Skifteretten

Nyttig viden om skifteretten

Læs om hvad skifteretten er, hvor du finder den, forskellen på privat skifte og bobestyrerskifte mm.

1. Hvad er Skifteretten?
2. Hvor finder jeg Skifteretten?
3. Dødsfald
4. Skilsmisse
5. Konkurs

Hvad er Skifteretten?

Skifteretten træder til, når der er et bo - for eksempel ved dødsfald, konkurser og skilsmisse. Skifteretten er myndigheden, der sikrer, at et bo ”skifter hænder”. Når et bo skiftes, betyder det grundlæggende, at en formue flyttes fra en person/virksomhed til en anden person/virksomhed. 

Du vil oftest blive indkaldt af Skifteretten, hvis du er arving til et dødsbo. Du kan dog også blive indkaldt, hvis du er kreditor i et konkursbo eller i et bo, der er under betalingsstandsning.

Hvor lang tid tager det i Skifteretten?

Sagsbehandlingstiderne varierer afhængigt af kompleksitet og antallet af sager i Skifteretten. Hvis det for eksempel drejer sig om skifte af et dødsbo, er den maksimale tid for et privat skifte 1 år. Skiftes boet i stedet ved bobestyrer, er er det 2 år.

Se video

Hvor finder jeg Skifteretten?

Du finder Skifteretten i alle større byer i Danmark. Vi har lavet et kort overblik over skifteretter i de 4 største byer i Danmark. Du kan kontakte de resterende ved at trykke på dette link.

• Skifteretten København: Hestemøllerstræde 6, 1464 København K.
  Tlf. 99 68 73 40.
• Skifteretten Aarhus: Vester Allé 12, 8000 Aarhus C.
  Tlf. 99 68 78 07.
• Skifteretten Aalborg: Badehusvej 17, 9000 Aalborg.
  Tlf. 99 68 84 00.
• Skifteretten Odense: Albaniagade 30, 1. sal.
  Tlf. 66 11 47 12.

Du bliver ofte bedt om at udfylde en blanket, når du er i kontakt med Skifteretten. Blanketten omhandler din specifikke sag og er med til at sikre hurtigere sagsbehandling. Du kan kontakte Skifteretten ved enten at ringe, skrive en mail eller møde personligt op.

Dødsfald

Når der er sket et dødsfald, får Skifteretten automatisk besked herom. Efterfølgende skal Skifteretten tage stilling til, hvordan boet skal skiftes - det vil sige, hvordan arven skal fordeles mellem arvingerne. Skifteretten udleverer en skifteretsattest til arvingerne, så arvingerne kan råde over dødsboet, inden boet er gjort op.

Cirka 4 uger efter dødsfaldet tager Skifteretten kontakt til den kontaktperson, som bedemanden har oplyst. Kontaktpersonen vil blive indkaldt til møde i Skifteretten. Mødet kan foregå ved fysisk fremmøde eller telefonisk - dette aftales med sagsbehandleren.

Privat skifte eller bobestyrerskifte?

Når Skifteretten har udstedt skifteretsattest og har kontaktet boets kontaktperson, skal arvingerne tage stilling til, hvordan boet skal skiftes.

Det handler primært om, at arvingerne skal vælge, om de ønsker selv at skifte boet. Hvis arvingerne ikke selv vil skifte boet, kan de give en fuldmagt til en bobestyrer, der skifter boet for dem. Alternativt kan arvingerne bede Skifteretten om at udpege en bobestyrer til at skifte boet.

Hvis arvingerne ikke kan blive enige om, hvordan boet skal skiftes, så udpeger Skifteretten en bobestyrer. Hvis bare en arving er uenig med de andre arvinger, så udpeger Skifteretten en bobestyrer.

Retsomkostninger ved dødsfald

Hvis den samlede værdi i boet er under 1,5 millioner kroner, er retsomkostningerne til Skifteretten 1.500 kroner (2025) for at skifte boet. Uanset om det er privat skifte eller ved bobestyrer.

Hvis boet har en samlet værdi på mere end 1,5 millioner kroner, pålægges der yderligere 9.000 kroner i retsafgift (2025). Disse retsafgifter inkluderer ikke eventuelle omkostninger til en bobestyrer. Bobestyreromkostninger skal afholdes ved siden af.

Du kan læse mere om, hvilke dokumenter du skal have med i Skifteretten, hvis du selv vil stå for skiftet. 

Skilsmisse

Hvis du skal skilles og har fælleseje (fællesbo), skal I dele alt med hinanden. Hvis I ikke kan blive enige om, hvordan boet skal deles, kan I ansøge Skifteretten om hjælp.

Vil I søge om hjælp til bodeling ved Skifteretten? 

Hvis I skal skilles og ønsker hjælp fra Skifteretten, kan I ansøge om hjælp ved at udfylde blanketten her. Det koster 750 kroner (2025) at ansøge om hjælp til at skifte boet ved skilsmisse. Det er personen, der søger om hjælp, der skal betale gebyret på de 750 kroner.

Anmodningen skal sendes til den rigtige retskreds, når begge ægtefæller har søgt om separation/skilsmisse hos Familieretshuset. Familieretshuset er tidligere kendt som Statsforvaltningen.

Hvilken retskreds skal jeg søge om hjælp hos?

I prioriteret rækkefølge skal I søge om hjælp til bodelingen her:

1. I bor i samme retskreds. Bor I begge i samme retskreds, så søger I om hjælp i den retskreds, hvor I bor.
2. Den ene bor i den retskreds, som I boede i sammen. Hvis den ene af jer fortsat bor i den retskreds, som I boede i sammen, skal der søges i denne retskreds.
3. Stemmer ovenstående ikke? Hvis ingen af ovenstående passer på jer, så sendes anmodningen til den retskreds, hvor den anden ægtefælle bor.

Møde i Skifteretten

Når anmodning om hjælp er indsendt, indkalder Skifteretten jer til møde. Forud for mødet skal I begge have indsendt en liste over aktiver og passiver til Skifteretten. På selve mødet gennemgår I listerne med sagsbehandleren, som skal forholde sig upartisk.

Sagsbehandleren vil stille spørgsmål til, hvilke aktiver og passiver der er uenighed om. Hvis det lykkes jer at finde en løsning sammen med Skifteretten, deler I jeres fællesbo på den måde, I har aftalt med Skifteretten.

Kan I ikke komme frem til en løsning, vil Skifteretten henvise jer til en bobehandler. Hvis bare én af jer ønsker at gøre brug af en bobehandler til at dele boet, skal I følge denne anvisning. Omkostningerne ved en bobehandler bliver væsentligt større end de 750 kroner, som I allerede har betalt til Skifteretten.

Hvis I begge er enige om, at I ikke ønsker at benytte en bobehandler, kan I gå fra Skifteretten igen, uden at jeres bo er delt.

En bobehandlers opgave

En bobehandlers opgave er at vejlede jer under deling af boet. Hvis bebehandleren heller ikke kan hjælpe jer, kan det blive nødvendigt at føre en retssag. Herved vil det være domstolene, der afgør, hvordan boet skal deles. I skal selv betale for alle omkostninger i forbindelse med en retssag.

Konkurs

Hvis du bliver erklæret konkurs, eller en virksomhed bliver erklæret konkurs, skal aktiverne gå til kreditorerne. En kreditor kan indgive en konkursbegæring på en person eller en virksomhed, hvis kreditoren ikke har modtaget sine afdrag på gælden. 

En person eller et selskab kan også indgive en konkursbegæring mod sig selv. Hvis kreditoren får medhold i konkursbegæringen, skal kreditorerne deles om boet.

Hvis gælden ikke bliver betalt til tiden og det vurderes, at betalingsvanskelighederne vil være et vedvarende problem, kan man blive erklæret konkurs.

Det koster 1.500 kroner (2025) i afgift at indgive en konkursbegæring. Du kan finde blanketter til indgivelse af konkursbegæringer her.

Hvad koster det i skifteretten?

Priserne i Skifteretten varierer afhængigt af, hvad der skal skiftes. Du kan se en liste over skifterettens priser her. Skifteretten skifter sager inden for dødsbobehandling, bodeling ved skilsmisse og konkurser.