Ansvarsfrihedsgrunde

I få situationer er man berettiget til at volde skade på en anden person, ting eller formue. Det kunne være i situationer, hvor den der lider en skade, har givet samtykke til at få forvoldt skade på sine ting eller på sig selv. Skadevolderen skal stadig betale erstatning jf. domstolene, men erstatningen bliver nedsat.

En anden situation kan være, når skaden sker i nødværge eller ved nødret. Disse situationer er objektive ansvarsfrihedsgrunde. ”Objektiv” betyder altså, at den skadevoldende handling ikke skal være i strid med loven.

Ovenstående situationer fremkalder ansvarsfrihed. En sådan frihed vil sige at, man forlanger, at den der volder skaden kan gå fri uden et erstatningsansvar. Læs mere herom:

Samtykke til at få forvoldt skade på sine ting, sin person eller formue

Udgangspunktet er, at når man har givet samtykke til at få forvoldt skade på sine ting, sin person eller sin formue, er skadevolderen ansvarsfri. Dette betyder, at personen, der forvolder skaden, ikke kan erlægges et erstatningsansvar for tabet. Grunden til dette er, at så snart man samtykker, så giver man afkald på at gøre krav på erstatning. Dette kan illustreres med et eksempel.

Eksempel – samtykke til skade på vindue:

Sara giver Ludvig samtykke til at ødelægge sit vindue i sit hus, fordi det alligevel skal skiftes ud. Her er der altså givet samtykke fra Sara side af. Hvis Ludvig vælger at smadre vinduet, kan Sara ikke forlange erstatning af Ludvig.

Dog er der flere ting der spiller ind, når det skal vurderes om Sara har givet eller kan give samtykke til at få ødelagt sit vindue. I vurderingen skal der tages højde for:

  1. Foreligger der et reelt samtykke ?
  2. Har skadelidte (Sara) lov til at give samtykke?
  3. Kan handlingen (ødelæggelse af vinduet) fritages fra et ansvar pga. et samtykke?

Fortryder den, der lider skade (Sara) sit samtykke efter at der er forvoldt skade, er det vanskeligt at få erstatning.

Endvidere kan der også været givet stiltiende samtykke til at få forvoldt skade på sine ting, sin person eller sin formue. Dette kan illustreres med et eksempel, som tager udgangspunkt i eksemplet med vinduet.

Eksempel – stiltiende samtykke til skade på vindue

Sara siger ikke udtrykkeligt, at Ludvig må ødelægge Saras vindue. I stedet leger de en leg, hvor man skal kaste med sten for at ramme et mål tæt på vinduet. Der er en risiko for at stenen vil ramme vinduet. Selvom Sara ikke giver udtrykkeligt samtykke til, at Ludvig må ødelægge vinduet, kan det her siges, at Sara giver et stiltiende samtykke, da vinduet udsættes for risiko for at gå itu.

Skaden i eksemplet skal være omfattet af ”samtykket”. Hvis Ludvig ødelægger andet end vinduet, har Sara krav på erstatning.

Den der giver samtykke til at få skadet sine ting, skal være 15 år. Hvis man er under 15 år og egenhændigt råder over genstanden, kan der også gives samtykke til at få genstanden beskadiget.

Accept af risiko for personskade eller formueskade

Hvornår accepterer man en risiko for personskade eller formueskade?

Accept af risiko foreligger når man ikke samtykker til at få påført sig skade men, at man har indset eller burde have indset, at der var en risiko for, at man kan lide skade. Dette overlapper med stiltiende aftaler.

Nogle eksempler på at man accepterer en risiko for personskader kan være, når man dyrker sport. Det kan f.eks. være, at man spiller fodbold, håndbold eller går til boksning. I disse situationer ved man godt, at der kan ske fysisk skade på kroppen ved sammenstød med andre.

Udgangspunktet er, at hvis man bliver påført en skade, er man ikke berettiget til erstatning da man har accepteret en risiko for, at man kan lide skade ved at være til f.eks. at spille fodbold.

En undtagelse til ovenstående er, når skaden ikke er accepteret af den, der bliver påført en skade. Eksempelvis hvis man får en skalle under en håndboldkamp. Skaden ligger uden for den risiko, som man har accepteret ved at spille fodbold. Der er altså handlet uden for regelsættet for at spille fodbold.

Accepterer man risiko for at blive beskadiget, kan man dog stadig gøre et krav på erstatning. Dette gælder i nedenstående tilfælde:

  • Børn, der leger med en farlig genstand.
  • Skader, der opstår som følge af forlystelse.
  • Arbejdsskader, som man påtager sig i forbindelse med arbejdets udførelse.

Retsvirkningen ved, at man accepterer en risiko for skade (i nogle tilfælde) er, at erstatningen bliver nedsat, da det forekommer mere rimeligt end slet ingen erstatning.

Den der giver samtykke til at få skadet sin person skal være minimum 18 år.

Nødværge

Nødværge er en strafbar handling for at afværge et uretmæssigt angreb fra angriberen.

I erstatningsretten kan man komme ud for, at der fortsat er et erstatningsansvar selvom, der ikke er et strafansvar.

Hovedreglen er at nødværge skal være en forsvarlig handling. Hvad der ligger i ordet ”forsvarlig” beror på en konkret vurdering. Sagt på en anden måde må den nødværgende handling ikke stå i misforhold til angrebet. Dette kan illustreres med et eksempel:

Eksempel – Nødværge

Lars bliver angrebet af Børge med sine bare næver på åben gade. Lars vælger at tage en lommekniv frem som en nødværgende handling og stikke Børge ned. Lars handling står i misforhold til Børges angreb. Man skal anvende tilsvarende genstand for at forsvare sig. Børge kan altså kræve erstatning.

Vurdering af nødværge

Ved vurderingen lægges der vægt på:

  • Farligheden af angrebet.
  • Hvem er angriberen?

Angrebet skal desuden være ”påbegyndt” eller ”overhængende”. Dette betyder, at der ikke må udføres nødværge på et angreb, der allerede er afsluttet. Eksempelvis må man ikke forfølge en bankrøver og skyde ham. Røveren har allerede udført sin handling og angrebet er afsluttet. Nødværge er dermed ikke berettiget.

Nødværge kan også udøves som hjælp til andre. Dette kan f.eks. være to forbigående, der hjælper en kvinde, der bliver truet af sin ægtefælle.

Nødret

Nødret betyder, at en handling, der normalt anses for at være strafbar, er straffri. Dette sker, hvis handlingen er nødvendig for at undgå skader på personer, formue eller ejendom. Dette kan illustreret med et eksempel:

Eksempel - Nødret

Der opstår brand i en bygning og en lille pige sidder fast i bygningen. Børge, som står ude foran bygningen, tager en sten og smadre døren op for at få pigen ud. Der er her tale om en nødretslig handling, der er straffri som udgangspunkt.

Betingelser for opfyldelse af nødret

I erstatningsretten skal betingelser være opfyldt for, at der er tale om ansvarsfrihed.

  1. Handlingen skal være nødvendig og må ikke gå ud over det, der kræves for at forhindre en skade.
  2. Der skal være tale om en ”truende skade” på person, formue eller ejendom. Eksempelvis en brand.
  3. Lovovertrædelsen skal ikke være alvorlig. Der må eksempelvis ikke benyttes en pistol til at smadre en rude med. Pistolen er for alvorlig til det, som man forsørger at udøve.