Fuld guide til huskøb
Læs med her, hvor vi guider dig gennem det, du skal have styr på. Hvis du i stedet skal sælge dit hus, kan du læse mere her.
- Få hjælp til huskøb
- Guide: Hvordan køber man et hus?
- Pris på advokat ved huskøb - hvordan finder man en billig advokat til huskøb?
- Skal man have en advokat, når man køber hus?
Få hjælp til huskøb
Når man køber hus, er der en række vigtige punkter, man skal være opmærksom på. Vi giver dig her et overblik over hele processen – fra du går med tanker om at købe hus til du står med nøglerne i hånden.
Helt overordnet vil vi altid anbefale, at du gør brug af en køberrådgiver, som eksempelvis en jurist, ejendomsmægler eller advokat til dit huskøb. Det er nemlig med til at sikre dig bedst muligt. Læs mere om boligadvokat her.
Guide: Hvordan køber man et hus
Vi har lavet en guide med trin
- Få styr på økonomien
- Hjælp til huskøb: Find en jurist eller advokat til dit huskøb
- Giv et bud og underskriv købsaftalen
- Handlen gennemføres, og du er nu ejer af et hus
Få styr på økonomien
Først og fremmest er det vigtigt, at du er sikker på, om du har økonomi til at købe hus. Her skal du kontakte din bank eller din bankrådgiver, så I sammen kan tage en snak om, hvor meget du kan købe hus for.
Gennem din bankrådgiver kan du få et såkaldt boligkøbsbevis. Det betyder, at du har bevis på, at du kan låne et bestemt beløb af banken, når du for eksempel skal byde på et hus.
Hjælp til huskøb: Find en jurist eller advokat til dit huskøb
Når du har fundet dit næste drømmehjem, er det en god idé at få hjælp fra en jurist, ejendomsmægler eller advokat til dit huskøb. Med en køberrådgiver, som eksempelvis en advokat til huskøb, sikrer du dig bedst muligt, idet advokaten kan gennemgå alle juridiske dokumenter.
Læs mere om alle dokumenterne ved en hushandel her.
Hos Dokument 24 tilbyder vi boligjurister og ejendomsmæglere til at bistå dig, der står over for en hushandel. En boligjurist eller ejendomsmægler med speciale i bolighandel er lige så kompetente som en boligadvokat – og så er de også billigere.
Giv et bud og underskriv købsaftalen
Med en advokat eller anden køberrådgiver ved din side, kan du give et bud og samtidig være sikret de bedste betingelser og vilkår. Går dit bud igennem, kan købsaftalen underskrives. Vær opmærksom på vigtigheden af at få skrevet advokatforbehold ind i aftalen.
Når du har underskrevet købsaftalen, har du en fortrydelsesret på 6 hverdage.
Handlen gennemgøres, og du er nu ejer af et hus
Når handlen er gennemført, og begge parter har underskrevet købsaftalen, skal handlen tinglyses. Herefter er du officielt ejer af boligen. Når du får overdraget nøglerne, skal en refusionsopgørelse foretages. Dette kan en advokat eller anden køberrådgiver hjælpe dig med.
Læs mere om bolighandlen trin for trin her.
Pris på advokat ved huskøb - hvordan finder man en billig advokat til huskøb?
Hvis du skal bruge en advokat i forbindelse med huskøb, vil prisen afhænge af, hvor meget du skal have hjælp til. Leder du efter en billig advokat til huskøb, vil det i mange tilfælde give mening at finde en anden køberrådgiver i form af en jurist eller ejendomsmægler.
Som tidligere nævnt, er en jurist eller ejendomsmægler nemlig lige så kompetent som en advokat til huskøb – og så er de ofte billigere. Du kan læse mere om, hvad fordelen er ved at vælge jurister eller ejendomsmæglere frem for advokater til huskøb her.
Hos Dokument 24 tilbyder vi hjælp til huskøb fra dygtige og erfarne jurister og ejendomsmæglere. Priserne starter fra 2.500 kroner.
Skal man have en advokat, når man køber hus?
Det er en god idé at have en advokat til huskøb eller anden køberrådgiver, der kan bistå dig i din hushandel. Der er mange juridiske dokumenter at holde styr på, som eksempelvis tilstandsrapport og refusionsopgørelse, som kan være svære at gennemskue for folk uden juridisk baggrund.
Du bør derfor benytte dig af en jurist, ejendomsmægler eller advokat i forbindelse med huskøb. På den måde sikrer du dig bedst i handlen. Det er dog ikke et lovkrav at bruge en advokat eller anden køberrådgiver.