Ægtefæller uden børn

Det er dejligt at se, at du tager ansvar for din arvesituation. Vi fortæller dig nu, hvem dine arvinger er samt, hvad du kan gøre for dig, din ægtefælle og jeres arvinger.

Din ægtefælle arver alt efter dig. Når I begge er gået bort, fordeles arven efter længstlevende mellem jeres familier. Her vil det være jeres forældre, der arver. Hvis de ikke lever, så vil det være jeres søskende, der arver længstlevende.

Hvad skal du være opmærksom på?

Vi har samlet en række punkter, som du skal være opmærksom på i din situation.

Din ægtefælle kan miste 50 % af arven

Hvis din ægtefælle gifter sig igen, så skal vedkommende dele alt med deres ægtefælle. Når de deler alt med deres, så gælder det også arven efter dig.

Halvdelen af alle danskere bliver skilt. Hvis din ægtefælle bliver gift og skilt fra den nye ægtefælle, vil  50 % af arven gå tabt til deres ægtefælle ved en skilsmisse.

Du kan sikre, at dine arvinger beholder hele arven uanset om de bliver skilt. Dette gøres ved at oprette et testamente, hvori du giver arvingerne særeje med arven. Når arven er givet som særeje, så skal den ikke deles ved skilsmisse, og arven bliver således i ”familien”.

Når I begge går bort

Hvem skal arve efter Jer, når I begge er gået bort? Hvis I ikke foretager Jer noget, så vil jeres familier arve efter længstlevende ægtefælle. Når jeres familier arve efter længstlevende, så vil arvingerne afhænge af, hvem der er i live på dette tidspunkt. Det vil altså være tilfældigt, hvem der arver efter længstlevende. Mange vælger at oprette et testamente, så de vælger, hvem der skal arve.

Staten træffer beslutninger for dig ved demens/sygdom

Hvis du bliver dement eller så syg, at du ikke selv kan træffe beslutninger, så træffer Staten beslutningerne på dine vegne. Staten kan i yderste konsekvens vælge at sælge din bolig eller anbringe dig på et plejehjem, hvis de vurderer, at dette er bedst for dig.

De færreste ønsker, at Staten træffer disse beslutninger! Stadig flere danskere beder deres nærmeste om at træffe beslutninger for dem, hvis de ikke selv kan.

Du kan også lave en aftale med dine nærmeste om, at de skal træffe dine beslutninger, hvis du f.eks. bliver dement eller syg på anden vis. Dette gør du ved at oprette en fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten er en fuldmagt, der træder i kraft, hvis du ikke selv kan træffe beslutninger. De personer, som du har skrevet ind i fuldmagten, kan således træffe beslutninger for dig.

Se hvordan du opretter en fremtidsfuldmagt her.

I tilfælde af separation/skilsmisse

Hvis du og din ægtefælle bliver separeret eller skilt, så skal I dele alt i med hinanden, hvis I har formuefællesskab. I har formuefællesskab, hvis I ikke har oprettet en ægtepagt med særeje i jeres ægteskab.

Særeje  Nogle danskere vælger at oprette en ægtepagt med særeje, når de er gift. Hvis I gør dette, så skal alt, hvad I har placeret i særejet ikke deles, hvis I bliver separeret eller skilt.

Dele pensionerne  I deler alt med undtagelse af jeres pensioner! Hos mange ægtefæller har den ene en større pensionsopsparing end den anden. Hvis dette også er tilfældet hos Jer, så vil den ene af Jer ”få mere ud af en skilsmisse” end den anden. Er dette fair? Mange vælger at oprette en ægtepagt, der deler pensionerne ligeligt i tilfælde af separation/skilsmisse. På denne måde bliver ægteskabet 100 % jævnbyrdigt økonomisk, da I har lige store formuer både under ægteskabet og efter evt. separation/skilsmisse.

Ring til os på tlf. 53 70 10 30 eller skriv på info@dokument24.dk,   så hjælper vi Jer med en ægtepagt. 

I bør have følgende juridiske dokumenter, så I er økonomisk sikret.

1. Testamente. Testamentet sikrer, at dine børn at dine børn får en opvækst hos de forældre, som du ønsker, hvis du går bort for tidligt. Det sikrer ligeledes, at dine arvinger kan beholde arven hele livet uanset om de bliver skilt fra deres ægtefæller (særeje med arven).
2. Fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten sikrer, at du kan få hjælp af dine nærmeste, hvis du bliver dement/syg.  Således undgår du, at Staten træffer beslutninger på dine vegne.
3. Evt. Samtykke til uskiftet bo - Hvis der er voksne børn fra tidligere forhold, kan et samtykke til uskiftet bo sikrer, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med afdødes voksne børn.
4. Evt. ægtepagt - Dette kan sikre, at I har styr på det juridiske, hvis bliver skilt.