Fremtidsfuldmagt

Tilføj fuldmagtsgiver

Vejledning: Personen, der giver lov, kaldes fuldmagtsgiver.

giver hermed

Tilføj fuldmagtstager

Vejledning: Personen, der får lov til at bestemme, kaldes fuldmægtig. Der kan godt være flere fuldmægtige.

fuldmagt til at handle på mine vegne inden for nedenstående bestemmelser. Fuldmægtigen skal i alle forhold handle på den måde, som jeg selv ville have handlet, hvis jeg var i stand hertil.

Tilføj prioritering

Vejledning: Her angiver du den præcise rækkefølge eller prioritering mellem dine fuldmagtstagere, hvis du vælger at indsætte mere end én person.

Ikræfttræden

  • Hvis jeg er ude af stand til at varetage mine anliggender pga. sindslidelse, herunder demens eller alvorligt svækket helbredstilstand, træder fuldmagten i kraft. Fremtidsfuldmagt sættes i kraft af Familieretshuset efter jf. Familieretshuset procedure herfor.

Bestemmelser

Bestemmelser for personlige forhold

  • Fuldmægtigen har ret til at repræsentere mig i forhold til offentlige myndigheder samt private, når private udfører opgaver for det offentlige.
  • Fuldmægtigen kan træffe beslutning vedrørende alle personlige forhold, herunder blandt andet:
    • Få aktindsigt i alle oplysninger vedrørende min person, herunder mine helbredsforhold.
    • Give informeret samtykke til behandling, jf. sundhedslovens § 18, stk. 1.
    • Fremkomme med tilkendegivelser med hensyn til pleje og omsorg.
    • Tiltræde flytning til særlige botilbud, jf. servicelovens § 129, stk. 3.
    • Samtykke til anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer (herunder blandt andet GPS), jf. sundhedslovens § 27 d.
    • Samtykke til transplantation, jf. sundhedslovens § 52. stk. 3.3.
    • I relation til offentlig omsorg og pleje skal anmodninger og indsigelser m.v. fra fuldmægtigen anses som værende fremsat af mig.
    • Klage/anke eller indbringe enhver afgørelse, herunder optræde med mine partsbeføjelser.
    • Søge offentlige/kommunale ydelser af enhver art og træffe valg, hvor der måtte være valgmuligheder.
    • Give samtykke til at behandle personoplysninger om mig jf. databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Økonomiske forhold

  • Fuldmægtigen kan træffe beslutninger vedrørende alle økonomiske forhold, herunder blandt andet:
    • Indgå retshandler og kontrakter af enhver art.
    • Købe, pantsætte og sælge: Bolig, fast ejendom, andelsbolig.
    • Opsige eller indgå aftale om leje af bolig.
    • Underskrive elektronisk på vegne af mig, underskrive kontofuldmagt eller anden af bankens fuldmagtsstandarder.
    • Foretage hævninger på mine bankkonti og disponere over disse ved betalingskort, oprette og ophæve mine bankkonti, disponere over værdipapirer/depoter, disponere over bankboks.
    • Indgå aftaler vedr. netbank, telefonservice og lignende.
    • Indsætte mine penge til forrentning i pengeinstitut eller på anden måde anbringe mine penge.
    • Kvittere for enhver betaling eller anden indtægt, der måtte tilkomme mig.
    • Anlægge retssager, indgå forlig, inddrive udeståender, forpligte mig gennem optagelse af lån på mine vegne.
    • Repræsentere mig ved døds-, konkurs- og andre boer.

Fuldmægtigens dispositionsret

  • Ovenstående bestemmer under hvilke retsforhold, fuldmægtigen har ret til at disponere på mine vegne.
  • Fuldmægtigen skal udføre hvervet personligt.
  • Som undtagelse, kan fuldmægtigen ved salg og pantsætning af fast ejendom udstede tinglysningsfuldmagt til advokat eller ejendomsmægler.

Regnskab og administration

Tilføj bestemmelse

Vejledning: Fuldmægtigen skal holde dine penge adskilt fra sine egne, gemme alle kvitteringer og føre et præcist regnskab, som staten (Familieretshuset) kan tjekke. (Dette gælder dog ikke, hvis det er din ægtefælle).

Selvindtræde og interessekonflikt

  • Fuldmægtigen må ikke indgå aftaler med sig selv eller sine nære pårørende. I tilfælde af at fuldmægtigen har modstridende interesser med mig, må fuldmægtigen heller ikke indgå aftaler på vegne af mig.
  • Fuldmægtigen må ikke forpligte mig ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld.

Gaver

Tilføj bestemmelse

Vejledning: Dette punkt handler om glæden ved at give. Mange vælger at give fuldmægtigen lov til at uddele gaver på deres vegne, så hyggelige familietraditioner til fødselsdage og jul kan fortsætte, selvom man er blevet syg.

Udgifter og honorar

Tilføj bestemmelse

Vejledning: Dette punkt handler om, hvorvidt fuldmægtigen må få dækket sine udgifter i forbindelse med opgaverne. For eksempel transportudgifter til kommunen, når der søges om støtte til dig.

Tilbagekaldelse

  • Jeg kan til enhver tid tilbagekalde fuldmagten, når jeg har evnen til at handle fornuftsmæssigt. Fuldmægtigen skal straks efter anmodning giver mig fuldmagten tilbage.

Ophør

  • Fuldmagten ophører, hvis jeg kommer under værgemål eller samværgemål, jfr. værgemålslovens § 5 eller § 7. Fuldmagten ophører for anliggender, der er omfattet af værgemålet eller samværgemålet.
  • Fuldmagten ophører definitivt ved min død.

Dette er et kvalitetssikret eksempel.