Guide til stiftelse af ApS
Ved stiftelse af ApS virksomhed, skal du tage stilling til flere forhold. Hos Dokument 24 har vi gjort det nemt og enkelt. Vi opretter alt online, og guider dig til underskrift af de relevante dokumenter.
Læs alt om anpartsselskab, kapitalkrav, stiftelsesdokument, ejerbog mv. herunder, eller stift dit ApS selskab nu.
- Hvad er et ApS?
- Sådan stifter du dit ApS
- Dokumentkrav – Selskabsloven
- Hvilke krav er der til stifterne i et anpartsselskab?
- Hvad indeholder vores service?
Stift ApS - kun 1.195 (eks. moms gebyrer)
Hvad er et ApS?
ApS er en forkortelse af ordet anpartsselskab og betyder, at der er tale om et kapitalselskab. Et ApS selskab er den mest udbredte selskabsform i Danmark. Populariteten skyldes blandt andet, at du som ejer er beskyttet mod hæftelse af eventuel gæld i virksomheden.
Sådan stifter du dit ApS
Når du sitfter dit ApS gennem Dokument 24, sikrer vi, at selskabet oprettes juridisk korrekt. Processen for oprettelsen er følgende:
- Svar på spørgsmål online (dig): Det første du skal gøre er at svare på en række spørgsmål online vedrørende oprettelse af selskabet. Når disse spørgsmål er besvaret, bestiller du selskabet. Herefter får du en e-mail, der trin for trin fortæller, hvad der skal ske.
- Bekræftelse af dig og eventuelt andre ejere (dig). De reelle ejere (personerne der ejer virksomheden) skal indsende cpr. nummer gennem vores antihvidvaskningssystem. Her skal ejerne uploade billede-ID samt sygesikringskort. Dette tager et par minutter, og vi hjælper gerne. Denne procedure er et lovkrav, der skal overholdes af alle, der opretter selskaber.
- Overfør selskabskapital (dig): Der skal overfører stiftelseskapital (normalt 20.000 kr.) + registreringsafgift på 670 kr. vores klientkonto.
- Registrering af selskab (Dokument 24). Selskabet registreres nu. Dette sker inden for 24 timer på hverdage. Erhvervsstyrelsen fremsender ofte cvr. nr. på selskabet inden for et par dage, men dette kan dog tage op til 1-2 uger.
- Opret bankonto (dig). Når du modtager cvr. nr., skal der oprettes en bankkonto for selskabet. Når du har modtaget bankkonto for selskabet, indsendes oplysninger om bankkontoen til info@dokument24.dk.
- Tilbageførsel af kapital (Dokument 24). Vi tilbagefører selskabets kapital til selskabets bankkonto.
- Færdig: Sagen er herefter afsluttet. Selskabet er oprettet og selskabskapitalen står på selskabets tilknyttede konto.
Stift ApS - kun 1.195 (eks. moms gebyrer)
Hvad indeholder vores service?
Ved stiftelse af dit ApS selskab hos Dokument24 indeholder vores stiftelsespakke alle nødvendige krav for at overholde loven om oprettelse af selskaber, herunder:
- Udarbejdelse af stiftelsesdokument
- Udarbejdelse af vedtægter
- Udarbejdelse af ejerbog
- Kapitalgodkendelse af tredjepart
- Registrering ved Erhvervsstyrelsen
- Dokumentation for reelle og legale ejere
- Fagkyndig juridisk rådgivning
- Lovgyldig forretning
Dokumentkrav - Selskabsloven
Der stilles en række dokumentkrav til oprettelse af et ApS selskab, der er beskrevet i Selskabsloven. Loven stiller blandt andet krav om:
- En selskabskapital på 20.000 kr. eller tilsvarende indskud af værdier (aktiver eller apportindskud).
- En ledelse bestående af en direktion. Direktionen kan suppleres med en bestyrelse eller tilsynsråd.
- Ejerbog, hvor samtlige ejere og panthavere og deres ejerforhold er registreret.
- Bogføring af årsregnskab og udarbejdelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Hvilke krav er der til stifterne i et anpartsselskab?
Stifterne i et anpartsselskab kan være både fysiske personer og juridiske enheder (selskaber, fonde, etc.). Nedenstående er kravene til stifterne.
Krav til fysiske personer er
- Skal være fyldt 18 år
- Skal være myndige personer
- Må ikke være sendt til rekonstruktion
- Må ikke være gået konkurs i et andet selskab
Krav til juridiske personer
- Skal have rets- og handleevne, altså være anerkendt som juridisk enhed.
- Kan være selskaber, foreninger og fonde.
- Må ikke være under rekonstruktion
- Må ikke være under tvangsopløsning
Stiftelsesdokument
Et stiftelsesdokument indeholder oplysninger og informationer om selskabet og dets stiftere. Stiftelsesdokumentet angiver, typen af virksomhed, hvem ejerne er, selskabskapital mv.. Dokumentet er lovpligtigt og skal underskrives af alle stifterne for at være gyldigt. Læs mere om stiftelsesdokumenter her.
Vedtægter
Vedtægter i et kapitalselskab herunder et anpartsselskab regulerer selskabets regelsæt. Her beskrives selskabets overordnede formål og retning for drift. Oplysninger om selskabets samlede kapital, kapitalandele og værdi, hvordan selskabet skal drives, ledelsesstruktur, generalforsamling og regnskabsår skal angives. Dokumentet om vedtægter skal udarbejdes ved stiftelse af et ApS. Læs mere om vedtægter her.
Ejerbog
En ejerbog dokumenterer virksomhedens anparter og aktier, og hvordan disse er fordelt. Bogen beskriver, hvem ejere og panthavere er, hvor stor en andel parterne ejer, og indeholder oplysninger om stemme- og bestemmelsesretten, der er knyttet til de enkelte kapitalandele. Der er intet krav om offentliggørelse af ejerbogen. Læs mere om ejerbog her.
Hvorfor vælge et ApS? – Fordele
Et ApS er den mest udbredte selskabsform i Danmark, og populariteten findes i de mange økonomiske og forretningsmæssige fordele. Som iværksætter skal du vælge at opstarte et ApS, hvis du ønsker;
- Begrænset hæftelse
- Mulighed for selskabsskat
- Fleksibel ledelsesstruktur
- Flere ejere
- Overdragelse af ejerskab
- Selvstændig juridisk person
Begrænset hæftelse
Begrænset hæftelse betyder, at du kun risikerer og hæfter for den selskabskapital (værdier), du vælger at indskyde i din forretning. Din private formue er altså uafhængig af økonomien i virksomheden. Såfremt din forretning skulle stå i gæld, kan eventuelle kreditorer ikke gøre krav på din privatøkonomi eller formue.
Eksempel: Lars er iværksætter og har opstartet sit eget tømrerfirma, som et ApS. Startkapitalen på 20.000 kr. blev lånt i banken og er blevet brugt til at købe de nødvendige værktøjer til firmaet. Det vælter ikke ind med kunder i forretningen, og Lars kan derfor ikke betale sin gæld til banken. Din private formue herunder opsparing, hus, bil mv. er ikke bundet op på firmaet, derfor kan banken ikke gøre krav på disse.
Stift ApS - kun 1.195 (eks. moms gebyrer)
Mulighed for selskabsskat
Som ejer af et anpartsselskab skal du betale skat af selskabets overskud i form af selskabsskat. I år 2022 er skattesatsen på 22 %, men ændres årligt. Vælger du at trække overskuddet ud af dit firma, skal du dog betale skat, som når du betaler indkomstskat.
Eksempel: Søren betaler 50 % i skat af sin personlige lønindkomst. Søren ejer også et ApS og har indberettet et overskud på 50.000 kr. Han betaler selskabsskatten på 22 % (tilsvarende 11.000 kr.), hvorefter overskudsbeløbet ender på 39.000 kr. Overskuddet vil han gerne have udbetalt som løn, derfor skal han beskattes yderligere. Udover selskabsskatten skal Søren betale 28 % mere i skat (50 % - 22 % = 28 %).
Fleksibel ledelsesstruktur
Der er forholdsvis en fleksibel ledelsesstruktur i et ApS, da Selskabsloven kun stiller krav om en direktion. I praksis betyder det, at virksomheder stiftet som anpartsselskaber hverken behøver at stifte en bestyrelse eller tilsynsråd. Det er frivilligt om direktionen skal bestå af en enkel eller flere direktører.
Læs mere om ledelse af virksomhed her.
Eksempel: Partnerne Jens og Lars stifter et ApS og har valgt en ledelsesform, hvor der kun er en direktion. Partnerne beslutter, at de begge skal optræde som direktører, da der ikke er en bestyrelse til at udvælge én direktør. Jens og Lars skal altså fælles varetage opgaver om virksomhedens daglige drift samt overordnede strategiske mål.
Flere ejere
Der er mange fordele ved at være flere ejere, såkaldte anpartshavere i et ApS. Fordelene er blandt andet, at anpartshaverne deles om kapitalindskuddet, og betaler hver især mindre. De tager fælles ansvar i svære beslutningsprocesser, har forskellige kompetencer, løbende sparring, vidensdeling mv.
Eksempel: Helene, Mette og Lise stifter et ApS med privat hjemmeplejeservice. Helene er uddannet læge, Mette er sygeplejerske, og Lise er uddannet social og sundhedsassistent. De skal tilsammen indskyde 40.000 kr. i selskabskapital. Selskabets kapitalandele er fordelt på følgende måde; Helene og Mette ejer hver især 40 % andele, mens Lise ejer 20 %. Det betyder, at Helene og Mette skal indskyde 16.000 kr. hver, og Lise skal indskyde 8000 kr.
Nemmere at skaffe kapital
Med et ApS er det nemmere at skaffe kapital til virksomheden. Det kan være, at ejeren står i gæld til kreditorer, opretter nyt lån eller ønsker indskud til forretningens vækst. Et anpartsselskab er en populær og udbredt virksomhedstype, der vækker tillid hos investorer, samarbejdspartnere, leverandører mv.
Selvstændig juridisk enhed
Et anpartsselskab er en juridisk enhed, altså har den sit helt eget selvstændige liv med juridiske forpligtigelser. Det betyder blandt andet, at andelshaver(e) kun hæfter for indskudsbeløbet i forretningen. Samtidig kan ejer(e) benytte sig af et lavere skattesats, også kaldt selskabsskat.
Ulemper
Med et anpartsselskab følger også nogle ulemper, som du skal være opmærksom på. Som tidligere nævnt stilles der krav om stiftelsesgebyr samt selskabskapital på 20.000 kr., hvilket løber op i store summer penge fra start. Et ApS er også pålagt at tegne arbejdsskadeforsikring, offentliggøre og indsende regnskab til Erhvervsstyrelsen.
Hvad koster det at stifte et ApS?
Ud over kravet om startkapitalen på 20.000 kr., er der i forbindelse med etableringen af et ApS også andre stiftelsesomkostninger. Omkostningerne dækker udgifter som kapitalgodkendelse, udarbejdelse af stiftelsesdokumenter mv. Der skal også altid betales et offentligt registreringsgebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen.
Brug for hjælp?
Er du i tvivl om ApS er den rette selskabsform for dig, eller mangler du hjælp til stiftelsen? Så vil det være fornuftigt at søge rådgivning. Vores juridiske eksperter med speciale indenfor selskabsret kan oplyse dig, hvad enten det drejer sig om stiftelse, ejerforhold, selskabsdokumenter, erhvervskonto mv.
Stift ApS - kun 1.195 (eks. moms gebyrer)
Ofte stillede spørgsmål
Fordelene ved et ApS inkluderer begrænset hæftelse, mulighed for selskabsskat, fleksibel ledelsesstruktur, mulighed for flere ejere, lettere adgang til kapital og dets status som en selvstændig juridisk enhed.
De største ulemper er kravene til startkapital på 40.000 kr., administrative byrder som regnskabsindberetning og gebyrer for registrering og løbende vedligeholdelse af selskabet.
Ja, et ApS kan have flere ejere, der deler kapitalindskud og ejerandele. Dette gør det lettere at fordele ansvar og kompetencer mellem partnere.
Ved at bruge Dokument24 sikrer du, at alle dokumenter som stiftelsesdokument, vedtægter og ejerbog er korrekt udarbejdet og opfylder Selskabslovens krav.