Empiri

Empiri er en filosofisk og videnskabelig term, der referer til dataindsamling og viden, der er opnået gennem iagttagelser, observationer, udsagn og andre eksperimenter. Udtrykket kommer fra det græske ord ´empeiria´, som betyder ´erfaring´. Der findes grundlæggende to forskellige tilgange, som kan bruges i den empiriske metode herunder;

• En induktiv tilgang
• En deduktiv tilgang

Induktiv tilgang

Induktiv tilgang begynder med observationer og drager derefter konklusioner og generaliseringer. Dette er en bottom-up tilgang, hvor man starter med detaljerne og arbejder sig op til et bredere billede. Induktiv tilgang bruges ofte i den kvalitative forskning, hvor man ønsker at få en dybere forståelse af en given situation eller problemstilling.

Deduktiv tilgang

Deduktiv tilgang tager udgangspunkt i en teori eller hypotese og prøver derefter at bevise eller afvise denne gennem observationer og eksperimenter. Dette er en top-down tilgang, hvor man starter med et overordnet billede og arbejder sig ned til detaljerne. Tilgangen er oftest brugt i kvantitativ forskning.

Former for empiriindsamling

Der findes forskellige former for empiri, der kan anvendes i den videnskabelige metode, herunder;

1. Kvalitativ metode – Når forskeren indsamler data gennem interviews, fokusgrupper eller andre kvalitative metoder for at få indsigt i menneskers opfattelser, holdninger og erfaringer.
2. Kvantitativ metode – Når forskeren indsamler data, der kan måles og tælles. Der anvendes statiske teknikker til at teste hypoteser, finde mønstre og sammenhænge i dataene og generalisere resultaterne.
3. Kombineret metode – Når forskeren bruger både kvalitative og kvantitative metoder i samme undersøgelse for at få en bredere forståelse for et fænomen.
4. Databasestudier – Når forskeren bruger eksisterende registre eller databaser for at samle data om et fænomen.
5. Casestudier – Når forskeren undersøger et enkelt fænomen i dybden ved at kombinere observationer, interviews og andre kilder til data.
6. Arkivstudier – Når forskeren undersøger gamle dokumenter, undersøgelser, aviser, billeder eller lignende arkivmaterialer for at få indsigt i et fænomen.

Empirisk metode

Empirisk metode består af følgende trin;

1. Formulering af en hypotese eller teori.
2. Design af en undersøgelse eller eksperiment for at teste hypotesen eller teorien.
3. Indsamling af data gennem observationer eller målinger.
4. Analyse af dataene for at afgøre. Om hypotesen eller teorien støttes af dataene.
5. Konklusion om hypotesen eller teorien er bevist eller afvist.

Formål

Indsamling af data og information ved hjælp af undersøgelser, eksperimenter og erfaring har til formål at give indsigt i og forståelse for verden omkring os. Videnskabsmænd bruger empiriske metoder til at undersøge fænomener og eventuelle teorier om disse.

Hvor anvendes empiri?

Empiri anvendes bredt inden for en række videnskaber, herunder blandt andet;

• Naturvidenskab - Fysik, biologi, kemi m.fl.
• Samfundsvidenskab - Psykologi, sociologi, økonomi, antropologi m.fl.
• Humaniora - Historie, filosofi, litteratur m.fl. 

Hvorfor er empiriindsamling vigtig?

Empiri spiller en vigtig rolle inden for alle videnskaber, da den indsamlede data hjælper til at verificere, bevise eller afvise en hypotese ved hjælp af objektive data og beviser. Derudover giver empiri større viden om fænomener og verden omkring os.