andet Fødevarestyrelsen eller kommunerne.