Refusionsopgørelse

Har du spørgsmål vedrørende refusionsopgørelse? Så læs med her. Vi har samlet svar på de oftest stillede spørgsmål vedrørende refusionsopgørelse.

  1. Hvad er en refusionsopgørelse?
  2. Hvem laver refusionsopgørelse?
  3. Typiske udgiftsposter
  4. Kan man selv lave refusionsopgørelse?
  5. Hvad koster en refusionsopgørelse?

Hvad er en refusionsopgørelse?

En refusionsopgørelse er opgørelsen over køber og sælgers økonomiske mellemværende under en bolighandel. I refusionsopgørelsen fremgår de udgiftsposter, som sælger har betalt forud, og som køber derfor skal betale tilbage.

Hvad er en refusionsopgørelse? 

Ofte udarbejdes refusionsopgørelsen på overtagelsesdagen, og det er også herfra, at man udregner, hvad sælger har brugt ift., hvad sælger har betalt forud aconto. Dermed kan man regne ud, hvad køber skylder sælger, eller hvad sælger skylder køber.

Hvem står for refusionsopgørelsen?

Typisk er det købers rådgiver eller køber selv, som står for refusionsopgørelsen, mens det i andre tilfælde er sælgers mægler. Det fremgår ofte af købsaftalen, hvem der står for udarbejdelsen af refusionsopgørelsen. 

Hvem står for refusionsopgørelsen?

Refusionsopgørelsen udarbejdes som oftest på overtagelsesdagen og skal typisk være udarbejdet senest 30 dage efter overtagelsesdagen. 

Når der laves en refusionsopgørelse, aflæses bl.a. forbrugsmålerne, hvorefter aflæsningerne sendes ind til forsyningsselskaberne. Da forsyningsselskaberne ofte beregner forbruget over for sælger, vil der typisk ikke ske en refusion af eksempelvis vand, varme og el, køber og sælger imellem. 

Skal du have udarbejdet en refusionsopgørelse i forbindelse med bolighandel, er det ofte nødvendigt – om ikke andet en god ide – med hjælp fra en boligadvokat eller anden rådgiver. Læs mere her

Typiske udgiftsposter

Der er mange udgiftsposter at gå igennem, når man udarbejder en refusionsopgørelse. Vi har samlet et overblik over de typiske udgiftsposter, man bør aflæse på overtagelsesdagen. Vi skal dog gøre opmærksom på, at listen ikke er udtømmende. Det er altid en god ide at lade dig rådgive med en boligadvokat eller anden rådgiver, hvis du er i tvivl om, hvorvidt I har været alle de nødvendige udgifter igennem.

Typiske udgiftsposter

Overblik over typiske udgiftsposter som indgår i refusionsopgørelsen:

  1. Ejendomsskatter m.m.
  2. Kontingent til grundejerforening (ofte ifm. hushandel)
  3. Fællesudgifter til ejerforening (ofte ifm. ejerlejlighedshandel)
  4. El og varme – aflæsning af målere og indberetning til elselskab og varmeselskab
  5. Renovation og skorstensfejning
  6. Vand- og vandafledningsafgift – aflæsning af vandmålere og indberetning til vandværk
  7. Oliebeholdning
  8. Evt. overtagelse af lejer
  9. Evt. overtagelse af lån/pantehæftelser
  10. Renter af deposita

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Kan man selv lave refusionsopgørelse?

Som oftest vil det være købers rådgiver, der står for udarbejdelsen af refusionsopgørelsen og nogle gange sælgers mægler eller advokat, men du må også gerne selv lave en refusionsopgørelse.

Kan man selv lave refusionsopgørelse?

Vi vil dog altid anbefale, at du får hjælp fra en uddannet rådgiver, så du er sikker på, at alt er, som det skal være. Selvom det ikke umiddelbart lyder svært at aflæse målere og tjekke ejendomsskatter eller kontingenter, er det nemt at komme til at overse vigtige detaljer. Det kan også være svært at vide med 100% sikkerhed, hvilke udgiftsposter, du skal have med i refusionsopgørelsen. Det vil en rådgiver kunne hjælpe dig med. 

Hvad koster en refusionsopgørelse?

Ofte indgår udarbejdelsen af en refusionsopgørelse som en del af  køberrådgivning,  tinglysning af skøde  m.m. Hos Dokument 24 vil prisen på udarbejdelsen af en refusionsopgørelse starte fra 2.500 kr. Her får du hjælp af en dygtig boligjurist eller ejendomsmægler. 

Hvad koster en refusionsopgørelse?