Bonus pater

Bonus pater referer til ”den gode familiefader” og er et latinsk udtryk for en målestok for, hvordan et almindeligt og fornuftigt menneske bør handle. En bonus pater-vurdering anvendes, når den skadevoldende persons adfærd bliver sammenlignet med, hvordan en almindelig god samfundsborger havde handlet i samme situation.

Hvis den almindelige gode samfundsborger havde handlet på samme måde som skadevolderen, er der ikke et erstatningsansvar.

Hvis bonus pateren ikke havde handlet på samme måde, har skadevolderen handlet culpøst. Det indebærer, at vedkommende er erstatningsansvarlig.

• Eksempel:Sabine skal dreje til højre i et lyskryds. Der er lige blevet gult, men Sabine vil gerne nå det denne gang, så hun sætter farten op det sidste stykke og svinger til højre. I svinget rammer Sabine dog en fodgænger, der næsten var ovre. I det tilfælde vil Sabine nok have handlet culpøst, fordi en almindelig god samfundsborger a) formentligt ikke engang var kørt over, og b) selv hvis man antog, at en almindelig god samfundsborger var kørt over, ville bonus pateren have orienteret sig for fodgængere og cyklister, inden man foretog svinget.  

Hvornår anvendes bonus pater vurderingen?

Bonus pater-vurderingen finder typisk anvendelse i erstatningsretlige sammenhæng. Når det skal vurderes, om en person er erstatningsansvarlig, skal der foretages en culpavurdering. Vurderingen skal klarlægge, om vedkommende kan stilles til ansvar for den skade, der er forvoldt – og i givet fald, hvad der skal betales i erstatning.  

Eksempel:Anne holder parkeret på en sidevej i København. Uden at kigge sig for, åbner Anne sin bildør, som brager ind i Mette, som er cyklist. Mette falder og slår hovedet. Gennem en culpavurdering, skal det vurderes, hvordan en almindelig god samfundsborger (bonus pater) ville have handlet i samme situation. Det kan bl.a. lægges vægt på, om en bonus pater ville have kigget i sit sidespejl, inden man åbnede døren.

Hvordan vurderer man den måde, en bonus pater vil handle?

Det er en svær vurdering at foretage, fordi der skal foretages et skøn. Det første, man kigger på, er, om en bonus pater i samme situation havde indset, at den pågældende handling ville medføre, at der ville blive forvoldt en skade. Hvis man ikke på baggrund af dette kan vurdere, hvordan en bonus pater havde handlet, er der andre faktorer, man kan overveje:

• Faren ved den adfærd, der er blevet udvist
• Typen af skade. Det vil sige, at en skade på en person gør, at der skal mindre til, før der er tale om culpa.
• Omfanget af skaden. Det vil sige, om den almindelige gode samfundsborger havde indset, at der kunne ske en større skade.
• En vurdering af, hvor ofte sådanne handlinger medfører skade (empiriske frekvensbetragtninger). Sker der sjældent skade som følge af handlingerne, kan der i stedet være tale om et hændeligt uheld.
  
• Handlingens nytteværdi
• Handlingsalternativer. Det vil sige, om skadevolderen rent faktisk kunne have handlet anderledes
• Specialviden. Det betyder, at hvis der er tale om en person, som har en særlig viden, kan det gøre, at vedkommende havde mulighed for at indse faren. I den situation bliver vedkommende i stedet sammenlignet med en bonus pater-specialist.
  • Eksempel:En person med specialviden kunne være en læge, der udskriver to typer medicin, der kan være farlige, hvis de tages sammen.