Start virksomhed: Komplet guide til Virk.dk

Skrevet af Jørgen Koch, stifter af Dokument 24

Opdateret 13. marts 2026

Læsetid: 7 min.

Gennemgang af selvbetjeningen "Start virksomhed" – fra login til branchekode

At stifte et ApS via Virk.dk er ikke blot en administrativ øvelse; det er en juridisk fødsel af en selvstændig juridisk person. I denne guide gennemgår vi processen i selvbetjeningen "Start virksomhed", men vi dykker også ned i, hvorfor systemet stiller de krav, det gør, og hvilken betydning dine valg har for selskabets fremtid.

Inden du starter: Hvorfor er forberedelse afgørende?

Virk.dk er en "indberetningsportal", hvilket betyder, at systemet forventer, at de juridiske beslutninger allerede er truffet. Erhvervsstyrelsen foretager stikprøvekontrol, og forkerte oplysninger kan føre til personligt ansvar eller tvangsopløsning.

• Vedtægter og stiftelsesdokument: Dette er selskabets grundlov. Uden disse kan du ikke definere, hvem der ejer hvad, eller hvordan overskud skal fordeles.
• Kapitalbekræftelse: Selskabsloven kræver, at et ApS har en indskudskapital på mindst 20.000 kr. Beløbet fungerer som en sikkerhed for selskabets kreditorer og sikrer, at selskabet ikke fødes insolvent.

Trin 1: Login og valg af virksomhedsform

Det første valg er fundamentet for din fremtidige hæftelse og skatteprofil.

• Identifikation med MitID: Du logger ind som privatperson. Dette gøres for at sikre fuld sporbarhed og ansvarlighed i stiftelsesprocessen. Myndighederne skal vide præcis, hvem der har foretaget registreringen.
• Valget af ApS: Når du vælger Anpartsselskab (ApS), vælger du en struktur med begrænset hæftelse. Det betyder, at du adskiller din private økonomi fra selskabets. Årsagen til at vælge netop denne form er ofte ønsket om at beskytte personlige aktiver (som hus og bil) mod selskabets risici.
• Valg af ejerskab (Holdingselskab): I dette trin skal du overveje, om du selv skal eje anparterne, eller om et holdingselskab skal eje dem. Et holdingselskab vælges typisk for at kunne opsamle overskud skattefrit til geninvestering eller for at lette et fremtidigt salg.

Trin 2: Virksomhedens navn, identitet og adresse

Her fastlægges selskabets ansigt udadtil og dets officielle kontaktpunkt.

• Navngivning og varemærker: Selskabsnavnet skal være unikt. Årsagen til de strenge navnekrav er at undgå forveksling hos kunder og leverandører. Husk at tjekke varemærkeregistret; et godkendt navn hos Erhvervsstyrelsen er ikke nødvendigvis en garanti mod varemærkekrænkelser.
• Binavne som strategisk værktøj: Du kan registrere op til 5 binavne gratis. Dette gøres ofte for at kunne markedsføre forskellige produkter under separate navne uden at skulle betale for flere CVR-numre. Det giver fleksibilitet i brandingen.
• Domicil og officiel adresse: Adressen skal være en fysisk lokation. Grunden til dette krav er "service of process" – altså at myndigheder og kreditorer altid skal kunne fremsende retslige dokumenter til selskabets ledelse med sikkerhed for, at de når frem.

Trin 3: Kapital, ledelse og de kritiske tegningsregler

Dette trin er selskabets motorrum, hvor magten fordeles.

• Bekræftelse af kapital: Du skal uploade dokumentation for de 20.000 kr. (eller mere). Formålet er at forhindre stiftelse af "tomme" selskaber, der kan misbruges til svindel.
• Tegningsregler (Hvem kan binde selskabet?): Her definerer du, hvem der må underskrive aftaler på selskabets vegne. Hvis du vælger "Direktionen alene", kan en direktør optage lån eller sælge aktiver uden andres godkendelse. Tegningsreglerne findes for at beskytte selskabets ejere mod misbrug af magt fra ledelsens side.
• Revision – Fravalg eller tilvalg: Ved opstart kan de fleste små ApS'er fravælge revision. Dette gøres typisk for at spare 10.000–20.000 kr. årligt. Dog kan man vælge det til, hvis man ved, man skal ud og låne penge i banken, da revision øger selskabets troværdighed (trustworthiness) over for eksterne partnere.

Trin 4: Branchekode – Mere end bare statistik

Mange vælger en branchekode tilfældigt, men det kan være en kostbar fejl.

• Hovedbranche (NACE-koder): Branchekoden fortæller myndighederne, hvad du lever af. Hvorfor er det vigtigt? Fordi din lovpligtige arbejdsskadeforsikring (AES) beregnes ud fra risikoen i din branche. En forkert kode kan betyde en unødigt høj forsikringspræmie.
• Formålsbestemmelsen: Du skal skrive en kort tekst om, hvad selskabet laver. Denne skal flugte med branchekoden og vedtægterne. Det er selskabets juridiske ramme – opererer du langt uden for dit formål, kan det i yderste konsekvens føre til ledelsesansvar.
• Særlige tilladelser: Visse brancher (f.eks. transport eller alkoholbevilling) kræver yderligere godkendelser. Branchevalget på Virk.dk trigger ofte information til andre myndigheder om, at din virksomhed nu eksisterer.

Trin 5: Godkendelse, gebyr og den digitale underskrift

Det sidste skridt er den formelle bekræftelse af stiftelsen.

• Registreringsgebyret: Erhvervsstyrelsen opkræver et gebyr (670 kr. i 2026) for at dække de administrative omkostninger ved at vedligeholde det offentlige register.
• Digital signatur som juridisk bindepunkt: Når alle involverede underskriver med MitID, erklærer de på tro og love, at oplysningerne er korrekte. Dette er det øjeblik, hvor selskabet bliver en selvstændig juridisk person, der kan indgå kontrakter, ansætte folk og optage lån.
• CVR-nummeret: Så snart den sidste signatur er sat, genereres CVR-nummeret ofte automatisk. Dette nummer er selskabets "personnummer" og er nøglen til at oprette bankkonto, forsikringer og NemKonto.

Få hjælp til at oprettelse af selskab

Selvom Virk.dk er brugervenligt, tager systemet ikke højde for de strategiske overvejelser bag dine valg. En forkert tegningsregel eller en mangelfuld vedtægt kan blive dyrt at rette senere (gebyret til Erhvervsstyrelsen ved ændringer er ofte højere end ved stiftelse).

Hos Dokument 24 sikrer vi, at de juridiske dokumenter matcher de valg, du træffer på Virk.dk. Vi bygger bro mellem teknikken i selvbetjeningen og juraen i selskabsloven, så dit ApS starter på et sikkert og professionelt grundlag.

Skrevet af Jørgen Koch, stifter af Dokument 24

Jørgen Koch er stifter af Dokument 24 og har siden 2015 arbejdet med at demokratisere dansk jura. Han er uddannet Cand.merc. SCM fra CBS og har stået bag oprettelsen af mere end 100.000 juridiske dokumenter, herunder testamenter, fremtidsfuldmagter og selskabsstiftelser.