Ansvarsfrihedsgrunde

Guide til ansvarsfrihedsgrunde

I meget få situationer kan du være berettiget til at volde skade på en anden person, ting eller formue. Disse situationer fremkalder det, der hedder ansvarsfrihed. En sådan frihed vil sige, at man forlanger, at den der volder skaden kan gå fri uden erstatningsansvar.

Det kan for eksempel være, at den der lider skade, har givet samtykke til at få forvoldt skade på sine ting eller på sig selv. Skadevolderen skal stadig betale erstatning jf. domstolene, men erstatningen bliver nedsat.

En anden situation kan være, når skaden sker i nødværge eller ved nødret. Disse situationer er objektive ansvarsfrihedsgrunde. "Objektiv" betyder her, at den skadevoldende handling ikke skal være i strid med loven.

1. Samtykke til at få forvoldt skade på sine ting, sin person eller formue
2. Accept af risiko for personskade eller formueskade
3. Nødværge
4. Nødret

Samtykke til at få forvoldt skade på sine ting, sin person eller formue

Når man har givet samtykke til at få forvoldt skade på sine ting, sin person eller sin formue, er skadevolderen som udgangspunkt ansvarsfri. Det betyder, at personen, der forvolder skaden, ikke kan pålægges et erstatningsansvar for tabet.

Grunden til dette er, at så snart man samtykker, giver man afkald på at gøre krav på erstatning. Det kan illustreres med nedenstående eksempel:

Eksempel – samtykke til skade på vindue

Sara giver Ludvig samtykke til at ødelægge vindue i sit hus, fordi det alligevel skal skiftes ud. Her er der altså givet samtykke fra Saras side. Hvis Ludvig vælger at smadre vinduet, kan Sara ikke forlange erstatning af Ludvig.

Dog er der flere ting, der spiller ind, når det skal vurderes, om Sara har givet, eller kan give, samtykke til at få ødelagt sit vindue. I vurderingen skal der tages højde for:

1. Foreligger der et reelt samtykke ?
2. Har skadelidte (Sara) lov til at give samtykke?
3. Kan handlingen (ødelæggelse af vinduet) fritages fra et ansvar på grund af et samtykke?

Fortryder den, der lider skade (Sara) sit samtykke, efter der er forvoldt skade, er det vanskeligt at få erstatning.

Endvidere kan der også været givet stiltiende samtykke til at få forvoldt skade på sine ting, sin person eller sin formue. Dette kan illustreres med et eksempel, som tager udgangspunkt i eksemplet med vinduet:

Eksempel – stiltiende samtykke til skade på vindue

Sara siger ikke udtrykkeligt, at Ludvig må ødelægge Saras vindue. I stedet leger de en leg, hvor man skal kaste med sten for at ramme et mål tæt på vinduet. Der er en risiko for, at stenen vil ramme vinduet. Selvom Sara ikke giver udtrykkeligt samtykke til, at Ludvig må ødelægge vinduet, kan det her siges, at Sara giver et stiltiende samtykke, da vinduet udsættes for risiko for at gå itu.

Skaden i eksemplet skal være omfattet af ”samtykket”. Hvis Ludvig ødelægger andet end vinduet, har Sara krav på erstatning.

Den, der giver samtykke til at få skadet sine ting, skal være 15 år. Hvis man er under 15 år og egenhændigt råder over genstanden, kan der også gives samtykke til at få genstanden beskadiget.

Accept af risiko for personskade eller formueskade

Hvornår accepterer man en risiko for personskade eller formueskade? Accept af risiko foreligger, hvis du ikke har givet samtykke til påføring af skade, men du har indset, eller burde have indset, at der var en risiko for skade. Dette overlapper med stiltiende aftaler.

Situationer, hvor du accepterer en risiko for personskader, kan være ved sportsaktiviteter. Hvis du for eksempel dyrker fodbold, håndbold eller går til boksning, ved du godt, at der er risiko for, at der kan ske fysisk skade på kroppen ved sammenstød med andre.

Udgangspunktet er, at hvis du bliver påført en skade, er du ikke berettiget til erstatning, da du har accepteret en risiko for, at du kan lide skade ved for eksempel at spille fodbold.

En undtagelse til ovenstående er, når skaden ikke er accepteret af den, der bliver påført en skade. Eksempelvis hvis du får en skalle under en håndboldkamp. Skaden ligger uden for den risiko, som du har accepteret ved at spille fodbold. Der er altså handlet uden for regelsættet for at spille fodbold.

Accepterer du risikoen for at blive beskadiget, kan du dog stadig gøre et krav på erstatning. Dette gælder i nedenstående tilfælde:

• Børn, der leger med en farlig genstand.
• Skader, der opstår som følge af forlystelse.
• Arbejdsskader, som man påtager sig i forbindelse med arbejdets udførelse.

Retsvirkningen ved, at du accepterer en risiko for skade (i nogle tilfælde) er, at erstatningen bliver nedsat, da det forekommer mere rimeligt end slet ingen erstatning.

Man skal minimum være 18 år, for at kunne give samtykke til at få skadet sin person.

Nødværge

Nødværge er en strafbar handling for at afværge et uretmæssigt angreb fra angriberen. I erstatningsretten kan du komme ud for, at der fortsat er et erstatningsansvar, selvom der ikke er et strafansvar.

Hovedreglen er, at nødværge skal være en forsvarlig handling. Hvad der ligger i ordet ”forsvarlig”, beror på en konkret vurdering. Sagt på en anden måde må handlingen i nødværge ikke stå i misforhold til angrebet. Dette kan illustreres med et eksempel:

Eksempel – nødværge

Børge angriber Lars med sine bare næver på åben gade. Lars vælger at tage en lommekniv frem som nødværge og stikker Børge ned. Lars' handling står i misforhold til Børges angreb. Man skal anvende tilsvarende genstand for at forsvare sig. Børge kan altså kræve erstatning.

Vurdering af nødværge

Ved nødværge skal angrebet være "påbegyndt" eller "overhængende". Det betyder, at der ikke må udføres nødværge ved et angreb, der allerede er afsluttet. Derudover lægges der vægt på følgende ved vurderingen:

• Farligheden af angrebet.
• Hvem er angriberen?

Eksempelvis må du ikke forfølge en bankrøver og skyde ham. Røveren har allerede udført sin handling og angrebet er afsluttet. Nødværge er dermed ikke berettiget.

Nødværge kan også udøves som hjælp til andre. Det kan for eksempel være to forbigående, der hjælper en kvinde, som bliver truet af sin ægtefælle.

Nødret

Nødret betyder, at en handling, der normalt anses for at være strafbar, er straffri. Det sker, hvis handlingen er nødvendig for at undgå skader på personer, formue eller ejendom. Dette kan illustreres med et eksempel:

Eksempel - nødret

Der opstår brand i en bygning, og en lille pige sidder fast i bygningen. Børge, som står udenfor foran bygningen, tager en sten og smadrer døren for at få pigen ud. Her er der tale om en nødretslig handling,  der er straffri som udgangspunkt.

Betingelser for opfyldelse af nødret

I erstatningsretten skal visse betingelser være opfyldt, for at der er tale om ansvarsfrihed:

1. Handlingen skal være nødvendig og må ikke gå ud over det, der kræves for at forhindre en skade.
2. Der skal være tale om en ”truende skade” på person, formue eller ejendom. Eksempelvis en brand.
3. Lovovertrædelsen skal ikke være alvorlig. Der må eksempelvis ikke benyttes en pistol til at smadre en rude med. Pistolen er for alvorlig til det, som man forsørger at udøve.