Den nye topskat

Siden 1. januar 2026 har Danmark haft et helt nyt system for, hvordan vi betaler skat af vores løn. Den gamle topskat er væk, og i stedet er der kommet tre nye trin. For langt de fleste betyder det flere penge mellem hænderne.

Målet med de nye regler er at gøre det mere attraktivt at give den en ekstra skalle på arbejdet. Regeringen forventer, at ændringerne får os til at arbejde mere, svarende til over 3.000 ekstra fuldtidsstillinger i Danmark.

Her er alt, hvad du skal vide om de tre nye trin: mellemskat, topskat og top-topskat.

1. De tre nye trin i skatten
2. Hvor meget ekstra får du udbetalt?
3. Oversigt: Hvornår betaler jeg hvad i 2026?
4. Giv pengene videre til familien med et gavebrev
5. Ofte Stillede Spørgsmål om den nye Topskat

1. De tre nye trin i skatten

I stedet for bare at have én "topskat", når man tjente meget, er skatten nu delt op som en trappe med tre trin. Man starter på det nederste trin, og jo mere man tjener, jo flere trin træder man op på.

Trin 1: Mellemskatten (Giver luft til de fleste)

Mellemskat er det nye trin, som erstatter den lave del af den gamle topskat.

• Hvem betaler den? Du begynder at betale mellemskat, hvis du tjener over ca. 51.500 kr. om måneden (før AM-bidrag er trukket).
• Hvad betyder det? Skatten her er kun på 7,5 %. Det er en halvering i forhold til tidligere, og det er her, rigtig mange danskere mærker en forskel.

Trin 2: Den nye topskat

Hvis du tjener en del mere end gennemsnittet, træder du op på næste trin.

• Hvem betaler den? Det gør du, hvis din løn runder ca. 62.500 kr. om måneden (før AM-bidrag).
• Hvad betyder det? Her skal du betale yderligere 7,5 % i skat. Lagt sammen med mellemskatten svarer det til de 15 %, man betalte før i tiden. Men fordi du har fået en rabat på det første stykke af din løn, sparer du stadig penge i alt.

Trin 3: Top-topskatten (For de allerhøjeste lønninger)

Dette er et helt nyt trin, som kun rammer dem, der tjener rigtig mange penge.

• Hvem betaler den? Det er kun for folk, der tjener over ca. 208.000 kr. om måneden. Det er der kun ca. 9.000 personer i hele Danmark, der gør.
• Hvad betyder det? Her skal man betale ekstra 5 % i skat af de penge, man tjener helt oppe i toppen.

2. Hvor meget ekstra får du udbetalt?

Det er selvfølgelig det, der betyder noget i hverdagen. Her er de tre typiske grupper:

• Den faglærte eller funktionæren: Hvis du tjener mellem 51.500 kr. og 62.500 kr. om måneden, er du den helt store vinder. Du kan se frem til at spare op mod 9.100 kr. i skat om året. Det er penge, der kan mærkes i husholdningsbudgettet.
• Mellemlederen eller specialisten: Selvom din løn er højere end 62.500 kr., får du stadig den samme besparelse på ca. 9.100 kr. om året. Du betaler nemlig mindre skat af den første del af din indkomst, præcis ligesom alle andre.
• Topdirektøren: Hvis du tjener over 2,5 mio. kr. om året, vil den nye top-topskat betyde, at du skal betale mere i skat, end du gjorde før.

3. Oversigt: Hvornår betaler jeg hvad i 2026?

En af de mest mærkbare forskelle i det nye skattesystem i 2026 er det, man kalder "marginalskatten". Det er et fint ord for den skat, du betaler af den sidste krone, du tjener. For rigtig mange danskere er denne skat nu faldet betydeligt. Det betyder i helt almindelige ord, at hvis du får en lønforhøjelse, tager en ekstra vagt eller får en bonus udbetalt, så får du lov at beholde en større del af pengene selv, end du gjorde før i tiden.

Tidligere følte mange, at det næsten ikke kunne betale sig at arbejde over eller søge et mere krævende job, fordi topskatten "åd" halvdelen af pengene med det samme. Med indførelsen af mellemskatten er det spring nu blevet mindre stejlt. Det gør det mere attraktivt at gøre karriere eller yde en ekstra indsats, fordi gevinsten efter skat er blevet større for over en kvart million lønmodtagere.

Her er en simpel tabel, der viser grænserne for din årsindkomst (før AM-bidrag):

4. Giv pengene videre til familien med et gavebrev

Nu hvor de nye skatteregler har givet mange topskatteydere lidt ekstra luft i budgettet, er det et oplagt tidspunkt at se på, hvordan man bedst placerer sin formue til gavn for de næste generationer. Hvis du har penge til overs, som du alligevel planlægger, at dine børn eller børnebørn skal arve en dag, kan et gavebrev til familien være en økonomisk genvej.

I Danmark kan man hvert år give sine børn og børnebørn et vist beløb i gave, uden at de skal betale en krone i skat eller afgift af det. Ved at oprette et gavebrev, hvor du forpligter dig til at give en fast sum hvert år, kan du gradvist flytte din formue væk fra din egen skattepligtige formue og direkte over til dine kære.

Selvom gavebreve til familien ikke giver et direkte fradrag i din personlige indkomst (som dem til velgørenhed gør), spiller de alligevel perfekt sammen med de nye skatteregler. Ved at give forskud på arven nu, sikrer du, at de penge, du sparer i mellemskat eller topskat i 2026, kommer dine børn til gode med det samme, i stedet for at de blot står og trækker renter, som du igen skal betale skat af.