Venter I barn? Den juridiske tjekliste til kommende forældre

Barnevogn, barsel og et navn til den lille. Der er nok at tale om, når I venter barn, og papirarbejdet står sjældent øverst på listen. Men nogle få beslutninger kan gøre en stor forskel for jeres familie. Her får I overblik over det, I med fordel kan få styr på før fødslen, og det, der skal klares bagefter.

1. Tal om, hvad det betyder at være gift eller ugift

Mange vælger at blive gift, inden de får børn. En af forskellene er, at ægtefæller automatisk arver hinanden, mens ugifte samlevende ikke gør. Har afdøde både ægtefælle og børn, er lovens almindelige fordeling, at ægtefællen arver halvdelen, og børnene tilsammen den anden halvdel. 

Et fælles barn giver ikke ugifte forældre arveret efter hinanden. Det gør mange års samliv heller ikke. Hvis I ikke ønsker at gifte jer, er det derfor særligt vigtigt at tale om, hvordan I vil sikre hinanden økonomisk.

Jeres opgave: Beslut, om I ønsker at gifte jer, og om lovens arvefordeling passer til jer. Et bryllup løser ikke nødvendigvis alle ønsker om arv, og derfor kan et testamente også være relevant.

2. Få registreret forældreskab og forældremyndighed

Barnets forældre skal være registreret korrekt. Er I ugifte, kan en omsorgs- og ansvarserklæring bruges til at få registreret forældreskabet og fælles forældremyndighed. 

I kan få det på plads før fødslen eller sende erklæringen inden for de første 28 dage efter fødslen. Følg den digitale vejledning for jeres situation, og hold øje med bekræftelsen i Digital Post. 

Jeres opgave: Åbn guiden om at blive forælder, vælg jeres situation, og få overblik over den relevante erklæring. 

3. Tag stilling til et testamente

Et testamente handler om, hvem der skal arve jer. For ugifte forældre kan det være nødvendigt for at sikre, at partneren overhovedet får arv. For gifte kan det bruges til at ændre fordelingen inden for reglerne om tvangsarv.

Jeres opgave: Tal om, hvad den længstlevende økonomisk skal kunne klare alene. Se derefter på et testamente eller et samlevertestamente, der passer til jeres familie.

4. Skriv jeres ønsker om barnets omsorg ned

Et børnetestamente handler ikke om penge. Her skriver I, hvem I ønsker skal tage sig af barnet, hvis I begge dør, mens barnet er mindreårigt. I kan også forklare, hvorfor I har valgt netop den person.

Ønsket bliver tillagt betydning, men afgørelsen skal altid træffes ud fra barnets bedste. Et børnetestamente er derfor ikke en aftale om, at barnet automatisk flytter til den person, I har nævnt.

Jeres opgave: Tal med den person, I overvejer, om hverdagen med barnet, relationen til familien og ansvaret. Skriv derefter ønsket ned i et børnetestamente.

5. Gennemgå forsikringer og pensioner

En ekstra person i familien ændrer også det, jeres indtægt skal række til. Bed pensions- og forsikringsselskaberne hjælpe jer med at gennemgå, hvem der modtager en udbetaling ved dødsfald, og om dækningen passer til jeres nye hverdag. 

Spørg konkret om:

• Hvem der er registreret som modtager af udbetalingerne.
• Hvor meget familien vil få udbetalt, hvis en af jer dør.
• Hvordan I er dækket ved tab af erhvervsevne.

Gennemgå også de forsikringer, der skal dække barnet i hverdagen og på ferien:

• Indboforsikring: Kontrollér, at barnet er omfattet af husstandens indbo- og ansvarsdækning, og at dækningen passer til jeres nye ejendele.
• Ulykkesforsikring: Undersøg, om barnet skal have sin egen børne- eller ulykkesforsikring, og fra hvornår den dækker. Regn ikke med, at jeres egne ulykkesforsikringer automatisk dækker barnet.
• Rejseforsikring: Få bekræftet, at barnet er med på familiens rejseforsikring, inden I rejser. Kontrollér også dækningen, hvis I har rejseforsikring gennem et betalingskort.

Jeres opgave: Giv forsikringsselskabet besked om familieforøgelsen, og få bekræftet, hvilke forsikringer der skal ændres eller oprettes. Dækningen afhænger af jeres aftaler, så det er bedre at spørge end at gå ud fra, at barnet er med.

6. Husk navn, barsel og frister efter fødslen

Barnet skal have mindst ét fornavn og ét efternavn, inden det fylder seks måneder. Har I fælles forældremyndighed, skal I begge medvirke til navngivningen. I kan også allerede nu planlægge barsel med jeres arbejdsgivere og undersøge de frister, der gælder for netop jer.

I behøver ikke ordne alt på én aften. Start med det, der afgør, hvordan I og barnet er sikret, og læg de øvrige frister i jeres fælles kalender.