Refusionsopgørelse

Få overblik over refusionsopgørelse

Vi har samlet svar på de oftest stillede spørgsmål, så du kan blive klogere på, hvad en refusionsopgørelse er.

1. Hvad er en refusionsopgørelse?
2. Hvem står for refusionsopgørelsen?
3. Typiske udgiftsposter
4. Kan man selv lave refusionsopgørelse?
5. Hvad koster en refusionsopgørelse?

Hvad er en refusionsopgørelse?

En refusionsopgørelse er opgørelsen over køber og sælgers økonomiske mellemværende under en bolighandel. I refusionsopgørelsen fremgår de udgiftsposter, som sælger har betalt forud, og som køber derfor skal betale tilbage.

Refusionsopgørelsen udarbejdes ofte på overtagelsesdagen. Det er også herfra, man udregner, hvor meget sælger har betalt forud aconto. Dermed kan man regne ud, hvad køber skylder sælger.

Hvem står for refusionsopgørelsen?

Typisk er det købers rådgiver eller køber selv, der står for refusionsopgørelsen, mens det i andre tilfælde er sælgers mægler. Det fremgår ofte af købsaftalen, hvem der står for udarbejdelsen af refusionsopgørelsen. 

Refusionsopgørelsen udarbejdes som oftest på overtagelsesdagen, og skal typisk være udarbejdet senest 30 dage efter overtagelsesdagen. 

Når der laves en refusionsopgørelse, aflæses blandt andet forbrugsmålerne, hvorefter aflæsningerne sendes ind til forsyningsselskaberne. Der vil typisk ikke ske en refusion af eksempelvis vand, varme og el mellem køber og sælger, da forsyningsselskaberne ofte beregner forbruget over for sælger.  

Skal du have udarbejdet en refusionsopgørelse i forbindelse med bolighandel, er det ofte nødvendigt – om ikke andet en god ide – at få hjælp fra en boligadvokat eller anden rådgiver. Læs mere  her . 

Typiske udgiftsposter

Der er mange udgiftsposter at gå igennem, når man udarbejder en refusionsopgørelse. Vi har samlet et overblik over de typiske udgiftsposter, man bør aflæse på overtagelsesdagen. Vi skal dog gøre opmærksom på, at listen ikke er udtømmende.

Det er altid en god ide at lade dig rådgive af en boligadvokat eller anden rådgiver, hvis du er i tvivl om, hvorvidt I har været alle de nødvendige udgifter igennem.

Overblik over typiske udgiftsposter som indgår i refusionsopgørelsen:

1. Ejendomsskatter m.m.
2. Kontingent til grundejerforening (ofte i forbindelse med hushandel).
3. Fællesudgifter til ejerforening (ofte i forbindelse med ejerlejlighedshandel).
4. El og varme – aflæsning af målere og indberetning til el- og varmeselskab.
5. Renovation og skorstensfejning.
6. Vand- og vandafledningsafgift – aflæsning af vandmålere og indberetning til vandværk.
7. Oliebeholdning.
8. Eventuel overtagelse af lejer.
9. Eventuel overtagelse af lån/pantehæftelser.
10. Renter af deposita.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Kan man selv lave refusionsopgørelse?

Som oftest vil det være købers rådgiver, der står for udarbejdelsen af refusionsopgørelsen og nogle gange sælgers mægler eller advokat. Men du kan også selv lave refusionsopgørelsen. Vi vil dog altid anbefale, at du får hjælp fra en uddannet rådgiver, så du er sikker på, at alt er korrekt.

Selvom det ikke umiddelbart lyder svært at aflæse målere, tjekke ejendomsskatter og kontingenter, er det nemt at komme til at overse vigtige detaljer. Det kan også være svært at vide med 100 % sikkerhed, hvilke udgiftsposter du skal have med i refusionsopgørelsen. Det vil en rådgiver kunne hjælpe dig med. 

Hvad koster en refusionsopgørelse?

Ofte indgår udarbejdelsen af en refusionsopgørelse som en del af   køberrådgivning ,   tinglysning af skøde  og så videre . Hos Dokument 24 starter prisen på udarbejdelsen af en refusionsopgørelse fra 2.500 kroner. Her får du hjælp af en dygtig boligjurist eller ejendomsmægler.