Reglerne for skilsmisse

Hvis du og din ægtefælle har besluttet jer for at blive skilt, er der visse regler, I skal være opmærksomme på. Det er ikke altid let at finde rundt i - derfor har vi udarbejdet denne guide, så I ved, hvordan I skal forholde jer undervejs.

1. Hvordan foregår en skilsmisse/separation?
2. Børn ved skilsmisse
3. Når samlivet ophæves ved separation/skilsmisse
4. Forsørgelsespligt
   

Hvordan foregår en skilsmisse/separation?

En skilsmisse eller separation sker enten ved dom eller ved bevilling til Familieretshuset. En bevilling er en tilladelse. Bevilling/tilladelse til skilsmisse gives først, når de tre nedenstående punkter er opfyldt:

• Ægtefællerne er enige om separation eller skilsmisse.
• Ægtefællerne er enige om vilkårene for underholdningsbidrag. Underholdningsbidrag er det samme som ægtefællebidrag, altså en forsørgelsespligt.
• Ægtefællerne er enige om, hvem der skal blive boende i boligen.

Uenighed om skilsmisse/separation

Er ægtefællerne uenige om ovenstående tre punkter, kan der arrangeres en vilkårsforhandling hos Familieretshuset. Ved dette møde forsøger Familieretshuset at hjælpe ægtefællerne med at finde en løsning på, hvordan parternes skal gå fra hinanden. Familieretshuset bestemmer ikke, hvordan uenighederne skal løses og kan ikke gennemtvinge en skilsmisse.

Hvis ægtefællerne fortsat er uenige om en eller flere af de overstående tre punkter, skal sagen afgøres ved dom. Det vil altså sige, at I ikke bliver skilt med det samme, men skal indgå i en separationsperiode.

Priser

Pris hos det offentlige

En vilkårsforhandling hos statsforvaltningen koster i 2022 et gebyr på 1.630 kroner.

Pris til advokater og andre

Skilsmisseadvokatrådgivning og dokumenthjælp koster typisk mellem 2-5.000 kroner for et enkelt møde.

Det er ikke nødvendigt at have en advokat med til vilkårsforhandlingen hos Famileretshuset, da mødet er en hjælp fra Famileretshuset til at løse uenighederne mellem ægtefællerne. Men hvis ægtefællerne stadig er uenige om de tre punkter, afgøres det af en dommer, hvor det kan være fornuftigt med en advokat.

En advokat kan også være behjælpelig med at give en forståelse af skilsmisseforløbet samt de relevante skilsmissebetingelser, som du skal være opmærksom på.

Børn ved skilsmisse

Hvis I har svært ved at nå til enighed omkring børnene, kan Familieretshuset også være til hj��lp. Er I uenige om for eksempel forældremyndighed, børnebidrag eller samværsordning, vil Familieretshuset indkalde til et møde omkring dette. 

Når samlivet ophæves ved separation/skilsmisse

Ved samlivsophævelse tages der stilling til:

1. Forsørgelsespligt
2. Ret til bolig
3. Formue og bodeling

En samlivsophævelse foreligger, når to ægtefæller ikke længere vil bo eller have husholdning sammen.

Forsørgelsespligt

Ægtefællerne skal aftale, om der skal betales ægtefællebidrag eller ej samt hvor længe. Størrelsen skal dog ikke aftales. Ægtefællebidrag er det samme som forsørgelsespligt. Som hovedregel bortfalder forsørgelsespligt ved separation eller skilsmisse. Hvis der ikke træffes en aftale om ægtefællebidrag, afgøres det ved dom.

I dag gives ægtefællebidrag ikke så ofte, da de fleste arbejder og kan forsørge sig selv.

I praksis lægges der mest vægt på:

• Bidragssøgendes erhvervsmæssige stilling
• Sammenligning af ægtefællernes forhold
• Ægteskabets varighed
• Har en af ægtefællerne været hjemmegående på grund af pasning af børn?

Bidraget bortfalder, når:

• Ægtefællen er død
• Ægtefællen indgår nyt ægteskab

Er ægtefællerne uenige om ægtefællebidrag, tager Familieretshuset stilling til at løse uenigheden. Dette sker gennem et vilkårsmøde, hvis ægtefællerne søger om det. Er ægtefællerne stadig uenige efter vilkårsmødet, afgøres eventuel tildeling af ægtefællebidrag ved dom.

Ved dom tager dommeren stilling til, hvorvidt der skal foreligge bidragelsespligt, og om bidragelsespligten skal være tidsbegrænset eller ubegrænset. Ved vurdering af, om der skal foreligge bidragelsespligt, tages stilling til de overnævnte kriterier.

Ret til bolig

Det er vigtigt, at I er enige om lejemålet, da I ellers ikke kan få bevilling/tilladelse til skilsmisse. Når I har truffet en beslutning om, hvem der har ret til boligen, vil det være denne lejer, der hæfter for boligen og dermed skal betale regningerne.

Uenighed om, hvem der skal bo i lejeboligen

Hvis ægtefællerne er uenige om lejemålet, skal retten afgøre, hvem der skal være lejer. Ved vurdering af, hvilken ægtefælle der har ret til at blive boende i lejligheden, tages der hensyn til nedenstående:

• Erhvervsmæssig tilknytning til boligen: Ægtefælle med erhvervsvirksomhed, der er knyttet til et forretningslokale i boligen, har fortrinsret. Fortrinsret betyder, at ægtefællen med en erhvervsvirksomhed knyttet til boligen, har førsteret til at blive boende, når der foreligger skilsmisse/separation.

Yderligere tages der hensyn til nedenstående i praksis:

• Hvem har råd til at blive boende i lejligheden?
• Hvor bor børnene?
• Ægtefællernes alder
• Ægtefællernes helbred
• Ægtefællernes økonomi
• Er boligen tjent til familiens helårsbolig? Det vil sige, om boligen bruges som en del af familiens hjem i løbet af året?

Uenighed om, hvem der skal bo i ejerboligen

Er der tale om en ejerbolig, træffes en afgørelse ved bodeling. Har ægtefællerne indgået en tinglyst ægtepagt, hvor boligen er blevet gjort til én af ægtefællernes særeje, kan ejerboligen holdes uden for boopgørelsen.

Hovedreglen er, at hvis begge ægtefæller ønsker et aktiv, herunder ejerboligen, har den ægtefælle som ejer aktivet (boligen), fortrinsret til at udtage aktivet.

Ejer begge ægtefæller boligen, skal de aftale, hvem af dem der skal overtage ejendommen.

Er ægtefællerne uenige om, hvem der skal blive boende, skal der foretages en lodtrækning. Hvis ægtefællerne stadig er uenige ved lodtrækningen, skal ejendommen sælges ved auktion, hvorefter begge parter kan byde på ejendommen.  

Hvis den ene ægtefælle har et større behov for aktivet/ejendommen, kan der foreligge krydsende udtagelsesret.

Eksempel på krydsende udtagelsesret

Hr. Jensen og fru. Jensen skal skilles. Fru Jensen står til at skulle have børnene hos sig, men ejer ingen bil. Hr. Jensen har en bil. Børnenes børnehave ligger langt væk, så fru. Jensen har behov for en bil.

I dette tilfælde vil der kunne foreligge krydsende udtagelsesret for fru Jensen og bilen. Fru Jensen kan dermed få hr. Jensens bil. Bilen er et aktiv, der har betydning for opretholdelse af fru Jensens hjem.

Hvis hr. Jensens bil havde været en del af hr. Jensens særeje, ville bilen ikke være omfattet af krydsende udtagelsesret. Det er kun aktiver i fællesejet, der kan være omfattet. Aktiverne, der er omfattet, er blandt andet transportmidler, erhvervsvirksomhed, familiens helårsbolig med videre.

Formue og bodeling

Fællesskabet ophører ved skilsmisse/separation, hvor der foretages en boopgørelse af de aktiver og passiver, der skal indgå i bodelingen. Som udgangspunkt indgår særeje ikke i bodelingen. Derudover udtager man egne pensioner, medmindre der foreligger en tinglyst ægtepagt eller andre omstændigeder, som foreskriver andet.

Du kan læse mere om disse omstændigheder samt se en mere uddybende forklaring af formue og bodeling ved skilsmisse her.