Ufravilige krav til stiftelsesdokumentet

Stiftelsesdokumentet er grundlaget for dit anpartsselskab (ApS). Uden dokumentet findes selskabet ikke juridisk. Selv små fejl kan føre til afvisning hos Erhvervsstyrelsen. Det kan også give personlig ansvar for stifterne.

I denne guide gennemgår vi de vigtigste krav. Du får overblik over, hvad der gør dokumentet gyldigt. Vi forklarer også de centrale frister, du skal kende.

Hvad er et stiftelsesdokument?

Når du vil stifte et ApS, skal du følge en række krav. Stiftelsesdokumentet er selskabets “fødselsattest”. Det viser, at stifterne vil oprette en selvstændig juridisk enhed.

Det er også her, de vigtigste regler fastlægges. Her fremgår formål, ejere og kapital.

I 2026 er kravene fra Erhvervsstyrelsen blevet strengere. Du kan ikke nøjes med brede formuleringer. Alle oplysninger skal passe med selskabsloven. Ellers kan din ansøgning blive afvist.

De 5 ufravigelige krav til selskabets stiftelsesdokument

Selskabslovens kapitel 3 definerer de absolutte minimumskrav til et stiftelsesdokument. Mangler blot én af disse oplysninger, betragtes stiftelsen som ugyldig. Lad os analysere de fem krav i dybden.

1. Stifternes fulde identitet og rolle

Det er ikke nok blot at nævne navnet på ejeren. Dokumentet skal præcist angive, hvem der bærer det juridiske ansvar for selve stiftelsen.

• Privatpersoner vs. Selskaber: Stiftere kan være fysiske personer (med CPR-nummer) eller juridiske enheder som et holdingselskab (med CVR-nummer). Ved udenlandske stiftere kræves der yderligere dokumentation i form af pas eller selskabscertifikater.
• Antal stiftere: Der er intet krav om mere end én stifter i et ApS, men hvis der er flere, skal deres indbyrdes ejerforhold og tegningsandele fremgå krystalklart.
• Hæftelse i stiftelsesfasen: Indtil selskabet er endeligt registreret, er det stifterne, der personligt garanterer for de dispositioner, der foretages. Derfor skal identiteten være verificeret med MitID.

2. Tegningskursen: Værdiansættelse af anparterne

Tegningskursen angiver forholdet mellem det beløb, der indbetales, og den nominelle værdi af anparterne.

• Kurs 100 (Parikurs): Dette er standarden. Hvis du skyder 20.000 kr. ind for at få en selskabskapital på 20.000 kr., tegnes anparterne til kurs 100.
• Overkurs: Man kan vælge at tegne anparter til en højere kurs (f.eks. kurs 200). Her indbetaler man 40.000 kr., men kun 20.000 kr. tæller som selskabskapital, mens de resterende 20.000 kr. placeres som en reserve (overkursfond). Dette bruges ofte for at styrke selskabets likviditet fra start uden at ændre på anparternes nominelle værdi.
• Underkurs er ulovligt: Man kan aldrig tegne anparter til under kurs 100. Selskabskapitalen skal altid være fuldt dækket af faktiske værdier.

3. Dato for retsvirkning og regnskabsår

Dette punkt er teknisk og ofte kilde til fejl. Datoen for retsvirkning bestemmer, hvornår selskabets økonomiske liv starter i myndighedernes øjne.

• Regnskabsmæssig baguddatering: Man kan i visse tilfælde lade stiftelsen have virkning bagud i tid (f.eks. ved omdannelse af en enkeltmandsvirksomhed), men der er stramme grænser for, hvor langt man må gå tilbage (typisk ikke før regnskabsårets start).
• Første regnskabsperiode: Ved stiftelsen fastlægges også selskabets regnskabsår. Bemærk, at den første regnskabsperiode må være op til 18 måneder lang, hvilket mange iværksættere udnytter for at synkronisere deres årsregnskab med kalenderåret.

4. Valg af ledelse: Ansvar og tegningsret

Selskabet kan ikke fungere uden en ledelse. Stiftelsesdokumentet skal udpege de personer, der tager roret.

• Direktionen: I et typisk lille ApS består ledelsen kun af en direktion (én eller flere direktører).
• Bestyrelse: Det er frivilligt i et ApS at have en bestyrelse. Hvis man vælger det, skal medlemmerne navngives her.
• Tegningsregel: Selvom tegningsreglen ofte står i vedtægterne, er det i stiftelsesdokumentet, at man vælger den ledelse, der skal udøve denne ret. Tegningsreglen bestemmer, hvem der kan binde selskabet juridisk (f.eks. "direktøren alene" eller "to bestyrelsesmedlemmer i forening").

5. Vedtægter og de interne spilleregler

Stiftelsesdokumentet er erklæringen om at stifte, men vedtægterne er selve "grundloven" for selskabet.

• Uadskillelighed: Et stiftelsesdokument er ikke gyldigt uden et sæt vedtægter som bilag.
• Obligatorisk indhold: Vedtægterne skal indeholde selskabets navn, formål, kapitalens størrelse (min. 20.000 kr.), regler for generalforsamling og ledelsens sammensætning.
• Specifikke ønsker: Det er her, man indarbejder regler om f.eks. omsættelighedsbegrænsninger (må ejerne sælge frit til hvem de vil?) eller forkøbsret.

Timing og 2-ugers fristen: En juridisk deadline

Erhvervsstyrelsens systemer fuldt automatiserede. Det betyder, at frister håndteres med digital præcision.

Når det sidste punktum er sat i stiftelsesdokumentet, og stifterne har underskrevet (typisk med MitID), starter et stopur. Du har præcis 2 uger (14 dage) til at anmelde selskabet til registrering på Virk.dk.

Hvad sker der, hvis du misser fristen?

• Ugyldighed: Stiftelsen bortfalder automatisk. Du kan ikke "genoplive" et dokument, der er over 14 dage gammelt.
• Genstart af processen: Du skal oprette et helt nyt stiftelsesdokument med en ny dato og indhente nye underskrifter.
• Bankens godkendelse: Hvis banken har bekræftet indbetalingen af de 20.000 kr. til det første dokument, skal du ofte have en ny bekræftelse, hvilket kan skabe betydelig forsinkelse.

Sammenligning: Gør-det-selv vs. Dokument 24

Kan Dokument 24 hjælpe med at stifte et ApS?

Stiftelsen af et ApS er en teknisk disciplin, hvor præcision er vigtigere end kreativitet. Hos Dokument 24 har vi fjernet usikkerheden fra processen. Vi har hjulpet over 50.000 danskere med juridiske dokumenter, og vi ved præcis, hvor Erhvervsstyrelsen kigger efter fejl.

For kun 1495 kr. får du ikke bare et dokument, men en professionel stiftelse, hvor vi tager hånd om både stiftelsesdokument, vedtægter og overholdelse af alle frister. Vores platform sikrer, at dit selskab fødes på et solidt juridisk fundament, så du kan fokusere på at bygge din forretning i 2026.