Bodeling ifm. skilsmisse

Hvad er en bodeling, og hvordan deles boet ved skilsmisse? En bodeling er en deling af ægtefællers fælles formue, som led i en ophævelse af samlivet ved skilsmisse eller separation. Læs mere:

  • Hvad er bodeling?
  • Hvordan opgøres boet?
  • Bodeling af fast ejendom og ejerlejligheder
  • Bodeling ved utroskab
  • Eksempel på skilsmisse

Har du sikret familien med et testamente?


Svar på 12-15 spørgsmål

Få straks dokumentet på mail

Skriv Testamentet under

Hvad er bodeling?

Når samlivet ophører, ophører formuefællesskabet mellem ægtefællerne. Det vil sige, at der i forbindelse med formuefællesskabet ophør, skal tages stilling til, hvordan boet skal deles. Boet er det ægtefællerne ejer, altså passiver og aktiver og formuefællesskabet er ægtefællernes fælles formue.

Til at starte med, skal der foretages en boopgørelse. En boopgørelse er en opgørelse af hvilke aktiver og passiver, der skal indgå i ligedelingen. Hvis I har oprettet en ægtepagt i jeres ægteskab, så indgår værdier fra ægtepagten ikke i skilsmissens bodeling.

Hvordan opgøres boet?

I boopgørelsen skal ægtefællerne anføre, hvor meget de hver især ejer, og hvor meget gæld de hver især har. Dernæst beregnes hvor meget hver person skal have fra fællesboet. Fællesboet er de passiver og aktiver, der indgår fra ægtefællerne i boopgørelsen.

Deling af formue/ejendomme mv.

Positiv bodel

En positiv bodel vil sige at en ægtefælle ejer mere end det vedkommende skylder (gæld). Når begge ægtefæller har mere formue end gæld, skal formuen deles i to lige store dele.  

Negativ bodel

En negativ bodel vil sige at en ægtefælle ejer mindre end det vedkommende skylder. Når begge ægtefæller har mere gæld end formue, deles fællesboet ikke.

En ægtefælle har en negativ bodel og den anden ægtefælle har en positiv bodel

Når en ægtefælle har en positiv bodel, og den anden en negativ bodel, deles kun den positive bodel mellem ægtefællerne.  

Deling af smykker, ejendele m.v.

Udtagelse af aktiv

Et aktiv er en ejendel. Er ejendelen erhvervet før ægteskabet, bliver aktivet en del af ægtefællernes fælles formue, men den ægtefælle, der har købt ejendelen, kan vælge den ved bodelingen.

Er aktivet erhvervet under ægteskabet, tilhører den ægtefællens, der har købt aktivets.

Har man fået en gave i arv, tilhører gaven ægtefællen, der har fået aktivet/genstanden. Dette kan eksempelvis være et smykke, en bil eller lignende.

Er der tale om en bryllupsgave, skal den enten deles eller gives til en af ægtefællerne. Hvis den gaven skal gives til én ægtefælle, så ses der på, hvilke intentioner gavegiveren havde med gaven. Den ægtefælle, som gaven var tiltænkt, vil få gaven.

Krydsende udtagelesret

Krydsende udtagelsesret er i tilfælde af, at den ene ægtefælle har større behov for et aktiv end den anden. Ægtefællen med størst behov, må tage aktivet. Hvis den ene ægtefælle f.eks. har behov for bilen til at køre børnene i skole med, så vil denne ægtefælle have retten til bilen.

Bodeling af fast ejendom og ejerlejligheder

Udgangspunktet er at boligen skal deles ligeligt mellem ægtefællerne, også selvom kun én af dem står på papirerne.

Hvis der er tinglyst en ægtepagt, hvor boligen er blevet gjort til én af ægtefællernes særeje, så tilhører boligen den pågældende ægtefælle. Er boligen gjort til særeje, er den delefritaget og indgår ikke i bodelingen.

I praksis deles værdien af boligen ved afslutningen af bodelingen, da boligværdien svinger.

Sagsomkostninger indgår ikke som passiver i bodelingen, da den anden ægtefælle typisk vil få samme udgifter i forbindelse med skiftet.

Bodeling ved utroskab

Kan en ægtefælle, der har været udsat for utroskab, få kompensation for den utros gerninger?

Svaret er nej. Fællesboet skal deles ligeligt mellem ægtefællerne, selvom der er tale om utroskab.

Altså foreligger der ikke kompensation i dette tilfælde.

Skævdeling

En skævdeling vil sige at en ægtefælle kan fravige ligedelingen af sin kvantitative formue.

I medfør af ÆFL § 33, opregnes nogle fravigelser for ligedelingsnormen.

Hvis en af ægtefællerne har indbragt en betydningsfuld stor del i fællesboet, så vil det i nogle tilfælde blive anset som værende for meget at skulle dele. Dette gælder uanset om der er tale om korte ægteskaber (mindre end 5 år) eller senere erhvervelser i form af gave eller arv (der ikke er særeje) m.fl. Ydergrænsen er, at ægtefællen der indbragte en stor formue til boet, kan udtage hvad der svare til denne fra fællesboet.

Hvilke passiver og aktiver indgår og indgår ikke i ligedelingen?

Deling af formue/ejendomme mv.

Personlige og ufordragelige rettigheder – indgår ikke i ligedelingen

De rettigheder omfattet af ÆFL § 37, som har personlig karakter indgår som udgangspunktet ikke i bodelingen. Dog med få undtagelser.

Forsørgertabserstatning – indgår ikke i ligedelingen

Forsørgertabserstatning, som er den erstatning den længstlevende ægtefælle får i tilfælde af den anden ægtefælles død, hvis denne har forsørget.

Nedenstående nævnte, indgår ikke i ligedelingen jf. ÆFL § 36.

  • Godtgørelse
  • Forsikringsudbetalinger
  • Erstatninger som skyldes smerte, svige, sygdom, tort, eller erhvervsevnetab
  • Renter fra erstatning og værdistigning

Almindelig goodwill – indgår ikke i ligedelingen

Definitionen af almindelig goodwill er et aktiv, der har en værdi som en igangværende forretning har haft gennem en længere periode. Er værdien uafhængig af indehaverens person, skal værdien indgå i formuedelingen.

Personlig goodwill – indgår ikke i ligedelingen

Er værdien afhængig af indehaverens person, skal værdien som udgangspunkt ikke indgå i formuedelingen. Dog lægges der vægt på, hvorvidt den personlige goodwill er erhvervet fra delingsformuen eller erhvervet gennem egen formue. Er den personlige goodwill erhvervet fra delingsformuen, kan det inddrages i delingsformuen.

Feriegodtgørelse – indgår i ligedelingen

Feriegodtgørelse kan indgå i ligedelingen. Der skal her tages højde for ophørsdagen. Hvis ophørsdagen ligger efter optjening, kan godtgørelsen blive delefritaget.

Båndlagt kapitaler – indgår ikke i ligedelingen

Arv eller gave, der er blevet gjort til særeje, indgår ikke i delingsformuen jf. ÆFL § 37.

Rimelig pension – indgår ikke i ligedelingen

Hovedreglen er, at en ægtefælles pension, ikke indgår i delingsformuen jf. ÆFL § 34. Det vil sige at ægtefæller normalt får deres egne pensionsordninger med ud af ægteskabet.

  • Kapital, rate, løbende udbetalinger.
  • Opsparing: privat, frivillig og obligatorisk.

Ægtefællen med mindst pensionsrettighed kan foretage, opfyldningsopsparing. Dette vil sige at ægtefællen med mindst pensionsrettighed kan få ligeså meget som den anden uden at dele. Eksempelvis, hvis fru Nielsen har hjulpet hr. Nielsen med at deres handicappede barn hjemme, og derfor ikke har været på arbejdsmarkedet i flere år, mens hr. Nielsen har arbejdet og få opsparet sin pension, kan der foreligge opfyldningsopsparing.

Udbetalt pensionsrettighed indgår ikke i delingsformuen jf. ÆFL § 35 stk. 2. Dette omfatter udbetalte kapitaler, der ikke er forbrugt. Udbetalte kapitaler såsom alders- og kapitalpension eller supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, men endnu ikke forbrugt indgår altså ikke i ligedelingen. Altså må du ikke bruge pengene fra ovenævnte, når de er udbetalt, før skilsmissen er færdigopgjort, ellers indgår pensionerne i ligedelingen. Dog indgår ratepension og lignende i delingsformuen.

Allerede udbetalt pension brugt på ejendom indgår ikke i ligedelingen, men dog indgår de renter der er forbrugt i ligedelingen jf. ÆFL § 34 stk. 3.

Korte ægteskaber

Ingen pensionsrettigheder indgår i ligedelingen, hvis ægteskabet har været kortvarigt, jf. ÆFL § 35 stk. 1. I praksis er kortvarigt, mindre end 5 år ægteskab.

Ekstra pension - indgår i ligedelingen

Udgangspunktet er, at ekstra pension i form af ratepension indgår i ligedelingen jf. ÆFL § 34 stk. 4. Dette gælder dog ikke ved korte ægteskaber. En anden undtagelse er ÆFL § 50, hvor en ægtefælle kan udtage sin egen pension i ligedeling, hvilket kan modificeres af ÆFL § 46 stk. 2.  

Start dit testamente i dag

Deling af smykker, ejendele m.v.

I ÆGL § 48 er der en udtagelesret. Udtagelsesret betyder, at man kan tage en genstand ud af boet uden at skulle dele den med den anden ægtefælle.

Hvem udtager hvilke aktiver i boopgørelsen?

Hvis begge ægtefæller ønsker et aktiv, har den ægtefælle, som ejer aktivet fortrinsret til at udtage denne jf. ÆFL § 48 stk. 2.

Har ægtefællerne et aktiv i sameje, skal der ved uenighed foretages en lodtrækning. Hvis en af ægtefællerne er uenige ved lodtrækningen, skal aktivet sælges ved auktion.

Er aktivet et behov for den ene ægtefælle mere end den anden, kan der foreligge krydsende udtagelesret ÆFL § 48.

Eksempel på krydsende udtagelsesret

Hr. Jensen og Fru. Jensen skal skilles. Fru Jensen, står til at skulle have børnene hos sig, og har ingen bil. Hr. Jensen har en bil. Børnenes børnehave ligger lagt væk, så Fru. Jensen har behov for en bil. Dermed kan der foreligge krydsende udtagelsesret, og dermed kan Fru Jensen, få Hr. Jensens bil. Altså er bilen et aktiv, der har betydning for at opretholdelse af Fru Jensens hjem. Aktiverne der er omfattet bl.a. transportmidler, erhvervsvirksomhed familiens helsårsbolig med flere. Se evt. ÆFL § 48 stk. 3, for flere omfattende aktiver. Særeje er ikke omfattet af krydsende udtagelsesret.

Personlige genstande – indgår ikke i ligedelingen

Genstande som, ure, smykker, tøj m.v. indgår ikke i delingsformuen jf. ÆFL § 31

Ophavsret – indgår ikke i ligedelingen

Der er ingen regler i ÆFL om ophavsret. Disse regler findes i ophavsretsloven.
Hovedreglen er at den der har frembragt et litterært kunstværk i form af:

  • Maleri
  • Bog
  • Skulptur
  • Film
  • Musik

Har eneret til at publicerer tingene, og kreditorer kan ikke kræve manuskriptet udgivet jf. Opl § 62.

Dog er der undtagelser til hovedreglen. Hvis det litterære kunstværk er blevet til et formuegode, indgår det i ligedelingen.

Skifteretten

Skifteretten tager stilling til sager om formuedeling i forbindelse med separation, skilsmisse eller dødsfald.

Skifteretten kan spille en rolle, når ægtefællerne i forbindelse med en skilsmisse eller separation, ikke kan blive enige om fordeling af fællesboet. Herved kan de anmode om hjælp fra Skifteretten.

Skifteretten sørger for at løse problemerne.

Ansøgning til skifteretten

En ansøgning skal sendes til skifteretten. Anmodningen koster 400 kr. i retsafgift.

Derefter indkalder skifteretten ægtefællerne til et møde for at fordele aktiverne.

Bodeling skilsmisse eksempel

Det kan være svært at forholde sig til en masse teori omkring bodeling og skilsmisse. Vi har derfor udarbejdet nedenstående eksempel, hvor Per og Hanne skal skilles.

Per og Hanne har været gift i 15 år, og de har ingen børn. De ejer en bolig sammen, de har hver deres pensionsordninger, og de ejer alt i fællesskab (de har formuefællesskab på alt).

Hvad skal Per og Hanne gøre i praksis?

Hvad sker der med den fælles bolig?

Udgangspunktet er, at boligen skal deles ligeligt mellem ægtefællerne, også selvom kun én af dem står på papirerne. I praksis deles værdien af boligen ved afslutningen af boskiftet, da boligværdien svinger. Sagsomkostninger indgår ikke som passiver i bodelingen, da den anden ægtefælle typisk vil få samme udgifter i forbindelse med skiftet.

Hvad sker der med pensionsordningerne?

Hovedreglen er, at pensionsordninger ikke indgår i ligedelingen.
Rimelig pension indgår ikke i delingsformuen, herunder kapital, - ratepension, eller løbende udbetalinger.
Udbetalt pensionsrettighed indgår ikke i delingsformuen. Dette omfatter kun udbetalte kapitaler, der ikke er forbrugt.
Allerede udbetalt pension brugt på ejendom indgår ikke i ligedelingen.